{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
888 visninger | Oprettet:

Eksponeringens tre musketerer {{forumTopicSubject}}

Her er en meget kort forklaring på eksponeringens tre faktorer – jeg kunne gå meget mere i dybden, men håber dette kan skabe en basic forståelse for de tre begreber.

Eksponering betyder kort og godt hvor meget lys der bliver lukket ind i kameraet når et billede tages. Eksponeringen består af tre faktorer: lukkertid, blænde og ISO. En stor del af det at fotografere handler om hele tiden at finde et kompromis mellem lukkertid, blænde og ISO for at få den rette eksponering.


<b>Lukkertid</b>
Lukkertiden angiver hvor lang tid spejlet lader lys komme på kameraets censor. En lukkertid angives som f.eks. 1/100, hvilket skal forstås som at kameraet er ”åbent” i en hundrededel af et sekund.

Lukkertidens indflydelse på lyset:
Jo lavere/langsommere lukkertid, des lysere bliver billedet, da lyset har længere tid til at komme ind på kameraets censor.
Jo højere/hurtigere lukkertid, des mørkere bliver billedet, da lyset i så fald har kortere tid til at komme ind på kameraets censor.

Lukkertidens indflydelse på skarpheden:
Jo højere/hurtigere lukkertid, des skarpere bliver billedet, da motivet har kortere tid til at bevæge sig på.
Jo lavere/langsommere lukkertid, des mere slørede bliver billederne, da motivet har længere tid til at bevæge sig på.

<b>Blænde</b>
Blændetallet indikerer hvor stor en del af et motiv, der skal stå skarpt / hvor stor en dybdeskarphed der skal være. Og her tænker jeg ikke at det fx. kun er midten af en jævn genstand der skal være skarp - dybdeskarpheden ligger i en vandret måling. F.eks. kan jeg indstille min blænde, så det er alt mellem 200 og 204 cm. fra kameraet står skarpt. Omvendt kan jeg også indstille det, så det er alt mellem 200 og 800 cm. fra kameraet, der står skarpt.

Jo lavere blændetal, jo lavere dybdeskarphed, og jo lysere bliver billedet (fordi lamellerne i objektivet er mere åbne, og derved lukker mere lys ind). Jo højere blændetal, des højere dybdeskarphed, og des mørkere billeder (fordi lamellerne så er mere lukkede, og derved lukker mindre lys ind).

Dybdeskarpheden påvirker bl.a. den eftertragtede slørrede baggrund.

<b>ISO</b>
På analoge kamera kan man købe film med forskellige ISOværdi, mens man på de digitale kan ændre ISOværdien fra billede til billede og dermed har lidt mere frihed i sin fotografering.

Fordelen ved ISO er, at du med et højt ISOtal kan indstille kameraet til at fotografere i lysvanskelige situationer. Ulempen er, at det kompromitterer kvaliteten.

Jo højere ISO, des lysere billede men også des mere ISOstøj(og dermed dårligere billedkvalitet).

Det varierer fra kamera til kamera hvor højt de kan gå op i ISO, samt hvor meget ISOstøj der er på de forskellige trin. Mit første kamera lavede f.eks. ubrugelige billeder på ISO400, mens det jeg har nu, laver meget lidt ISOstøj (hvilket jeg sikkert ikke er enig i om 10 års udvikling..).

ISOstøj kan – til dels – fjernes i billedbehandlingsprogrammer såsom Photoshop, NeatImage mv. Men det bedste er naturligvis at undgå så meget ISOstøj som muligt, i sin oprindelige eksponering.



Håber det kan bruges for de af jer der endnu ikke har kastet jer ud i de manuelle indstillinger.



VH Line


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Eksponeringens tre musketerer
Kommentér på:
Eksponeringens tre musketerer

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce