{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
880 visninger | Oprettet:

Biografpremiere torsdag d. 4/10-12 {{forumTopicSubject}}

Torsdag, og tid til ugens biografpremiere.. Der er et par spændende film på programmet :o)


Film: Sover Dolly på ryggen?

Genre: Dansk/komedie/romantik

Instruktør: Hella Joof

Medvirkende:
Lene Maria Christensen, Nikolaj Lie Kaas, Casper Crump, Sidse Babett Knudsen, Mia Lyhne, Rasmus Bjerg og Birthe Neumann

Information:
"I komedien 'Sover Dolly på ryggen?' har TV-værten Anne (Lene Maria Christensen) opgivet at finde en mand, som kan passe ind i hendes kontrollerede liv.

Anne vil egentlig gerne have et barn, og derfor får hun foretaget kunstig befrugtning - og så må drømmemanden komme til senere.

Men da hun alligevel bliver for nysgerrig efter at kende donorens identitet, finder hun frem til en adresse og møder hele to potentielle fædre: den tilsyneladende perfekte Rune (Casper Crump) og den kiksede Gordon Dennis (Nikolaj Lie Kaas)."

Trailer:
http://www.youtube.com/watch?v=ym6RuVdQjPY

Var til gallapremiere på denne her film i København igår onsdag, så har allerede set den. Og må sige den overraskede meget positivt! Filmen er ikke blevet taget så godt imod af anmelderne, men det gør den ikke mindre sjov og underholdende! Sad med et stort smil på igennem hele filmen! Så har du tænkt dig at smutte i bio, er den her film ihvertfald ikke en spildt biograftur :o)
__

Film: Far til fire - til søs

Genre: Familiefilm/dansk

Instruktør: Claus Bjerre

Medvirkende:
Niels Olsen, Kasper Ruwai Berg Kesje, Bjarne Henriksen, Jess Ingerslev, Søren Bregendal og Carla Mickelborg

Information:
"Søs og Peter skal giftes, og hele familien er i fuld gang med forberedelserne til den store dag. Men pludselig ringer telefonen.

Det er Peters plejefar, Skipper, der har brug for hjælp til at vinde den årlige kapsejlads for træskibe. Hvis Skipper vinder konkurrencen, kan han få råd til at istandsætte sit skoleskib, der også var Peters barndomshjem.

Selvom familien har travlt med bryllupsplanlægningen, overtaler Per dem til at deltage i kapsejladsen, og snart er Skippers båd fyldt med en far, fire børn og gamle Onkel Anders - og ingen af dem er vant til at sejle."

Trailer:
http://www.youtube.com/watch?v=0uW8HMrgcuo

'Far til fire - til søs' er den sjette film i rækken, der er instrueret af Claus Bjerre og med Niels Olsen i rollen som Far. Det er dog nr. 15 i rækken, hvis man også tæller de klassiske familiefilm fra 1950erne med. Det bliver den sidste film om Lille Per i denne omgang smiley
__

Film: Looper

Genre: Science fiction/action

Instruktør: Rian Johnson

Medvirkende:
Joseph Gordon-Levitt, Bruce Willis, Emily Blunt, Pierce Gagnon, Jeff Daniels, Piper Perabo, Paul Dano, Garret Dillahunt og Tracie Thoms

Information:
"Science fiction-filmen 'Looper' foregår i en tid, hvor tidsrejser endnu ikke er blevet opfundet, men det bliver de om 30 år. Dette udnytter mafiaen, der bruger teknologien til at sende uønskede personer tilbage i tiden for at blive myrdet af såkaldte "loopers".

Joe (Joseph Gordon-Levitt) er en looper, der har succes med sit arbejde og ikke tøver, når han skal likvidere en person fra fremtiden. Men en dag sker der alligevel noget overraskende.

Joe genkender sit fremtidige jeg (Bruce Willis), som han ikke formår at myrde, og som lykkes med at flygte. Nu må Joe i bogstaveligste forstand finde sig selv."

Trailer:
http://www.youtube.com/watch?v=G90QrEKh8l8
__

Film: Taken 2

Genre: Action

Instruktør: Olivier Megaton

Medvirkende:
Liam Neeson, Maggie Grace, Famke Janssen og Leland Orser

Information:
"I action-thrilleren 'Taken 2' er der gået et år, siden den pensionerede CIA-agent, Bryan Mills (Liam Neeson), reddede sin kidnappede datter, Kim, fra en brutal menneskehandlende mafia.

På sin intense færd med at opspore datteren dræbte han en række af kidnapperne, og nu vil mafiabossen og faderen til et af Bryans ofre have hævn.

Under en familieferie i Istanbul bliver Bryan, hans ekskone (Famke Janssen) og datter (Maggie Grace) derfor opsporet af de hævntørstige kriminelle. For at redde sig selv og sin familie får den tidligere agent endnu engang brug for de særlige evner, han tilegnede sig under sin tid hos CIA."

Trailer:
http://www.youtube.com/watch?v=q8eE5T6iMsg

'Taken 2' tager tråden op fra den succesfulde action-thriller 'Taken' fra 2008.
__

Film: On the Road

Genre: Drama

Instruktør: Walter Salles

Medvirkende:
Sam Riley, Garrett Hedlund, Kristen Stewart, Kirsten Dunst, Tom Sturridge, Viggo Mortensen, Amy Adams, Alice Braga, Steve Buscemi, Terrence Howard og Elisabeth Moss

Information:
"Filmen 'On the Road' foregår i 1940ernes USA, hvor den unge, fattige forfatter Sal Paradise (Sam Riley) lige har mistet sin far. Han drager nu på en rejse over Amerika med sin ven og forbillede, Dean Moriarty (Garrett Hedlund).

Turen bringer dem til mange egne af landet, hvor de møder en række kulturpersonligheder - heriblandt Old Bull Lee (alias William S. Burroughs, spillet af Viggo Mortensen), hans kone Jane (alias Joan Vollmer, spillet af Amy Adams) og Carlo Marx (alias Allen Ginsberg, spillet af Tom Surridge)."

Trailer:
http://www.youtube.com/watch?v=a4V66-8AjII

Filmen er baseret på Jack Kerouacs berømte Beat-roman af samme navn fra 1957, der var en halvvejs selvbiografisk skildring af forfatterens oplevelser.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Biografpremiere torsdag d. 4/10-12
Kommentér på:
Biografpremiere torsdag d. 4/10-12

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce