{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.278 visninger | Oprettet:

Fustreret over grammatiske fejl {{forumTopicSubject}}

Davs HG'ere smiley

Jeg har på det seneste lagt meget mærke til folks grammatik (mere end sædvanligt), og jeg kan simpelthen lade være med at tænke på andet, end om jeg virkelig er den eneste som bliver irriteret over alle fejlene?
Især manglende nutids-r, hans/sin, endelser, sammensatte ord som er blevet delt i to, for ikke at glemme synes/syntes (jeg tænker altid: Jamen fint, men hvad mener du så nu?).

Det skal ikke forstås som en kritik af folk men derimod et spørgsmål, om jeg er den eneste som er lidt forbløffet over det?

Jeg synes at danskundervisningen i folkeskolen har ALT for lidt fokus på grammatik frem for alverdens analyser - hvad mener i? smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Fustreret over grammatiske fejl
  • #1   16. aug 2014 Næ folks svagheder irritere ikke mig. Folks smålighed derimod gør.
    Men jeg staver også kun til et 4 tal selv smiley


  • #3   16. aug 2014 Grammatiske fejl.. hm, dem har du nu også et par stykker af - i form af kommafejl smiley .. men nok om det. Nej, det irriterer mig ikke smiley

  • #4   16. aug 2014 Mimmi: Er jeg smålig, fordi jeg ærgrer mig over at folk (pga. dårlig danskundervisning) ikke har lært at skrive bare nogenlunde korrekt?

  • #5   16. aug 2014 Hehe, mener du frustreret? smiley

    Men jo, jeg kan godt nogle gange blive en smule irriteret over stave- og tastefejl - specielt hvis det er i en ret dyr bog :o)


  • #6   16. aug 2014 Jeg skrev smålighed irritere mig. Og ja jeg finder det småligt at man kan blive direkte frustreret over andres svagheder.
    At ærge sig er noget andet.


  • #7   16. aug 2014 R.I.P. Valleskat: Jeg tænkte nok at jeg ville blive rettet på, og jeg overvejede da også at skrive det i emnet. Ja jeg laver selvfølgelig også fejl, men jeg er i det mindste meget opmærksom på disse.
    - men hvis du gerne vil finde mine fejl, så kan jeg da godt hjælpe dig med hvor du skal lede: Kommaer, nogen/nogle og som/der.

    Men har du så også et svar til emnets problemstilling? smiley


  • #8   16. aug 2014 Jeg retter dig ikke. Jeg fortæller dig, at du også laverr fejl, som så mange andre :o).
    Jeg gentager lige: Nej, det irriterer mig ikke.


  • #9   16. aug 2014 Hehe, ja man skal nok lige feje foran sig egen dør først smiley
    Men derudover, ja, selvfølgelig er det da noget jeg lægger mærke til, men det irriteret mig først ordentligt hvis det er skrevet af folk, der gerne vil tages seriøst. Ét er at alle folk ikke altid er lige gode til nutids-r mm. (men i et almindelig emne irriterer det mig nu ikke rigtig), noget andet er derimod mails, breve osv der bliver sendt fra firmaer spækket med fejl. Dér kan jeg godt more mig lidt over, at de ikke engang har haft tid til at rette to nutids-r fejl og andet, som ikke helt får dem til at fremstå super kompetente og professionelle smiley


  • #10   16. aug 2014 Fünke: Jeg er helt enig. I de situationer synes jeg at man lige bør spørge en anden til råds, da det jo ikke er alle fejl som man selv kan se smiley

  • #11   16. aug 2014 Jeg bliver røvirriteret over folks dårlige grammatik og til tider elendige formulering - men jeg er også selv perfektionist. Selvfølgelig laver alle fejl, og jeg er da heller ikke den der retter på andre, men der er altså nogle der er så grelle, at det får en helt anden betydning ...

    Med hensyn til nutids r, så er der faktisk en ganske nem regel. I stedet for at gætte, så kan man sætte spise/spiser ind på verbets plads, hvis spiser lyder rigtigt, så skal der nutids r og hvis ikke, jamen så skal der ikke smiley

    Synes og syntes havde jeg længe problemer med, men fik at vide at synes er nutid og syntes er datid, så den er jo egentlig ikke slem. Til gengæld har jeg givet op på ligge/lægger, den kan jeg simpelthen ikke regne ud, selvom jeg kender reglerne ... Kan heller ikke finde ud af at sætte andet end kryds, bolle og trekant i sætningsanalyser - for vi lærte det i forbindelse med at sætte komma, hvilket jeg allerede kunne ..

    Tror man skal have i mente at det ikke er alle der har lige nemt ved det sproglige og for de fleste er det faktisk spild af tid. Dem der har svært ved det, har jo oftest ikke et job hvor det betyder noget smiley .
    Så ja, det irriterer mig og der burde være en vis standard, men man får altså heller ikke noget ud af at tvinge børn til at terpe grammatik - andet end at de vil hade det endnu mere smiley


  • #12   16. aug 2014 Aless: Så du tænker ikke at det er undervisningens skyld, men derimod et spørgsmål om folk naturligt har nemt ved at lære det? smiley
    Jeg har en lidt anden mening, men det er fordi jeg selv har haft MEGET svært ved at lære dansk, samt at jeg erfarede at mine forskellige lærere havde en stor indflydelse.

    Forresten så har jeg en lidt anderledes huskeregel som måske kan hjælpe dig med at ligger/lægger. Ligger er uden bevægelse, hvorimod lægger er en bevægelse og kan vel derfor sammenlignes lidt med sætter.
    Prøv at tænk på om du kan dreje sætningen til at du 'sætter' noget i stedet for ligger/lægger-> Lægger er også med æ, så det er nemt at huske at hvis du kan bruge 'sætter', så skal du bruger 'lægger ';-)
    - Det er ikke så nemt at forklare så jeg håber at du forstår smiley


  • #13   16. aug 2014 Alessa, hvis du kender reglerne skal man jo bare tænke over sammenhængen når man skriver; fx. lægger man et billede på facebook, fordi det er noget man fører fra et sted til et andet, men et billede ligger på facebook, fordi det ligger der i "stilstand", hehe smiley

  • #14   16. aug 2014 Kald mig bare smålig, men jeg kan virkelig heller ikke tage det, når folk ikke kan stave eller har dårlig grammatik. Jeg kommenterer aldrig på det, for det synes jeg ikke man kan være bekendt, men jeg tænker da mit. Jeg er langt fra fejlfri selv, og slet ikke når jeg skriver på mobilen, for der går det tit en anelse for stærkt, men jeg synes slet ikke jeg skriver dårligt.
    Det er nok egoistisk af mig at tænke sådan, men ja, sådan er jeg nu engang. Jeg skyder også skylden på danskundervisningen, eller manglen på samme, men det er desværre svært at gøre noget ved det.
    Der findes så mange ordblinde, unge mennesker, og i virkeligheden tror jeg halvdelen drejer sig om, at lærerne ikke har gjort deres job ordentligt, og så blev det lige pludselig barnet der blev problemet. Det er synd for dem det går ud over!


  • #15   16. aug 2014 Jeg kender godt reglerne om stilstand og bevægelse, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af at bruge dem i praksis smiley .

    Nathalie:
    Ja, tildels smiley . Jeg har meget nemt ved sproglige fag, hvor jeg på ingen måde kan finde ud af matematik. Hver gang jeg prøver, failer jeg og mister derved lysten til at blive ved/prøve igen - jeg tænker lidt at det måske er det samme med grammatik? Nogen har svært ved det og når det så på ingen måde vil lykkedes for dem at få det rigtigt, så er det nemmere bare at give op, for folk "forstår alligevel godt hvad jeg mener" ...

    At terpe noget så tungt som grammatik i længere tid, tror jeg egentlig bare vil få det til at hænge langt ud af halsen på folk og derved vil lysten til at få det til at fungere også mindskes smiley


  • #16   16. aug 2014 Du er ikke den eneste, der lægger mærke til grammatiske fejl - jeg gør det også hele tiden. Lægger både mærke til forkert brug af gloser, kommateringsfejl, stavefejl m.m. Det betyder dog ikke, at jeg ikke selv laver fejl i ny og næ. Jeg kan anbefale Facebookgruppen "Jeg dømmer dig, når du staver forkert!", som jeg selv er stor fan af, og hvor man kan blive klogere på grammatik, men også få sig nogle gode grin smiley

  • #17   16. aug 2014
    Næ. Jeg har en ordblind lillesøster så det kan jeg ikke hidse mig op over, især ikke hvis det er tydeligt at personen er ordblind.

    Men det kan være svært og læse en tekst i en debat og tage den seriøst hvis der er for lange stavefejl.

    Ligeledes springer jeg typisk salgsannoncer, debatter, svar mm. over hvor der ikke er punktummer eller kommaer i, fordi jeg finder det irriterende. Jeg sætter dem selv sikkert helt forkert - men de bliver i de mindste placeret.

    Samme med at inddele teksten i afsnit - sådan en smøre uden et eneste afsnit er også træls og læse.

    Jeg ved at folk er ordblinde og har svært ved det - altså nogen er, som iøvrigt for min lillesøsters vedkommende er genetisk. Det kan ikke ændres og det bliver ikke meget bedre trods ihærdig indsats.

    Men derfor kan det irritere mig at folk lige på seriøse ting ikke vælger og få en hjælpende hånd - fx fik min lillesøster mig til at skrive en jobansøgning, fordi en hun havde skrevet havde mangler i stort forbogstav, kommaer mm.

    I forums kan det ikke irritere mig meget medmindre det som nævnt er en lang tekst uden komma eller noget som helst.


  • #18   16. aug 2014 Synes du skal tænke en ekstra gang over hvad du skriver. Der er rigtig mange som finder det utroligt svært at skrive. Mange har stavefejl eller ligefrem ordblinde. Det kan være utrolig sårende når folk som du begynder at kommentere på hvor meget det irritere dig.

  • #19   16. aug 2014 Hos nogle mennesker kan det godt irritere mig. Det afhænger lidt af, om der er andre ting også, som irriterer mig hos personen..Ellers lægger jeg bare mærke til forkert brug af "for" og "får" og fejl, ligesom dem du skriver - men så irriterer det mig ikke. Nogle gange kan det jo også bare være fordi man skriver fra telefonen eller fordi man laver tastefejl. Jeg kan også selv lave fejl - specielt når jeg har travlt eller er uopmærksom.

    Men det irriterer mig grænseløst, når jeg finder fejl PÅ TAVLEN hos mine lærere. Når de ikke kan finde ud af nutids-r, så kan jeg næsten blive arrig. For hvordan skal en dansklærer på gymnasiet kunne lære mig noget som helst, hvis hun ikke engang kan finde ud af nutids-r?
    Heldigt jeg slap af med hende.....


  • #20   16. aug 2014 Nej, det kan ikke irritere mig. Så længe jeg ved hvad folk mener, så har jeg egentlig ikke noget at få ondt i bagenden over.

    Når jeg skriver herinde og generelt på internettet tænker jeg da aldrig over, om jeg skriver grammatisk korrekt eller ej. Stavefejl sniger sig også gerne ind. Men det betyder da ikke at jeg ikke kan stave eller skrive grammatisk korrekt, for jeg er da lige bestået dansk med et 10-tal, så helt dum må jeg ikke være til det. Og selvom jeg måske ikke var så god til det, så ville det da være min egen sag, og ikke andres.


  • #21   16. aug 2014 Emilie: Først og fremmest så kommentere jeg det ikke når folk laver mange fejl, men jeg synes bestemt at jeg har ret til at oprette et emne som dette. Som jeg skrev, så bebrejder jeg ikke folk for at stave dårligt men derimod den dårlige undervisning de så må have fået.

    Ordblinde er selvfølgelig en helt anden snak da det så ikke er nogens 'skyld' at de har svært ved det.

    Bidløse Madsen: Jeg har også lige fået en ordblind gymnasielærer i dansk. Hun skulle skrive "Kend dig selv" men endte med "Kend din selv" og hun kunne ikke selv se hvad der var galt, da vi påpegede at der var en fejl...

    Derudover er hun dårlig til at sætte kommaer (har hun selv fortalt) hvilket ikke er særligt fedt, da det er noget jeg selv har meget svært ved smiley


  • #22   16. aug 2014 Disse irriterer mig gevaldigt...

    Sadle...? en sadel, to sadler, sadlen, alle sadlerne...
    Selvskab... Seriøst? Den er ret logisk. Hvis det var selVskab så var man alene hehe
    og når folk skriver at de er intra??? Hvad faen er det for et ord(bortset fra elev intra)

    og ja jeg er også perfektionist, og stavefejl irriterer mig ikke... ligegyldighed overfor det danske sprog gør dog...


  • #23   16. aug 2014 Nej det gør mig ikke noget. Folk gør det jo ikke med vilje, og slet ikke for at irritere nogen. De gør sikkert deres bedste, så jeg syntes bestemt ikke folk kan være bekendt, at påpege det. Jeg laver selv masser af dumme fejl, både dem hvor man tænker: "Seriøst..." bagefter, og dem hvor man har siddet og tænkt over ordet længe, men virkelig ikke kan finde ud af det. Vi ved ikke hvorfor folk staver som de gør. Måske er de ordblinde, måske er dansk virkelig et fag de knokler med, måske mangler de flere års skole. Der er masser af muligheder. Lad da folk lave fejl, og glæd jer over, at det ikke er en ting, i har svært ved selv.

  • #24   16. aug 2014 Det har som regel intet med undervisning at gøre, men individet. Synes bare det er utrolig nedgørende at oprette sådan et emne. Jeg har tilfældigvis en i min familie som har rigtig svært ved at skrive og læse. Men han prøver alt han overhoved kan. Nøj hvor jeg synes det er nedladende at oprette et emne som dette, når der er så mange mennesker som kæmper med vanskeligheder som stavning hver dag.

  • #26   16. aug 2014 Jeg ser igennem fingre med stavefejl, forkerte endelser osv. Skal nok forstå budskabet alligevel. Det eneste der irritere mig er når der skrives: der er chance for........ og det er ikke godt.
    Fejl, en chance er noget positivt, ellers hedder det risiko.


  • #28   17. aug 2014 Ps jeg vil da hellere rettes end gå og lave fejlen resten af livet....

    Vil I ikke? smiley

    Det er jo sådan man lærer her i livet smiley Synes nærmere det er mærkeligt at folk ikke vil have det...


  • #29   17. aug 2014 Nej det generer mig ikke, at andre mennesker laver grammatiske fejl. Jeg har ærligt talt bedre ting at bruge min tid på.

    Om det er for dårlig undervisning, dovenskab, ligegyldighed eller manglende evne til at lærer er helt lige gyldigt.

    Da jeg gik i skole havde vi bøgerne "Læs og forstå" og det er det jeg forholder mig til- budskabet og ikke det skrevne ord.

    Ja jeg er selv en skrive spasser, med manglende evne og vilje til at lærer de grammatiske regler.


  • #31   17. aug 2014 Jeg er ordblind og laver mine fejl, dem der er tæt på mig må gerne rette og hjælpe mig. Men hvis fremmede gør det, især over nettet, kan jeg godt føle mig til grin. smiley Og især disse emne gør det ikke bedre.. Nogen er gode til de sproglige fag, mens andre, som jeg, er gode til de matematiske smiley

  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 42 Emner: 131 Svar: 8.714
    #33   17. aug 2014 Det rør mig ikke en meter..

    Jeg forventer ikke at folk på et heste-site er mønster mennesker uden fejl, så forventer heller ikke at deres grammatik er til ug..

    Jeg forstår ærgerligtalt ikke hvordan sådan noget kan irritere nogen.

    Desuden tror jeg at dette emne er mere sårende end hvad du lige regner med.. Rigtig mange ved at grammatik er super vigtigt, og ofte ved folk også godt hvis det ikke er deres svage side - så er sådan et emne her bare lidt en ekstra mavepuster for dem: - se du er dårlig til at stave, og det er faktisk ekstremt irriterende at læse hvad du skriver.. Bam, lidt at træde på en som ligger ned..


  • #34   17. aug 2014 Jeg bliver ærlig talt stødt når folk kan blive irriteret over nogen kan lave stavefejl, har i overhovedet tænkt på hvor mange danskere der faktisk er ordblinde og derfor ikke kan gøre for de laver stavefejl?!
    Ja, jeg laver helt sikkert mange grammatiske fejl - hvorfor? Jo fordi jeg i folkeskolen havde meget svært ved at stave, og derved lagde alt fokus på at lære ords stavemåder uden ad istedet for at sætte komma korrekt.

    Men hvor er det sødt af jer at blive irriteret over mit handikap, det er jo ikke fordi det er svært nok at være ordblind i forvejen smiley


  • #35   17. aug 2014 Ang. ligger eller lægger, så byt det ud med sidder eller sætter. Der kan jeg i hvert fald tydeligt høre forskel, for jeg har heller aldrig kunnet forstå forklaringen med bevægelse/ikke bevægelse.

    Men jeg kan godt skelne mellem om "jeg sætter eller sidder katten ned på gulvet efter jeg har haft den i armene" og ved dermed, at jeg skal bruge "lægger" i de tilfælde, hvor jeg kan erstatte ordet med "sætter" og "ligger" skal bruges, hvor det skal erstattes med "sidder". Jeg håber, at den lille huskeregel kan hjælpe andre. Jeg takker i hvert fald ofte min vejleder, der lærte mig den i forbindelse med mit speciale.


  • #36   17. aug 2014 TS, du er ikke alene. Jeg er lærer, dansklærer, så det irriterer også mig. Men jeg lader fejl være fejl, men retter tilgengæld mine elever smiley

  • #37   17. aug 2014 Ja, jeg lægger meget mærke til det, men jeg vil ikke sige, at det irriterer mig, når jeg læser forums på nettet.
    Jeg synes, at det er værre, når folk fra min klasse, roder rundt i ting med nutids-r, ligge/lægge, og så videre. Vi går trods alt i gymnasiet, haha.

    Men der er alligevel én ting, som kan irritere mig - det er når folk siger "mig og... (indsæt navn)" i stedet for "....(indsæt navn).. og jeg".


  • #38   17. aug 2014 Kan også godt blive lidt irriteret, når der mangler punktum. Det har jeg efterhånden set et par gange. smiley

  • #39   17. aug 2014 Syntes det er komisk med alle de malplacerede ordmellemrum der kommer hist og her, men det genere ikke:)
    Til tider kan mange grammatikfejl fremstå useriøst, men ellers har jeg ikke et problem med det smiley


  • #40   17. aug 2014 Det generer mig på ingen måder. smiley Nogen har svært ved det, mens andre har let ved det. Jeg har altid selv haft meget let ved de sproglige fag, selvom jeg ikke har knoklet for det. Til gengæld forstår min hjerne ikke ret meget af det naturfaglige smiley
    Omvendt kender jeg mange, der virkelig kæmper med deres danskfærdigheder. Nogen bliver også rigtig dygtige, mens andre, på trods af hård kamp, aldrig bliver ret gode til det. Oftest er de så rigtig dygtige til noget andet smiley


  • #41   17. aug 2014 Ik kaste med sten når du selv bor i glashus-det er vildt FUstrerende smiley



  • #42   17. aug 2014 Jeg har også mine fejl.. Og ærligt talt? Når der er så mange smålige HG'er der åbenbart er ved at gå ud af dit gode skind over grammatiske fejl? Ja så vil jeg da overveje nøje om jeg har lyst til at skrive noget her inde af frygt for at blive "stemplet" for mine fejl...

    Tænk lige over det! Det er en last for nogle bare at skulle læse en sætning og sætte bogstaverne sammen..
    Hav dog menneskelig forståelse for andre.


  • #44   17. aug 2014 Jeg er som udgangspunkt enig med dig - men det irritere mig næsten mere når folk ikke sætter punktum og komma.

    DOG finder jeg det ret så komisk, at du et eller andet sted hakker ned på andres svagheder i dette emne, når du selv har lavet en stavefejl - ALLEREDE i overskriften smiley


  • #45   17. aug 2014 og nu vi er ved at udpege fejl, så undlades der et "ikke" i anden linje, som giver teksten en helt anden lyd end, hvad der er meningen. Så igen læs og forstå

  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 42 Emner: 131 Svar: 8.714
    #46   17. aug 2014 Ts: er det ikke lidt pinligt at oprette et emne hvor man er kritisk over for andres svagheder, samt udviser en irritation over noget som ingen betydning har for dig, når du selv laver grammatiske fejl?

  • #47   17. aug 2014 det eneste jeg har lidt svært ved at overskue er folk der siger/skriver at "de bare har lagt i sengen hele dagen" … hvad har du lagt i sengen?? du har LIGGET i sengen hele dagen smiley

    og så folk der siger "1 kilomet" smiley

    men nej, det er ikke noget jeg tænker yderligere over.. ser lidt gennem fingre med det, for hey, jeg er heller ikke fejlfri - jeg er selv virkelig dårlig til sådan noget med kommaer fx, og som/der og nogen/nogle .. smiley (og så er jeg for doven til at lave stort begyndelsesbogstav..)


  • #49   17. aug 2014 Jeg er en person der lægger mærker til stavefejl, forkert ordbrug, endelser osv. Men jeg kommenterer det aldrig, eller bruger det mod nogen i et argument, for det er bare for lavt! Vi er alle sammen forskellige med forskellige styrker og svagheder og sådan er det bare.

    Men noget jeg har det svært med er, når man simpelthen bare ikke forstår ved der bliver skrevet grundet fejlsætning, stavefejl og manglende afsnit. Det er noget, som jeg finder meget frustrerende, simpelthen fordi jeg ikke forstår hvad der står!

    Men selvfølgelig er jeg heller ikke fejlfri, for hvem er det? Men jeg forstår tydeligt folks frustrationer, men jeg mener ikke, at dem som nu har svært ved det, skal konfronteres hele tiden, for de ved helt sikkert, at de ikke er perfekt og har måske fået det af vide hele deres skolegang/liv.


  • #50   17. aug 2014 CTA: Haha ja, jeg har hørt så mange sige "jeg har bare lagt i sengen," og jeg kan simpelthen ikke forstå hvordan det kan lyde rigtigt inde i hovedet og endda sagt højt - altså skidt med at folk ikke altid er lige gode til at skrive nutids-r når det ikke er i andet end et lille emne, men at sige "lagt" i stedet for "ligget" lyder jo direkte forkert når man siger det! smiley

  • #51   17. aug 2014 præcis fünke, sådan tænker jeg også! hahah smiley

  • #52   17. aug 2014 Åh, ja "1 kilomet".. Den irriterer mig grænseløst xD

  • #54   17. aug 2014 Man har vel lov til at være perfektionist smiley
    Det irritere også mig, men jeg siger ikke noget. Det gider jeg simpelthen ikke, også selvom det "irriterer" mine øjne. Tastefejl er fair nok, men ellers kan det også blive for irriterende xD


  • #55   17. aug 2014 Uden at have læst alle svarene, så er andres grammatiske fejl ikke noget der direkte irriterer mig, men det bliver bestemt bemærket.
    Og det er jo ikke fordi at man bliver irriteret på mennesket bag fejlen, men bare selve fejlen.

    Men ting som at starte med stort ved start af sætninger og navne, kende forskel på nogen/nogle, og/at, yndlings/ynglings og selvfølgelig små stavefejl lægger jeg mærke til, men jeg kan selvfølgelig også selv lave fejl, også derfor at jeg ikke vælger at kommentere på det.


  • #56   18. aug 2014 Jeg ser gerne igennem fingre med grammatiske fejl og stavefejl, men der er alligevel nogen ord/sætninger der irriterer mig:

    Det hedder ikke syndt.
    Det hedder ikke begrund af.
    Når folk har trang til at sætte ? tegn efter en sætning som ikke er et spørgsmål.

    smiley


  • #57   18. aug 2014 Jeg har det lidt stramt med sammensatte ord der ikke er sammensatte. Specielt ved firmaer og på TV.
    Noget der kan pisse mig helt af, er forkert brug af apostroffer. Jeg hader det virkelig! Det hedder ikke "Karl's", "far's" eller "hesten's". Det hedder Karls, fars og hestens ... og de fejl er bare OVER ALT. Man kan jo ikke gå en tur ned af en handelsgade uden at se den fejl på næsten alle butikker der har ejefald i navnet. Og det går helt galt når folk så ikke engang bruger apostroffen ', men i stedet det der hedder en accent ´ som er den skrå streg der er lavet til at være over et bogstav. Apostrof sidder lige til højre for ø og accent sidder skråt til højre over å smiley

    Stine og Milky har også en ting med ord som "begrund af" og sådan noget. Jeg har også set "ved mindre". Det synes jeg er langt værre end ord der bare er stavet forkert, for der er helt forkerte ord i sådan en sætning. Ikke engang en forveksling som hans/sin.

    Ligge/lægge og hans/sin er jeg selv synder i. Jeg kan reglerne næsten til hudløshed, jeg er bare præget af min dialekt hvor man ligge/lægge lyder næsten ens og der ikke er helt samme skelnen. Og så hedder ejefald på ægte dialekt her "Det er Per hans cykel". Så den kan smutte selvom jeg kender reglerne godt smiley
    Skal jeg læse en tekst med flere personer selv, så giver det dog noget forvirring hvis der er rodet rundt i hans/sin.


  • #58   18. aug 2014 Stine: Angående spørgsmålstegnet, sættet mange det for at vise at de undre sig over noget. Det er blandt andet derfor jeg godt kan sætte det selvom jeg ikke direkte stiller et spørgsmål.

  • #59   18. aug 2014 Den med at undre sig over noget bruger jeg også!

  • #60   18. aug 2014 En lille smule måske smiley

  • #61   18. aug 2014 Nu spørger jeg så dumt. Men hvad er der forkert i 'ved mindre'? Hvad siger man da rigtigt?

  • #62   18. aug 2014 Det hedder medmindre. Der er ikke noget, der hedder ved mindre. smiley

  • #63   18. aug 2014
    Man siger medmindre/ ;o). Kan se at det kan skrives på begge måder.


  • #64   18. aug 2014 Hvis man undres er det osse helt fint at bruge spørgsmålstegnet. Det er ikke forkert i den sammenhæng.

  • #65   18. aug 2014 Stine
    Der er skam heller ikke noget der hedder 'osse', det hedder 'også' smiley


  • #66   18. aug 2014 Det er jeg godt klar over Cecilie & Linette/ CBW smiley

  • #67   18. aug 2014 Så synes jeg bare ikke rigtigt, at man selv kan begynde og remse diverse ord op, som ikke findes, når man selv bruger ord som ikke kan findes i en retskrivningsordbog.

    Men - hver sin mening.


  • #68   18. aug 2014 Linette, jeg tror ikke du har læst mit første indlæg.

    Der står ingen steder at jeg er stave/skrive ekspert.

    Jeg skriver netop at jeg sagtens kan se igennem fingre, men derefter nævner jeg et par eksempler på hvad der falder i mine øjne.

    Ligesom mine indlæg åbenbart falder i dine smiley


  • #69   18. aug 2014 Ja så blev jeg da klogere der smiley Tak!
    Nu mangler jeg bare alle der andre punkter....


  • #71   18. aug 2014 Jeg bliver dårlig, når folk skriver enlig i stedet for egentlig - ret forskellige betydninger!

  • #72   19. aug 2014 For mig kommer det meget an på, hvor jeg ser fejlene. Hvis det fx er på fb eller herinde er jeg pænt ligeglad med fejl. Det sker ofte, at jeg selv laver fejl, fordi jeg enten skriver fra min Iphone som retter selv eller af ren dovenskab. Jeg sætter også kun komma på fb eller her, hvis jeg tænker, det er nødvendigt for tekstens forståelse. Og trådstarter; du har jo heller ikke selv sat kommaer, så you know smiley

    Læser jeg derimod en officiel e-mail, nyhedsbrev, rapport eller lignende, så irriterer den slags mig grænseløst.


  • #74   19. aug 2014 Tilde: Man skal da ikke have punktum i overskrifter, skal man? smiley

    Jeg har før læst tråde hvor der er spørgsmålstegn efter hver sætning. Selvom det hverken er en undren eller et spørgsmål (går jeg ud fra). Sådan noget som:
    "I dag stod min hest og spiste græs? Den er også lige blevet lukket på en ny fold med en masse græs, så den var ligeglad med æblerne? Så tog jeg den ind og striglede den længe? Efter det sadlede jeg den op og trak den ud på banen hvor vi skulle træne spring? Det gør vi altid om onsdagen? I dag gik min hest bare vildt godt?"
    Ja, alle sætninger kunne være en undren, men det tror jeg altså ikke på at det er i alle 20 linjer og den person skriver konsekvent sådan.


  • #75   19. aug 2014 Der skal ikke punktum i overskrifter smiley

  • #76   19. aug 2014 Camilla: Hvad er den store forskel på enlig og egentlig? For jeg benytter selv 'enlig' ret meget

  • #77   19. aug 2014 Enlig betyder at du er alene. Fx hvis din mand døde, så er du enlig.. Tror jeg smiley
    Undskyld jeg svarer, men jeg keder mig xD


  • #78   19. aug 2014 Der kan man bare se, har jeg aldrig spekuleret over. Men igen er ordblind, så jeg laver mange skrivefejl. Ikke fordi jeg ikke kender ordets betydning, men fordi jeg læse mæssigt ikke kan se forskellen. Taler langt mere korrekt end jeg skriver.

  • #79   19. aug 2014 Det kan også være svært at vide, Team Grafik. For hvor mange udtaler alle ord helt korrekt? Jeg skal gerne indrømme, at hvis jeg bruger "egentlig" i en sætning, så udtaler jeg kun de markerede bogstaver.
    Og jeg siger "værels" i stedet for værelse, "bams" i stedet for bamse. Måske det er dialekt....


  • #80   19. aug 2014 Problemet med skrivning kontra udtale, er et sætninger virkelig kan blive spøjse.. og nogen gange ulæselige, hvis stavningen er for kreativ.

    Hvis vi så ser bort fra at der selvfølgelig er nogle der staver dårligt pga. ordblindhed el. lign., så ved jeg ikke om det er sjusk eller om skolerne er blevet mærkbart dårligere til at lære børn/unge stavning og grammatik, men IMHO virker det som at der er en tendens til at det går ned ad bakke.


  • #81   20. aug 2014 Jeg er en temmelig dårlig staver. Jeg har ord jeg stadig ikke kan stave til, og som jeg altid er i tvivl om hvorvidt jeg staver rigtigt.
    Min grammatik stinker forøvrigt, og jeg kan i en alder af 19 STADIG ikke finde ud af at sætte komma! Bruger dem foran "men", foran "der / som" og nogengange husker jeg det tilmed foran "at" når det ikke er før infinitiv, eller hvordan det nu er.

    Jeg gør mig MEGET umage med mine indlæg på nettet.
    Jeg prøver virkelig at stave rigtigt, og få sat et par kommaer så det er læseligt det jeg skriver.

    Men nej, stavefejl og andre grammatiske fejl kan ikke rigtig få mig op af stolen.
    Til gengæld irriterer sjuskefejl mig grænseløst, når man bare kan se at det er fordi folk har jappet deres tekst ned på skrift og ikke har gidet læse det igennem bare en halv gang.
    Jeg bruger tid på at gøre det ordenligt, og det kan simpelthen irritere mig når andre så svarer med noget der er halvejs ulæseligt på grund af sjuskefejl.


  • #82   20. aug 2014 Ja du har jo fået en beskrivelse.. Dog er man ENKE hvis ens mand dør smiley
    Jeg er alene med mit barn, da faren og jeg er gået hvert til sit - derfor er jeg ENLIG smiley


  • #84   3. sep 2014 jag forstå ekke bråblelmæt. ;P

Kommentér på:
Fustreret over grammatiske fejl

Annonce