{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.715 visninger | Oprettet:

Hvornår er det ansvarligt at få part? {{forumTopicSubject}}

Hey de damer

Har flere gange i denne uge set part opslag med piger helt ned til 10/11 år der søger part.

De har redet i 1,2,3 år på rideskole, og vil nu gerne lærer mere og have en privat part.

Hvad er jeres smertegrænse for hvad i syntes er ansvarligt? Både mht. rutine, alder og alm viden omkring heste?

Ville i selv tage en part så ung? Ligemeget om i havde en hest eller pony?

Jeg var selv 14 år da jeg fik part på en dansk varmblodshoppe på 6 år..
Og det gik heller ikke ligefrem specielt godt den første stykke tid.

Havde dog redet 5 år på alm rideskolehold og 3 år på halvpartshold.

I dag er jeg meget taknemlig for at jeg fik lov til at udvikle mig og lære at ride på en stor hest. Man rykker sig utroligt hurtigt og jeg har aldrig lært så meget som de første år jeg red på privathest. smiley

Har lige vedlagt et billede af mig og min part casilje, dengang jeg kun var 13/14 år ahah tænk det allerede er 5 år siden smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvornår er det ansvarligt at få part?
  • #1   29. mar 2019 Synes det kommer helt an på hvilken hest/pony der vil være tale om, for at et barn/teenager får part. Er det ponyen musse, som er en fantastisk børnepony som har sindet til at ha med børn at gøre, så kan jeg ik se problemet. Dog ville jeg forlange en forældre tilstede, når parten skal ride eller have omgang med ponyen. Hvis det er en teenager, så spiller det meget ind med erfaring for at ride alene, men igen så kommer det fandme an på hesten/ponyens sind og kvalifikationer.

  • #2   29. mar 2019 Jeg havde en lille pony på 115 cm, så han havde jo brug for en lille rytter. Min første part var vidst nok 8 eller 9 år, og hun havde super meget forældreopbakning. Hun lærte enormt meget, og jeg havde en fantastisk part.
    Jeg har som udgangspunkt ikke aldersbegrænsning på, men det kommer også an på hvorfor jeg får part. Pt har jeg part for at aflaste mig selv, så der kan jeg ikke være der når hun er der. Derfor har jeg valgt en mere selvstændig pige, hun er 15 år smiley


  • #3   29. mar 2019 Jeg tror jeg ender ud i et svar, som er at ponyen/hesten, såvel barnet/teenageren skal kunne passe sammen erfaringsmæssigt smiley

  • #4   29. mar 2019 Tænker der er meget der spiller ind. Det kommer an på hesten/ponyen, hvilket sted det er (om der er andre i stalden i den slags), om forældrene er med, og hvad der forventes af parten. Jeg står et lille sted med to andre piger (og fire heste i alt). I sommers faldt jeg i snak med en cykelrytter i skoven. Han fortalte at hans datter på 12 år som havde redet på rideskole godt kunne tænke sig at passe nogle privatheste. Så vi mødtes med hende og resten af familien. Hun har siden kommet ca 1-2 gange om ugen for at ride to af hestene og giver gerne de andre en nussetur. Dem hun rider er super gode børneheste. Hun rider mest alene på tur, men nogle gange tager mor og lillebror på 4-5 år med, hvor han rider den anden hest. Det eneste hun gør er at ride. Vi vil ikke begynde at lægge ansvar over på hende ift staldarbejde eller noget. Det fungerer godt for os og hun er meget ansvarsbevidst. Jeg vil dog ikke lade hende ride min, som egentlig er en super sød og cool hest, bare med sine egne meninger og først tilredet i sommers.

  • #5   29. mar 2019 Jeg er personligt ligeglad med biologisk alder, men interesseret i modenhed mv.

    Nogle børn er selvhjulpne og cool fra 9-11 år.
    Andre er, undskyld, stadig umodne idioter som 30 årige


  • #6   29. mar 2019 Jeg var 12 da jeg fik min første part, og jeg havde kun haft få enetimer på en rideskole. Det var så heller ikke de mest ansvarlige ejere, og ponyen tilhørte en 10-årig pige (som aldrig var der), så i forhold til hende, var jeg "den voksne".
    Jeg endte med at lære Tjalfe alt og få ham i form, jeg passede de andre ponyer når ejerne var for dovne, jeg købte det meste af Tjalfes udstyr og jeg tog mig også af deres katte.. Da der kom killinger, som moren ikke ville kendes ved, tog jeg ud og købte sutteflasker og mælkeerstatning, og sov i telt i deres have, så jeg kunne være tæt på killingerne (desværre var der kun én som overlevede, for jeg havde ingen idé om hvad jeg lavede).

    Jeg ved ikke hvor super ansvarligt det var at lade mig få part på deres pony, når jeg næsten ikke havde nogen erfaring. Især når man tænker på at ejerne aldrig var der. Jeg tror aldrig de så mig ride, og jeg tror ærlig talt at de var ligeglade.

    Hvis jeg fx havde en shetlænder eller lign., så ville jeg være okay med at lade et barn ride/have part på den, så længe der altid var en voksen med, som havde forstand på heste, og jeg ville selv også være der i starten.


  • #7   29. mar 2019 Jeg var selv 11 år da jeg fik part på en nytilredet hest. Bevares, det var da ikke så kønt i starten, men vi rykkede os hele tiden. I dag har jeg købt min tidligere part, og han har en sød 11-årig part, som ridder ham to gange om ugen. Jeg synes, at det er vigtigt, at forældrene er inde over. Det var min mor, og min part har også altid en forælder med i stalden.

  • #8   29. mar 2019 Jeg startede med en part, da jeg som 13 årig begyndte at ride, og da jeg var 14 fik jeg egen pony. Jeg har i alt redet nogle få måneder på rideskole hest.

    så det med et bestemt antal år inde man må få part, kan jeg ikke se. Det er situations bestemt.

    Dog vil jeg ikke have en så ung part på nogle af mine. Heller ikke en uerfaren voksen. Det vil ikke være sikkerhedsmæssigt i orden. - da de ikke er udpræget begynderheste.


  • #9   29. mar 2019 jeg har tre piger på 12 år og en pige på 11år som har part på 1ponyerne herude smiley og aldrig har jeg haft så pligtige piger ?? de har selvfølgelig skulle "lære" at ride, da det er noget helt andet at ride på parts hest ind rideskole hest !! Men jeg tager heller ind gerne en ung pige ind igen :). Der er selvfølgelig regler for at de ikke må være alene herude, så de er gode til at planlægge at ride sammen ellers tager deres forældre med dem og laver en hyggelig dag ud af det ??

  • #10   29. mar 2019 Jeg har før fået forespørgsel på part til skovturs ridning af en forældre med 2 piger på 9 og 11 år og jeg forlangte at der skulle være en forældre med, da vi ikke taler om en cykel, men levende dyr der kan blive bange og de kan falde af. Jeg syntes det er helt uansvarligt af en forældre at tro, at så unge børn kan færdes alene i naturen uden en voksen.

    Men jeg er ofte blevet kontaktet at forældre, der gerne vil betale for part, da jeg søgte part, men ikke ville investere tiden, i at være der med deres børn. Jeg vil ikke være næsten gratis barnepige for børn. Så er en part jo ikke en hjælp, men en ekstra byrde.
    Nu er det så ikke aktuelt længere.


  • #11   29. mar 2019 I min optik (og jeg kan se, at jeg er enig med flere herinde), handler det sådan set ikke om alder, men mange andre ting.
    Det er selvsagt, at det betyder en del, hvilken hest, der er tale om.
    Men hvis barnet har stor forældre-opbakning (eller andre omsorgspersoner, der er med hver gang på sidelinjen), og disse er hestekyndige, så kan det jo egentligt være ligegyldigt, om barnet har redet et kvarter eller fem år før.

    Det er selvfølgelig en anden historie, hvis parten selv skal håndtere hesten og ride. Så kommer det i noget højere grad an på erfaring og modenhed - og de omgivelser, der skal rides i. Hvis der er tale om en stor stald eller rideklub, hvor der altid er andre i stalden, og hvor turridning foregår flere sammen, så ville min aldersmæssige skæringslinje være ved omkring 15 år, ved en dygtig rytter. Hvis parten skal ride på tur alene og selv være en del alene i ridningen og omgangen, ville jeg (som udgangspunkt) have én, der var over 18. Men det kommer selvfølgelig an på modenhed og erfaring.

    Jeg har selv haft to parter på min islænder, som kan være ret krævende, på 15-17 år. Begge piger med masser af erfaring og ben i næsen. Dem var jeg helt trygge ved, både grundet deres dygtighed, men også fordi, at de var modne nok til at gennemskue, hvad de kunne og ikke kunne - og kunne vurdere, hvad der ville være farligt, og dermed var gode til at tage de nødvendige forholdsregler.


  • #13   29. mar 2019 Vi har lige lavet en aftale med en 10 årig pige (eller nok nærmere hendes mor). Hun får 1 x ugentlig undervisning på Epona, og så beholder hun sin halvpart på en elevpony.
    Og det skyldes det ridefærdighedsmæssige niveau, der simpelthen kan udgøre en sikkerhedsrisiko i sidste ende.

    Jeg vægter forældreopbakning og vilje allerhøjest. Resten kan læres.

    Problemet her er bare, at Epona er så følsom over for alle hjælpere, og når man er vant til elevponyer, der er døve over for alt, så er det en omvæltning, at komme over på sådan én, der forlader hovslaget, hvis du lægger vægten i indvendig balle ??

    Pigen kæmper bravt for at rette ind, når jeg råber lidt ad hende. Det skal hun sgu have ros for. Det skal nok blive helt godt med tiden.


  • #14   29. mar 2019 Jeg fik part da jeg var 10, og egen hest da jeg blev 12. Jeg havde fået 5 års undervisning på rideskole, og har de sidste 5 år fået privat undervisning on/off. Jeg var aldrig under opsyn da jeg var(er) derude, og det gik fint. Dog kan jeg godt forstå fra "udlånerens" side at det kan være svært at ligge det ansvar i et barn og det kan være en god ide at have det som krav at man skal være under opsyn for ens egen skyld:)

  • #15   29. mar 2019 Jeg har aldrig redet pony.. Og det er jeg rigtig glad for smiley jeg red en 4 årig traver hingst (som den første) da jeg var omkring 11 år.. Han havde jeg "part" på.. Dvs jeg kom og lavede stald arbejde og red ham, samt lærte at køre sulky osv.. smiley Jeg har aldrig rigtig gået på rideskole hold.. Men jeg fik privat undervisning/part på Zamana, en 9 årig følsom araber hoppe. Da var jeg 10 år. Jeg havde arbejdet på rideskolen for at få lov til at ride fra jeg var 8 år, men havde ikke decideret undervisning.. (jo min mor fik dog givet mig penge til det obligatoriske pleje kursus, men mere havde hun ikke penge til ) Så jeg vil sige at det kom meget an på hesten og personen smiley

    Jeg kommer til at søge part her nu på min 4 års. Men der har jeg store krav til rytteren da denne skal være med til at videreuddanne ham og får lov til at komme ud at starte stævner osv smiley

    Mvh TT


  • #16   30. mar 2019 Jeg har lige haft en part på 6 år det gik da fint, mor havde dog heste kendskab og stod derfor for opsadling. Ellers har jeg da også haft en part på 11, det gik fint hun var super sød og dygtig. Hun ønskede ikke det store med sin ridning, så det var perfekt til hvad min pony kunne byde. Ville dog aldrig finde en seriøs rytter til ham i den alder, for så bliver han tarvelig.
    Jeg fik da også selv min først part på en shetlænder og senere Dartmoor da jeg var 9 år, der klarede jeg selv altså i stalden. Kan godt forstå man er skeptisk, men tænker umildbart personen der udbyder sin hest/pony til parten, sætter regler og forventninger.


  • #17   30. mar 2019 Jeg var 11 da jeg fik halv part på en rideskole pony, som vi så købte 6 måneder senere. Og her havde jeg kun redet sammenlagt 1 år, før han blev min.


    Min hingste mand skal have pony rytter som part, hvis han holder mål. Hun skal ud og rid de sjove stævner på ham. Så alderen betyder intet for mig der, kun deres ambition og kunnen.


  • #19   3. apr 2019 Havde jeg en rolig pony stående, der bare skulle motioneres... så ville jeg sagtens turde at tage sådan en ind, hvis han/hun dog forstod nogle helt basic ting som ikke at løbe, ride for længe m.v. smiley Vi kan jo lige præcis alle godt huske, da vi selv var små og gerne ville lære mere smiley

    På min nuværende hest aldrig i livet. Han ville slå dem ihjel smiley Så tænker, det afhænger meget af hest smiley

    Min daværende underviser tog mig under sine vinger, da jeg var 10 år, underviste mig et par år og derefter købte hun ponyer til mig, som jeg red op m. hendes guide fra sidelinjen og så solgte vi dem. Det var GULD værd. Og forinden da havde jeg en periode med part på hendes store oldenborger dressurhest - det var faktisk mest bare at skridte for/af og sadle op/af, men er du gaaaal jeg lærte meget af hendes "overvågning" og guide i starten især i stald og håndtering... havde dog også redet rideskoleridning i 6-7 år der, så kunne godt selv det meste i stald, men alle guldkornene fik jeg med! Og var med til stævner... Vi red også et par heste til sammen, for jeg vejede jo ingenting - så op med mig smiley Men til tider må hun have været ved at hive hårene ud af hovedet - for nogle ting, dem skal man jo selv erfare, før man forstår det smiley smiley Og så længe det ikke gik ud over hesten, så fik jeg lov at lave min egne erfaringer. Det var virkeligt guld værd, og jeg er hende den dag i dag dybt taknemmelig smiley


  • #20   4. apr 2019 Jeg fik første gang part på elevpony som 10 årig. Han var noget af en strid lille 3'er pony som selv de voksne i stalden kan have problemer med, så for mig har det været rigtig godt at ride elevpart. Nu ligger den rideskole jeg går på også rigtig meget vægt på ansvaret og det at lære hvordan man "har" hest . Det kræver et bestemt niveau vurderet af underviseren før man kan få part.
    Jeg har sprunget lidt frem og tilbage på rideskole heste igennem tiden, og det må jeg sige har givet mig en kæmpe fordel, da det var at jeg blev spurgt til privatpart. Fordi at jeg efterhånden havde meget erfaring med hestene + så er jeg en høj pige, som kan ride de lidt størere heste og håndtere dem i dagligdagen.


    Jeg ville ikke have fået muligheden for at ride så meget som jeg gør nu, hvis det ikke var fordi at jeg har redet elevpart i alle de år. Min part er en hoppe som har skulle lære alt fra bunden, og ville nok ikke hhave haft modet eller erfaringen, hvis det ikke var for rideskole heste.

    Men det kommer fuldstændig an på hvad det er man ønsker at parten skal kunne, og hvilken slags hest man står med. Jeg vil gerne indrømme at mine forældre altså ikke er med ude hos mine parter eller ser mig ride hver gang, men ellers rider jeg alene eller med folk fra stalden. Jeg rider dog aldrig alene på tur på min part selvom hun skulle være rigtig god tur hest, for hvis der sker noget, så er det rart hvis der er nogle.


    Jeg mener at det mere kommer an på modenhed og erfaring end alder. Også hvad parten skal lave med hesten spiller en vigtig rolle, samt hvor stor hesten er i mine øjne

    Vh Caroline smiley smiley


Kommentér på:
Hvornår er det ansvarligt at få part?

Annonce