{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
469 visninger | Oprettet:

Derfor passer Fiona og jeg sammen {{forumTopicSubject}}

Ahh.. menig Preston melder sig endnu engang under fanerne med nyt fra 'stald DE LUXE' og rapport om nyt til tropperne...
Ja, lyset gik op for mig i dag. Jeg har fundet ud af, hvad mit og Fionas store fælles-træk er... Ja, jeg er jo uddannet designer og arbejder med grafisk design på ganske højt plan. Og i dag gik det så op for mig, at Fiona også er designer. Hun er i fuld gang med at designe og kreere sit helt eget Rya-tæppe i en moderigtig Tinker-hvid/sort. Jeg er dybt fascineret over det talent hun udviser i så tidlig en alder. Og hendes iver efter at få værket gjort færdigt er slående. Hver dag, når hun spiser, vokser kreationen med storm-skridt og hun er efterhånden ved at ha' anlagt adskillige kvadratmeter af smuk og blød vaske ægte designer-tæppe for fødderne af mig. Imponerende! Jeg overvejer at tilmelde min designer-hest til Tinkerlent 2009...
OK... Jeg prøver at vende de uendelige mængder af hår til noget positivt. DAMN hvor hun fælder! Hvad bruger I for at komme potentielt Ryatæppe til livs? Jeg kan slet ikke strigle nok af med hverken kadesk eller gummi-gnubber... hvad bruger I?
Tinker Triller fra Pauline og Fiddibussen


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Derfor passer Fiona og jeg sammen
  • #1   1. apr 2009 Man kan få en strigle i metal - den er bestemt uundværlig synes jeg:

    (link fjernet)

    Dejligt at vinterpelsen er ved at blive skiftet ud - det er altid spændende at se dem rigtigt under den tykke pels.

    Hilsen Lise


  • #2   1. apr 2009 jeg bruger også "jernstriglen" nu til tinkerene men den blev også brugt flittigt til min daværende shetlandspony.. den er guld værd...
    man må bare strigle og strigle... bare rolig de stopper med at fælde en gang i AUGUST : S eller..... sådan føles det i hvertfald..

    hilsen laila


  • #3   2. apr 2009 Kære Pauline:

    Det er så skønt at læse dine små/lange fortællinger om livet med Fiona, har du overvejet forfatterskabet, som bi-job? Det er så dejligt forfriskende med dine sjove historier og jeg håber at du fortsat vil indvie os andre I jeres sjove oplevelser. Tak herfra:-)

    Vinter pelse....hmm.... træls, men det er forår lige om lidt = sommer tøj:-)


  • #4   2. apr 2009 Jeg må ha' en jernestrigle til min jern-hest... Og jo, bare rolig, jeg kan nok slet ikke lade være med, fortsat at indvie alle i mit liv med Fiona-Fiddibus... Og jeg er da glad for, at det ikke er totalt tor-tinker-tur at kæmpe sig igennem alle de lange indlæg af mere eller mindre banal karakter. Jeg er bare så glad for de folk her inde i Tinker-forum, og kan slet ikke lade være med at dele ud af min begejstring over min skønne lille pige. Alle mine IRL venner er jo lige glade... De vil helst snakke om totalt kedelige ting så som arbejde, nyheder, røverhistorier og børn!

  • #5   4. apr 2009 Aj...tænk, at jeg skulle finde andre med samme "problemer", som jeg.

    Hele min opvækst (boede alene med en hårdtarbejde mor og 2 søskende) havde jeg INGEN at dele min hesteinteresse med. Mine klassekammerater og venner/veninder fra boligkomplekset, syntes at jeg var mærkelig. I mit voksenliv har intet ændret sig. Min mand er generelt ikke særlig glad for dyr (jeg elsker alle vorherres skabninger ...smiler), så han har svært ved at dele mine glæder og sorger i dagligdagen, og han er fuldstændig ligeglad med at høre om mine fremskridt med Hero. Faktisk - har han kun hilst på Hero et par gange, men ikke af egen fri vilje.

    Jeg har 2 børn, og heldigvis har min yngste søn arvet min glæde for dyr! Desværre er han svær at styre omkring dyr, så der opstår ofte farlige situationer. Han er blevet diagnosticeret med ADHD samt sansemotorisk dyspraksi, så jeg vælger ikke at tage ham med i stalden.

    Nå.....undskyld venner/Pauline....brugte lige din tråd til at få luft! Jeg blev bare helt vildt glad, da jeg kunne læse det Merete havde skrevet.

    For at vende tilbage til det oprindelige indhold....Jeg har også haft rigtig stor glæde af jernstriglen. Både min lille Shetter og Hero bliver vilde af begejstring, når de ser at den kommer frem fra striglerkassen. Cirkeline har lært blot at ´"tage imod" forkælelsen, men Hero forsøger stadig at gengælde. Han vil så gerne nusse mig i nakken og i håret....griner!!!

    Jeg er dog spændt på at se, hvornår Hero "fælder" sit fine overskæg.


  • #6   4. apr 2009 Ahhh Betina, det er helt i orden! Lån du bare min tråd alt det du vil smiley

    Jeg droppede jo i lang tid min hesteinteresse. Ikke fordi der ikke var nok at snakke hest med, men fordi det der interesserede mig ved heste (allerede da jeg var 11) ikke var ridning, men alt muligt andet end ridning. Jeg kunne bruge timer på at strigle og nusse, og cyklede gladeligt 14 km om dagen, bare for at strigle en vild hest. Men den gang var der jo ikke rigtig nogen anden måde at være hestepige på, end ridning og ridning. Jeg er bare lykkelig for at tiderne skifter, og at der er så meget andet at lave nu - og ikke mindst, så meget viden at suge til sig, om alt muligt andet heste-samvær.

    Skønt vejr i dag!


Kommentér på:
Derfor passer Fiona og jeg sammen

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce