{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
697 visninger | Oprettet:

Rodrigo Matos {{forumTopicSubject}}

Hej allesammen.
Min 3½års hingst, Swoop, og jeg var i weekenden til kursus med Rodrigo Matos fra Portugal. Vi fik to - hårde - lektioner, og jeg må sige, at jeg må tage hatten af for den mand. Det er superfed undervisning, på trods af lidt mumlen og sprogforvirrelse, specielt fordi at Rodrigo går nede på jorden, og hjælper én meget med at fx. flytte hesten tilside, og drive den frem, når man ikke selv kan, fx. i versader, hvor man har brug for alle hjælperne.
Jeg rider meget på den måde, han underviser, så derfor faldt det mig meget nemt, hvilket han hurtig fandt ud af, og så kørte det ellers bare.
Men det var hårdt, Swoop har nemlig mange problemer med fremaddriften, men det gik især godt idag.
Jeg har fået nogle gode redskaber, og vil helt klart spørge min normale underviser, om hun også kan gå på jorden m. en pisk og hjælpe på samme måde som Rodrigo.

Rodrigo var også meget imponeret over mig - Det er jeg meget stolt af - Og han sagde, at jeg havde tilredet min hingst helt korrekt, samt at jeg red meget godt af en 15årig - Neeej hvor er jeg stolt af dét, og han var ret vild med Swoop og roste hans arbejdsglæde.

Jeg havde dog ikke regnet med, at det var 'næsten' ligesom engelsk dressur, det Rodrigo underviste i, men mere over i den rigtig klassiske med én hånd osv., men det var alligevel utrolig lærerigt og fedt. Jeg kan helt sikkert anbefale et par lektioner med Rodrigo, og jeg glæder mig allerede til han kommer igen.

Glade hilsner, Bianca og Swoop - Nu med vabler på tre fingre og hul i ridebukse-knæene smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Rodrigo Matos
  • #1   12. okt 2008 Dejligt det var gået godt smiley
    Må jeg spørre hvem Rodrigo Matos er og hva han underviser i?

    Det er en virkelig dejlig hest du har og et rigtig fedt udstyr du og din mor har lavet smiley


  • #2   12. okt 2008 Rodrigo er principal master på den portugisiske rideskole, og træner i den portugisiske dressur, der for mig minder ret meget om den engelske, bare med lidt andre principper, og så den høje skole som capriole, levade osv. :o)
    Du kan læse mere her: (link fjernet)


  • #3   14. okt 2008 SKIDE GODT!

    Tak Bianca fordi du kom med din store bassemand og I viste hvad I kunne og jeg kunne også godt se at du fik noget at arbejde videre med og det er jeg rigtig glad for.

    Hvis jeg må smide lidt ind....

    Rodrigo er uddannet på den kongelige rideskole i Lissabon - det er en lang uddannelse hvor man bliver trænet op til at blive en god rytter og derefter får man ansvaret for at ride hestene op til den høje skole - det ypperste indenfor dressuren (efter min mening).
    Derudover har han været tilknyttet et virkelig godt ridecenter i Portugal, som hedder Morgado Lusitano og som laver shows, tager heste i ridning og giver undervisning. Man kan også komme i lære og i arbejde hos dem.

    Derudover har han de sidste mange år undervist i hele verden - Finland, Sverige, Danmark, Canada, USA, Brasilien og måske endnu flere steder - så det er altså ikke hr. hvem-som-helst...

    Men han gider godt at komme til DK, til en lille privat stald og undervise ryttere og heste på alle niveauer - så længe folk er der for at lære og gør noget ud af træningen.


    Det var helt utroligt hvor stor forskel der er på de ryttere der har taget hans råd til sig og følger hans vejledning - de er blevet virkelig fine equipager, med ro og harmoni - og det er det KLASSISK DRESSUR er... det er SMUK og korrekt ridning, hvor rytteren gør alt for at hesten får nemmest ved at udføre øvelserne og holder længe og det hele foregår harmonisk og godt.

    Akademisk er en afstikker af den Klassiske dressur - hvor man stiler efter den ridning man ser på renasænce malerier - den slags, med stive ben, en hånd og total samling. Men der er selvfølgelig MANGE lighedspunkter mellem engelsk - KORREKT engelsk dressur, Akademisk dressur og Klassisk dressur - det skulle der også meget gerne være!

    Mvh. Eva
    www.lusitano.dk


  • #4   14. okt 2008 Det var nemlig skidegodt.
    Og jeg kan også godt anbefale Rodrigo til helt almindelige dressurryttere (engelsk dressur) - Han gør virkelig ét eller andet i opvarmningen der gør hesten helt vildt smidig!
    Jeg har nu støvet min gamle dressurpony, Pento (22 år) frem, og jeg har skridtet hende i to dage nu, og brugt hans løsgørende arbejde - Og hun er sgu næsten allerede blød som smør!
    Og tak, Eva. Det var fedt at deltage. :o) Ved du noget om hvornår han kommer igen?


  • #5   15. okt 2008 Planen har været at han skal komme to gange om året... maj og oktober - men det kommer meget an på hvornår han KAN komme, da han erfterhånden er meget efterspurgt og rejser hele tiden, samtidig med han jo også har ansvaret for en del heste på Morgado Lusitano.

    Du må prøve at høre Lone.... det er hende der laver aftalerne om kurserne med ham.
    Jeg er også i kontakt med ham og jeg skal nok fortælle ham hvor tilfreds og glad du er for det du har lært. Det bliver han glad for.

    Knus Eva


  • #6   16. okt 2008 Laura L

    Bent Branderup og hans elever kalder det aflastningssæde, men det er at man nærmest står op hele tiden under ridningen. Det gør at man får temmelig stive ben, som peger nedaf og ikke fremad som man ser det hos western og islænder rytter - men ellers meget i den stil.
    Prøv og se et af billederne med konger på deres ædle gangere... de har ofte meget stive/lige ben.

    Den klassiske dressur er vel i prinicppet den grundliggende dressur - som man kender helt tilbage i tiden hvor dressuren var på sit højdepunkt. Så udviklede man en stil hvor man skulle i kamp og kun kunne ride med en hånd og man lærte hestene kapriole til at forsvare sig med o.s.v. de to stilarter - blev til den akademiske dressur og så var kom den engelske/tyske dressur hvor mam gjorde mere ud af gangen, rytmen, den frie trav - som er den vi stort set allesammen er flasket op med....

    Så hvis man er til klassisk dressur som mig - så vil man bare tilbage til dressurens ophav og tilbage inden til den var på sit højdepunkt og hvor der ikke blev rodet andet ind i det.

    Eva
    www.lusitano.dk


  • #7   17. okt 2008 Hvis man kunne sætte billeder ind her - ville jeg vise dig hvad jeg mener...

    Du ser flere akademiske rytter - måske ikke lige dig - men RIGTIG MANGE andre der nærmest står op hele tiden i aflastningssæde - har jeg hørt det hedder og har meget stive eller skal jeg hellere kalde dem udstrakte ben. Ofte stikker de også meget lang ud fra hesten - fordi de holdes så stive/strakte... den klassiske dressur adskiller sig en del fra det og her sætter man bøjlerne så de selvfølgelig giver rytteren det korrekte sæde/opstilning (se alle ridning's abc bøgerne - med lige linie ned fra armen og ned i schenklen og hælen...) - OG man sætter bøjlerne så de placerer schenklerne der hvor de skal bruges - det vil sige at man ser meget langbenede ryttere have lidt for korte bøjler - du kender det måske især fra Den spanske rideskole i Wien - som også rider Klassisk dressur. Alle de store traditionelle kongelige rideskoler rundt omkring i verden - rider stadig denne uspolerede klassiske dressur efter de gamle grund principper.

    Måske har du ikke stive ben og ride akademisk - hvad ved jeg... og der er heller ikke meget forskel på akademisk og klassisk... akademisk er noget en har opfundet og lavet regler for - som adskiller sig LIDT fra den klassiske dressur... f.eks. får hestene lov til at gå mere frem og ned i den klassiske dressur... men det kommer jo også meget an på rytteren, hesten og læremesteren... alt kan jo fortolkes personligt - og det er min forklaring omkring klassisk og akademisk forskellighed også.

    Mvh. Eva
    www.lusitano.dk


Kommentér på:
Rodrigo Matos

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce