{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.403 visninger | Oprettet:

Kursus bæredygtig ridning dronninglund hovedgård d. 25-26 maj {{forumTopicSubject}}

Hej alle
Pernille Roager Thiesen gæster igen Dronninglund Hovedgaard efter de sidste 3 ganges succes i dette forår. For interesserede er der mulighed for at kigge på for 50 kr pr dag - man vil få rigtig meget teori. Så kontakt mig endelig.

Kurset henvender sig til alle typer ryttere og heste uanset erfaringsniveau. Der er mulighed for deltagelse med hest, og som teorideltager. Lørdag morgen starter med teori, herefter følger træning af heste. Teorideltagere anbefales at overvære træning efterfølgende.

Kurset er for dig, uanset hvilken type rytter du er, som ønsker en hest i optimal balance og bæring.

Pernille har special erfaring i træning af heste med f.eks. kissing spines og andre problemer i bevæge apparatet.

Pernille Roager Thiesen:
Har gennemgået 4 års uddannelse og træning til bevægelsesterapeut i Tyskland. Yderligere er hun uddannet hestemassør fra Axelsons Institut i København. Pernille har ligeledes tidligere arbejdet professionelt med heste i Tyskland i 3 år i forskellige hestemiljøer, længst tid hos Dolf D. Keller, som uddannede heste til S-niveau i både spring og dressur. Pernille driver nu Dyremosegaard - Center for Bevægelsesterapi i Dronningmølle. http://www.dyremosegaard.dk/

Diagnose af hestens bevægemønster og potentiale:
For heste og ejere der ikke i forvejen er bekendt med træningsmetoden stilles først en diagnose.
Diagnosen tager ca. 1,5 time pr. hest. Først bliver hesten gennemgået for eksteriør, muskeltonus, beskæring/beslag, evt. sadel. Derefter får den en kapsun på og bliver longeret i en rondel og den bliver optaget på video i trav på højre og venstre volte. Derefter analyseres hestens bevægelsesmønster ud fra videooptagelsen og derigennem synliggøres, hvori dens problem eller begrænsning består. Sluttelig giver Pernille sin vurdering af, hvad hestens potentiale er, og hvad der skal til for at bringe potentialet fuldt og helt i spil.

Træning:
Derefter kan der vælges 1-3 træningsgange hvor hestens træning opstartes i kapsunen.
Træningsforløbet er altid individuelt, men generelt vil det begynde med at strække hestens overlinie, således at blodet flyder lettere gennem muskulaturen og transporterer mere ilt gennem systemet. Når hestens overlinie er afspændt opbygges ny bærende muskulatur. Det sker gennem en diagonal forskydning af vægt fra indvendig skulder til udvendige bagben, således at indvendige bagben kan træde ind i hestens tyngdepunkt og løfter ryg og forpart. Når den diagonale forskydning er stabil på begge volter, og hesten bærer sig selv på bagparten uden rytter, skal den lære at bære sig på samme måde med rytter på, og rytteren skal lære at sidde på den opadsvingende ryg.

For deltagere der allerede træner efter metoden kan der bestilles træningsgange efter ønske 1- 4 træningsgange fordelt på dagene.
Kursus afholdelse:
Dronninglund Hovedgård
Slotsgade 6
9330 Dronninglund
(ca. 27 km nord for Aalborg)

Priser:
Deltagelse med hest:
Diagnose: 850 kr. (heste der deltager for første gang)
Træning pr. gang: 450 kr.

Der er mulighed for opstaldning. Boks: 100 kr. pr. dag. Luftefold: 50 kr. pr. dag. Tilskuer u. hest (du vil her få meget teori):
50 kr. pr dag. Tilmelding er nødvendig.

Tilmelding og evt. spørgsmål kan rettes til




Camilla Walberg
Mobil: 24 62 30 21

Email: nielsen.walberg@gmail.com



Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Kursus bæredygtig ridning dronninglund hovedgård d. 25-26 maj
Kommentér på:
Kursus bæredygtig ridning dronninglund hovedgård d. 25-26 maj

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce