{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.104 visninger | Oprettet:

Så ramte uheldet også os! {{forumTopicSubject}}

Synes efterhånden jeg har læst om mange ulykker med hesten herinde, hvor enten rytter eller hest kommer til skade, og jeg har altid tænkt; "Godt der aldrig er sket sådan noget for os!"
- Men det kom så i weekenden..

Jeg har, for en lille måned siden, flyttet min utilredede unghest fra nordlangeland til Odense. Jeg har altid gået mange ture med ham som håndhest, men her i Odense er mulighederne desværre lidt mere begrænsede.. Gården, han står på ligger ud til en meget trafikeret vej - hesten er trafiksikker, det er bare ikke så hyggeligt.. Så jeg besluttede at gå en anden vej i søndags for første gang. Vi skal ned gennem en fold og forenden er der så et led, som fører ud til en stor mark. Men lige efter leddet er der ca 2 meter, som går op ad bakke, hvor der forenden ligger en træstamme på tværs og som går til lidt over knæhøjde. Jeg vidste ikke om hesten ville gå over den, men ellers måtte vi jo bare vende om.
Nå, men vi når ned gennem folden, kommer gennem ledet og får det lukket efter os uden problemer. Men da jeg får ham vendt i den retning vi skal, begynder et kæmpe træ over os at knirke. Min ellers super fornuftige unghest, bliver så forskrækket at han springer frem og jeg følger med. Mere husker jeg ikke.
Da jeg kommer rigtig til mig selv, er jeg i løb efter hesten ude på den store mark. Adrenalinet pumper i hele kroppen - frygten for, at han enten får benet i tøjlen og vælter eller løber ud på den trafikkerede vej, rammer med det samme! Han løber og løber og jeg kan slet ikke komme i nærheden af ham. Jeg skynder mig at ringe til gårdejeren for at få hjælp, men hun tager ikke telefonen. Aldrig har jeg været så bange og følt mig så alene! Heldigvis fræser han bare rundt på marken og løber ikke længere væk. Til sidst får han øje på et par fremmede heste i den anden ende, og bliver stående der. Jeg får endelig fat i ham efter ca 10 minutters fuld galop. Jeg tjekker ham hurtigt i gennem - ingen synlige skræmmer. Jeg kan selvfølgelig ikke få ham i nærheden af det knirkende træ, så vi må finde en anden vej hjem. Det ender med en tur på 2 km langs den meget trafikkerede vej, men hjem, kom vi! Jeg bliver mødt af gårdejer, som godt kan se, at der er noget galt. Jeg får fortalt hvad der er sket, så godt jeg nu kan, men det er først nu chokket rammer, så jeg var brudt fuldstændig sammen. Vi får endnu en gang tjekket hesten i gennem, der er slet ikke noget at finde - heldigvis! Han kommer på fold og jeg bliver kørt hjem.
Da jeg kommer hjem begynder hovedpinen at komme og da jeg ikke kan huske hvad der egentlig skete, må vi en tur på skadestuen. Det er så blevet til en hjernerystelse, en forstuvelse i hånden, en forstrukket sene i nakken, en masse hudafskrabninger, blå mærker og så har jeg været gennem en brændnældebusk.. Jeg har flere mærker i hovedet, som enten er efter sammenstød med træstammen eller hans baghove..

Jeg har lige været ude ved hesten for første gang siden og jeg skulle selvfølgelig lige ned og se ulykkesstedet. Det er noget af et syn der rammer mig: Den tværliggende træstamme (på ca 40 cm i diameter) er knækket midt over og alle brændenælderne ligger fladt ned. Træstammen er ikke helt frisk, så om han er væltet ovenpå træstammen eller pløjet lige i gennem, det ved jeg ikke, men der har godt nok været kraft på!

Jeg er forbavset over, at vi er sluppet nogenlunde gennem uden voldsomme skader!

Jeg går desuden ingen steder nu, uden at være sikker på, at jeg kan få fat på en på gården! (:


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Så ramte uheldet også os!
  • #1   18. sep 2012 Føj for en forfærdelig oplevelse! o:
    Hvor er jeg glad, på jeres vegne, at I kom igennem det uden voldsomme skader.
    Puha da da smiley


  • #2   18. sep 2012 Godt der ikke er sket noget! smiley Frygteligt... ja, det sker når man mindst venter det! Derfor er godt råd! Gå ALDRIG på tur alene. om du trækker eller rider det er ligemeget smiley Hvis du nu havde været besvimet kunne ingen (På et tidspunkt jo), men ellers har de nok svært ved at finde dig... Bare et godt råd smiley Har altid lært det sådan.. Kender et par stykker der er væltet med hesten - hesten er løbet med dem mm.. Og de var alene, og det kan bare gå så frygteligt galt! Godt at i begge "har det godt"! smiley

  • #3   18. sep 2012 Ja, det var noget af en oplevelse!

    Jeg har haft hest i snart 5 år og jeg har altid gået alene, da jeg har været den eneste opstalder.. Kan sagtens se logikken i, altid at følges med en, men det har bare ikke været muligt. Hvis jeg skulle følge den 'regel', kom jeg måske ud et par gange om året.. Der er desuden aldrig sket noget før dette, så jeg tager fortsat 'chancen'! (:


  • #4   18. sep 2012 Puha en omgang! Hold da op! God bedring til dig:)

  • #5   18. sep 2012 Puha smiley

  • #6   2. dec 2012 Der kan hurtigt ske noget fra det ene sekund til det andet. I sidste uge blev jeg gjort opmærksom på, at skove ikke er ufarlige, hvor hyggelige de end er at færdes i.

Kommentér på:
Så ramte uheldet også os!

Annonce