Forfærdeligt forår! (Sygdom) {{forumTopicSubject}}

Nu er det desværre blevet min tur til at berette om sygdom hos hesten
Den er måske lidt lang og indviklet, men har lige brug for at få delt det lidt med nogen, så håber at I gider bruge 5 minutter på mig

For at få hele helheden med skal vi faktisk helt tilbage til sidste efterår, hvor jeg valgte at tage skoene af min pony ved en barfodstrimmer. Han er kronisk forfangen og har EMS, så det var efter mange overvejelser og søgen på nettet, spurgte til råds hist og her.
Besluttede mig for at give det en chance, og det gik! Han var hverken ømtået eller noget, og så kørte det hele jo bare på skinner.

Så kom foråret og han blev ømtået. Jeg troede det var fordi at han ingen sko havde på, så det fik vi fikset hos en beslagsmed.
En uge efter (onsdag) smeden havde været på besøg var han stokhalt på astfalt ogfliser, bedre på jorden. Satte ham i boksen og ringede efter dyrlægen.
Dyrlægen kom ud og tilså ham. Da jeg trak ham ud af boksen havde haltheden fortaget sig. Var naturligvis urolig for om det var forfangenheden der var i udbrud, men det mente han ikke det var. I det hele taget mente han ikke ret meget andet end at jeg var en pylrerøv. Men jeg fik dog noget smertestillende til ham.
Spurgte også til om det kunne være en hovbyld, og det afviste han ligeledes.

Dagene gik, og det blev lørdag. Det smertestillende havde ingen effekt og jeg måtte ringe til Dr. Dyr igen. Denne gang kom der en ny ud, og jeg spurgte ligeledes om det kunne være en hovbyld. Han tjekkede ham kort med visitertangen og sagde at han var forfangen.
ØV!
jeg fik noget andet smertestillende, og fik købt spåner ind til boksen og så var det boksro til ham.

Desværre er han rigtig glad for min unghest - faktisk så glad at han gik fuldstændig bananas hvis ikke hun var i nærheden. Så hende blev jeg desværre nødt til at sætte ned til ham på en mindre fold, for at han kunne stå afslappet.

Han fik det bedre på smertestillende og jeg var glad - det skulle nok gå det her!

Men det var løgn

Min unghest mistede mere og mere appetitten og tabte sig. Jeg fik besøg af en foderkonsulent, og vi lagde lidt om i hendes foderplan, for at hun kunne få lidt mere mad. Det virkede i en uges tid - hun spiste det hele. Men da ugen var gået gik hun fra alt hvad der hed mad. Det var både hø, musli, mash, gulerødder - og græsset!
Observerede at hun samtidig havde fået meget tynd diarre.
Tilkaldte dyrlægen som kom og gav hende noget smertestillende samt antibiotika lørdag aften. Det virkede og hun spiste hø et par timer senere.
Aftalte med dyrlægen at han skulle komme igen mandag/tirsdag og tage en blodprøve af hende.

Et par dage efter gik hun fra foderet igen, og jeg måtte tilkalde dyrlægen endnu engang. Samme rulle, antibiotika og smertestillende.

Svaret på blodprøven kom indenfor nogle dage, og kunne ikke fortælle hvad der var galt med hende - hendes infektionstal var højt, men ellers var der ikke noget at spotte på hende.

Sådan kørte det faktisk i 2 måneder med hende, hvor hun tabte sig enormt. Havde 3 dyrlæger på hende, og krikken nægtede pure at æde noget som helst af det der blev serveret Dyrlægerne kom med et par dages mellemrum, og kom endda med noget af deres hø for at se om hun hellere ville æde det. Hun blev behandlet med antibiotika, fik ormekure og Gastrogard. Hun fik taget en ny blodprøve, hvor hun også blev testet for borelia.
Det eneste der lod til at have virket var faktisk antibiotikaen, for blodprøven viste at infektionstallet var faldet.

Imens jeg sloges med min unghest og hendes manglende ædelyst, begyndte frygten at melde sig hos ponyen igen. Det smertestillende var brugt op, og han stod krampagtigt med smerter. Hans hove var ikke længere varme og ingen puls.
Det så ud som om smerterne kom fra bagparten, og jeg bestilte fysioterapi til ham. Men hun havde først til lang tid efter (1,5 uge), så jeg fik i mellemtiden massage på ham. Det holdt ham faktisk rimelig smertefri indtil fysioterapeuten kom.

Hun fortalte at han faktisk stadig havde puls, så egentlig var han jo stadig forfangen. På det her tidspunkt havde det stået på i 2 måneder, og jeg blev dybt ulykkelig, og forberedte mig på at jeg muligvis skulle af med min elskede pony.

Vi aftalte dog at jeg kunne give ham en chance hos smeden, med evt specialsko med indlæg fx. og se om det kunne gavne ham.

Jeg fik fat i en ny smed, som kom og skulle sko ham om.
Vi snakkede frem og tilbage, og hun fortalte mig at der ikke var skyggen af forfangenhed at spotte i ham (altså ud over det han allerede havde i form af den kroniske)
Derudover fortalte hun mig at han sagtens kunne få skoene af fordi hans hove var så fine. Hun viste mig med visitertangen at han slet ikke var øm.
Imens vi stod og snakkede og hun ordnede hans hove, fandt hun en hovbyld under strålen.

Alle de bekymringer og 2 måneders boksro kunne måske have været undgået hvis bare de dyrlæger havde gidet og kigge ordentligt efter på min pony!

Nu er der fremsendt genoptræningsplan fra fysioterapeuten, og smeden har sagt god for at han går uden sko.

Min unghest har fået appetitten igen, nu skal hun bare tage rigtig mange kg på hen over sommeren

Tusind tak fordi I gad læse min laaaange historie