{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.213 visninger | Oprettet:

Farvel min elskede sorte skønhed. {{forumTopicSubject}}


Onsdag d. 24-2-10 er nok en af de værste dage i mit liv. Jeg måtte lægge min elskede hoppe Rosana til at sove for evigt. Aldrig har jeg tudet så meget, aldrig har jeg følt så stor afmagt som jeg gjorde den aften. ( og gør endnu)
Jeg blev ringet op på mit job, fra stalden, og der fik jeg at vide min hest havde det rigtigt skidt. Jeg bad dem om at ringe til dyrlægen med det samme, og jeg ville så finde en som kunne afløse mig på mit job ( jeg arbejder alene, og kan ikke bare køre)
Der gik vel 10-20 min. så ringede en dyrlæge, og bad mig komme så hurtigt som muligt, da det var ret slemt. Jeg begyndte at tude, og jeg havde fået fat i en afløser, men måtte vente til hun kom. Afsted det gik i en hulens fart ud til min sorte skønhed. Så snart jeg trådte ind i stalden, var jeg ikke i tvivl om alvoren. Rosana lå ned, kastede sig rundt, og var helt omtåget af smerte og medicin.
Jeg kaldte blidt hendes navn, og hun reagerede med det samme ned en stille, og smertefuld vrinsken. Jeg stortudede, og var helt ude af den. At se min elskede hest ligge der med sveden perlende overalt, og så de store dejlige brune øjne så fyldt med smerte kunne jeg slet ikke bære. Dyrlægen sagde hun havde givet hende flere forskellige smertestillende, men intet havde virket den mindste smule. Hun gav hende endnu en sprøjte, mens jeg sad hos hende, men der var ingen lindring at se. Ingen virkning, ingen ting overhovedet. Jeg græd, og græd, og Rosana lå med sit smukke hoved i mit skød. Hendes øjne, var bange, og jeg kunne se smerten både i øjne, og på de kramper der gik gennem hendes krop.
Dyrlægen nærmest hviskede til mig, at hun ikke kunne gøre mere for min prinsesesse var helt ude af den, havde slet ikke styr på mig selv. Græd, tikkede og bad til Rosana ville rejse sig, og sprøjterne ville virke. Man jeg var godt klar over det var ønsketænkning. Få minutter efter bad jeg dyrlægen, om at hun skulle give mit store dyr fred. Jeg kunne ikke klare at se hende lide, og når intet hjælp, ville det være alt for egoistisk at lade hende ligge længere end højest nødvendigt.
Dyrlægen, og ejeren af stalden gik ud. Jeg græd som pisket, mens jeg kyssede min gamle pige, og fortalte hende hvor højt jeg elskede hende. Fortalte hende, at snart ville hun være i hestehimmelen, hvor smerten ville være væk. Græd, kyssede, og håbede på et mirakel.
Dyrlægen kom ind med 5-6 sprøjter. 3-4 blå, og 2 lilla. Hun spurgte forsigtigt om jeg var klar. Klar??? Nej det bliver man vist aldrig klar til. Men jeg nikkede, og sad og nussede Rosana, som lå med hovedet i mit skød. Jeg sad, og mærkede livet langsomt ebbe ud af hende, alt imens jeg fortalte hende at hun var min dejlige prinsesse, som jeg elskede overalt. Så ind i hendes smukke brune øjne, ind i hendes sjæl, så hun led, og havde så forfærdeligt ondt.Et kort sekundfangede vores øjne hinanden et splitsekundt holdt vi øjenkontakt, og jeg så så smerten, og livet langsomt gled væk. Jeg græd som pisket. Kunne slet ikke slippe hende. Ville være helt sikker på hun var helt væk før jeg gik væk. Rejste mig og gik få meter væk, og måtte så lige hen og kysse hendes varme mule en aller sidste gang.Kyssen noget af det bedste, som jeg har haft lov at få i min varetægt.
Rosana havde en slem tarmslyng, som var akut. Alt dette skete inden for en time, og dyrlægen havde ingen mulighed for at gøre noget.

Farvel min elskede sorte skønhed. Tak for den tid du var min bedste ven. Mit et og alt. Altid kom du glad vrinskende mod mig, når jeg kom ud til dig. Altid ørene fremme, og et stille vrinsk.
Gud hvor jeg savner dig prinsesse.
Vi ses på den anden side engang. Glæder mig til igen at mærke dine små prust mod min kind, og kysse den dejlige bløde mule. Sov sødt. Elsker dig.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Farvel min elskede sorte skønhed.
  • #2   27. feb 2010 Det er så trist, når sådan noget sker! smiley

    Må hun hvile i fred! smiley

    - jeg havde heldigvis selv kontrol over hvornår jeg ville have Telynor aflivet, men det var rigtig rigtig hårdt at sige, 'nu skal det være', fordi man bliver aldrig nogensinde klar til at lade sit et og alt rejse væk for altid! - men det er nødvendigt nogle gange, når man har valgt at få et dyr smiley

    Telynor, har helt sikkert taget godt imod hende, og fortalte hende at når hun kigger ned, så kan hun holde øje med dig ligeså meget og ligeså tit hun vil (':
    - Nu er hun din skytsengel, ligesom Telynor er min!


  • #4   27. feb 2010 Ej hvor trist, rigtig ked af det på dine vegne, R.I.P.

  • #5   27. feb 2010 Så skete det.
    Vi blev revet bort fra hinanden.
    Du og jeg som elskede hinanden så højt, måtte bryde de stærke bånd vi havde bundet.
    Jeg er borte nu, og du kan ikke længere se ind i mine øjne, eller røre ved min pels.

    Alligevel har jeg ikke forladt dig, og jeg vil vente trofast og loyalt på dig indtil du engang har levet dit liv.

    Alle heste der dør, store som små, kommer til det sted hvor jeg er nu.
    Mange af hestene som kommer her var højt elsket, andre blev mishandlet til døde.
    Nogle døde pludseligt, nogle havde været syge længe, andre døde gamle, og mætte af dage. Men fælles for os alle var at da vi vågnede her var vores sår helet, og vi blev modtaget med kærlighed. Og vi vågnede op til en verden med frihed, og uden ondskab.

    Hvor jeg er nu findes ikke sult og tørst.
    De syge heste er ikke længere syge, og de der blev gamle er igen stærke og friske og fulde af liv.

    De heste der blev mishandlet og slået er ikke længere bange, for vi er i en verden hvor ingen gør os fortræd. For kun de mennesker der føler kærlighed til dyr får lov at komme forbi vores sted når de dør.

    Jeg har næsten lige badet i den klare kølige flod, og bagefter spiste jeg mig tyk og mæt.
    Nu stryger den milde brise mig blidt over maven, mens jeg ligger i det bløde græs og smasker, og nyder solens varme der tørrer min pels.

    Her findes alt det jeg drømte om, når jeg stod på marken eller i stalden hos dig, og drømte søde drømme.

    Alt, undtagen dig.

    Når vi løber og leger, eller ligger i det høje bløde græs, kan jeg fornemme når du tænker på mig.
    Jeg kan fornemme din sorg og dit savn, eller din glæde og kærlighed til mig, når du tænker tilbage på det vi havde sammen.

    Når jeg mærker du tænker på mig, løber jeg alt hvad jeg kan hen til den store klippe.
    Og når jeg ser ud over klippekanten kan jeg se ned i menneskenes verden, og ned på dig.
    Jeg ser på dig med kærlighed, og længsel, og jeg glæder mig usigeligt til vi skal være sammen igen.
    Men fordi jeg vil det bedste for dig, og fordi jeg elsker dig så højt, så jeg vil have du skal nyde dit liv, og finde glæde i dit liv, i alle de år du har tilbage.

    Der står mange heste på kanten hver dag, og ser til deres mennesker.
    Nogen gange når jeg står og ser på dig, har jeg taget nogle af mine venner med så de kan se det menneske jeg savner så meget, og er så stolt af. Og jeg fortæller dem historier om den pragtfulde tid jeg havde sammen med dig.

    Når din tid kommer, så vil jeg vide det,
    så du har intet at frygte, for når du kommer til mit sted vil jeg stå her og vrinske af glæde og forventning, parat til at tage imod dig...

    Alle de mennesker der har elsket dyr kommer forbi vores sted, og hver dag ser jeg hvordan andre heste og deres mennesker mødes i kærlighed, og i en omfavnelse der ingen ende vil tage.
    Og jeg tænker med glæde i hjertet, at en dag bliver det min tur.

    Nogle heste her har ikke haft det godt, og har aldrig prøvet at blive elsket. Og de ser til med længsel og savn, på de mennesker der kommer forbi vores verden, inden de tager videre med deres heste.
    Men hver dag sker det at de heste der engang blev mishandlet, og som ikke har noget menneske at tage imod, finder sig et godt menneske, med en god sjæl, som passerer vores verden.
    Eller de slutter sig til mennesker der forenes med deres egne heste.

    Jeg har set dig tvivle på om du skulle anskaffe dig en anden hest efter jeg var gået bort, om du kunne være det bekendt overfor mig, og om du svigtede mig.
    Og dette skal du vide, så længe du ikke glemmer mig, og jeg ikke mister pladsen bagerst i dit hjerte, så ville intet gøre mig mere stolt end at stå der på klippen sammen med de andre heste, og vise dem hvor godt og kærligt menneske du er, overfor den hest som jeg også skal møde en dag.
    Og jeg vil unde din nye hest hvert eneste kram, og hvert et kys på mulen, og jeg vil håbe af hele mit hjerte, at I bliver lige så lykkelige sammen som vi var.

    Lige som dit, er Mit hjerte er flået i stykker af længsel, og jeg kan ikke vente til vi skal ses.
    men indtil da håber jeg, at jeg efterlod mere kærlighed og flere gode minder i dit hjerte, end sorg og fortvivlelse.
    Så prøv at mindes mig for alt det lys vi skabte sammen, og ikke for det mørke der lagde sig som en tåge om dit sind da det hele endte,
    så når du næste gang kikker op på himlen og fornemmer nogen ser på dig, så er det mig, der står på klippekanten og ser kærligt ned på dig fra min verden, mens jeg drømmer om dagen som en dag skal komme.

    I kærlighed





    det gør mig virkelig ondt:(


  • #6   27. feb 2010 R.I.P.Charlievil aldrig glemme dig:´(MISS you ever
    Hvor var det bare et dejligt digt.
    Sidder nu igen og tuder.


  • #7   27. feb 2010 ja:( det er mega sørgeligt:(

Kommentér på:
Farvel min elskede sorte skønhed.

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce