{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
805 visninger | Oprettet:

SÅ ER DET HER - FORÅRSPROGRAMMET {{forumTopicSubject}}

Det har været en lidt hård opgave at få forårsprogrammet på gaden, men det har været det hele værd. Hestevelfaerd.dk's styregruppe er virkelig stolte af forårets program, som vi i den grad håber, falder i din smag.

Vi starter denne sæson med:

KLUBAFTEN 1. MARTS 201
Temaet denne aften er netværk og hvad mere vigtigt er: Styregruppen ønsker at komme i tæt dialog med alle medlemmerne, så vi sammen kan brainstorme på hvor klubben er på vej hen? Hvor ønsker vi den skal hen? Hvad ønsker I? og mange flere begavede spørgsmål.
Vi håber at rigtig mange vil møde op, for klubbens fremtid skal formes sammen med Jer. Så frem med det mentale guld og mød op til hygge, drømme og fremtidsmøde!
_______________________________________

2-DAGES WEEKENDKURSUS MED UTE LEHMANN
LØR. 16.04.2011+ SØN. 17.04.2011

“Min undervisning er baseret på at støtte og vej­lede rytteren i at finde frem til en klar, venlig og utvetydig kommunikation med sin hest i alle situationer.”

Ute Lehmann har allerede hjulpet ufatteligt mange heste og mennesker, ikke mindst, med hendes meget populære bog: I Harmoni med Hesten. Målet med kurset er, at komme tættere på harmoni mellem hest og menneske. Sammen med Ute skal vi skal bl.a. arbejde med:

– Vedholdenhed · Tryghed · Troværdighed · Indre ro –

I kurset er der masser af teori og enkeltunder­visning (max 8 deltagere m. hest).

Medl. pris: 2500 kr. + boks
Ej medl. pris: 2900 kr.
Boks - hele weekenden: ca. 350 kr.
Tilskuere: 300 kr. pr. dag.
Tid: Weekend (ca. kl. 09.00 - 17.30)
Tilmelding: senest 6.marts
Bindende tilmelding - Din tilmelding er først gældende når beløbet er indbetalt og registreret.
––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

PADDOCK PARADISE
MED LOUISE BACH-HOLLER - ONS. D. 09.03.2011
Hvordan får vi indrettet folden sådan, at hestene både fysisk og mentalt får så gode forhold som muligt, under de betingelser vi har at byde dem? Louise Bach-Holler har oversat Jaime Jackson’s bog Paddock Paradise og vi har nu muligheden for at få et større indblik i det Louise arbejder med. Du kan forvente at få en masse viden fra en af Danmarks allerbedste trimmere og undervisere i naturligt heste­hold.

Bogen kan til foredraget købes for 225,-

Medl. pris: 120 kr
Ej medl. pris:160 kr.
Tid: 19.00 - 21.00
Tilmelding: senest 6.mar.
___________________________________

FØRSTEHJÆLP TIL DIN HEST
MED DYRLÆGE MICHAEL OETTINGER TIRS. D. 26.04.

Hvornår skal dyrlægen tilkaldes? Hvis uheldet er ude, hvad kan du så selv gøre, mens du venter på dyrlægen? Hvordan sætter du ind og hvornår reagerer du på forskellige symptomer?

Michael er anerkendt i hele Danmark for sit unikke hestetække og for sin rolige og afbalancerede tilgang til vores elskede dyr.
______________________________________

SÅDAN
PÅVIRKER VI HESTEN
- BEVIDST OG UBEVIDST!
M. HELLE KNUDSEN TORS. D. 05.05
Heste lærer hele livet, men hvordan? Hvornår? Hvordan undgår vi uhensigtsmæssig adfærd, og hvordan bliver vi mere opmærksomme på det vi lærer vores hest - både via bevidst ind­læring, men også i det daglige, hvor vi ofte påvirker hestene uden at vi selv er klar over det. Sammen med Helle Knudsen gennemgår vi bl.a. indlæring & timing. Helle er en inspirerende og dygtig formidler, og der er garanti for nye indspark og masser af ny viden. Vi slutter af med tid til spørgsmål.

Medl. pris: 120 kr.
Ej medl. pris: 160 kr.
Tid: 19.00 - 22.00
Tilmelding: senest 4.apr.
________________________________________

STÆVNE
STIL OP I AGILITY, FREESTYLE ELLER..?
LØR. D.30.04.2011
Hestevelfaerd holder, på utallige opfordringer, nu også et forårsstævne. Har du lyst til at konkurrere i anderledes og sjove discipliner, er her rig mulighed for det. Du kan stille op i:
Agility - børn 6-11 år
Agility - Junior 12-14 år
Agility - Basic
Agility - Advanced
Fremvisning - en lille opvisningsklasse uden bedømmelse
Freestyle - en klasse, hvor der konkurreres i freestyle-programmer fra jord, ryg eller..?
I år udvider vi desuden stævnet, med et lille hyg­geligt kræmmermarked, hvor du kan sælge dit brugte hesteudstyr.

Medl. pris pr. klasse/hest: 30 kr.
Ej medl. pris pr. klasse/hest: 50 kr.
Læs meget mere på hjemmesiden når vi nærmer os stævnet
__________________________________________

RIDELEJR I UGE 30
En uge med dygtige undervisere, hygge og fællesskab.
Ridelejren bliver postet i slut marts, men allerede nu kan vi sige, at det bliver fra mandag til fredag i uge 30 og at det bliver i Lunderskov.
__________________________________________

PRAKTISKE INFORMATIONER:
Tilmeld og indmeld dig på klubtelefonen
De fleste foredrag afholdes på Naturskolen - Marielundsvej 20, 6000 Kolding
Der er altid begrænset antal pladser til foredrag
NB. ved tilmelding til arrangement: husk at skrive dit navn + arrangement!
––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

BLIV MEDLEM AF HESTEVELFAERD.DK
Ved indmeldelse: overfør venligst til konto-nr: 7040 1583359
Medlemsskab koster 120 kr pr. husstand pr. år, og for det får du:
Kurser og arrangementer til reduceret pris
Retten til at deltage i vort forum på hestegalleri.dk
Netværk
Invitationer til hygge- og debat-aftner
Fuld adgang til vore nye hjemmeside, somer lige på trapperne.



Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  SÅ ER DET HER - FORÅRSPROGRAMMET
Kommentér på:
SÅ ER DET HER - FORÅRSPROGRAMMET

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce