427 visninger
|
Oprettet:
Tilmeldt:
29. nov 2003 Følger: 22 Følgere: 177 Heste: 5 Emner: 484 Svar: 8.403
Fantasy/eventyr historie {{forumTopicSubject}}
Jeg er ved at skrive en ny bog.. det er en eventyr/fantasy historie.. og tænkte på om nogle herinde måske havde lyst til at læse den hvis jeg lagde et par kapitler ind ??
jan 2006
Følger: 48 Følgere: 43 Heste: 2 Emner: 666 Svar: 12.515
aug 2007
Følger: 180 Følgere: 188 Heste: 4 Emner: 1.012 Svar: 8.131
nov 2003
Følger: 22 Følgere: 177 Heste: 5 Emner: 484 Svar: 8.403
“Ardbrae har du fundet dem ?” Hun slog hætten tilbage og gik over mod en gammel krumbøjet mand, der stod og kiggede ind i en stor glaskugle i det ene hjørne.
Han vendte sig om og så på hende med et blik der på en gang var både bebrejdende og beundrende. “Deres højhed, jeg har sagt det mange gange, det er ikke sikkert for dem eller mig for den sags skyld at du kommer herned, tænk hvis nogle fulgte efter dem”.
Hun smilte og de grønne øjne glimtede, da hun svarede med en stemme der var en kommende dronning værdig. “Og jeg har mange gange sagt at jeg ikke vil kaldes deres højhed. Mit navn er Cait og det foretrækker jeg at mine venner kalder mig”.
“Og hvis nogle hørte mit kalde dem ved fornavn, så mister jeg mit hoved og det foretrækker jeg at beholde”. Svarede munken tilbage.
Rummet lugtede svagt af svovl og noget der mindede om violer, hun så ind i den store glaskugle, i dens indre hvirvlede en grålig røg, hun forstod ikke at tyde røgen, det krævede specielle synske evner, som ikke ret mange besad mere og de få der gjorde holdt det skjult.
“Har du set nyt i kuglen Ardbrae ? Har du fundet de udvalgte”. Hun så igen spændt på den gamle munk. Hendes krop situerede af spænding, var dette dagen der ville være starten på den nye tid.
“Jeg skulle aldrig have fortalt deres majestæt om mine syner, det vil kun føre ulykke med sig og hvordan vil de forklare det for kongen ? De kender hans syn på alt magisk”. Han så bekymret på hende.
Hun sukkede dybt, Ardbrae havde været hendes lære som barn og hun havde ved et uheld opdaget hans synske evner og hans kælder rum med alle de forbudte ting. “Jeg behøver ikke forklare min onkel noget, lige som jeg aldrig har fortalt ham om dette værelse eller dine evner”.
“Jeg er nød til at opfylde min skæbne, hvad det så end koster mig, vi har brug for magien, så Hazelden igen kan blive et rigt og frodigt land” Fortsatte hun. Ardbrae havde for et halvt år siden haft et forsyn og da synet havde handlet om Cait havde han følt sig nødsaget til at fortælle hende om det, en valg han senere havde fortrudt mange gange.
Hans stemme skælvede da han til sidst gav hende det svar hun længe havde ventet på. “Jeg har fundet dem deres majestæt, dem alle”
jan 2006
Følger: 48 Følgere: 43 Heste: 2 Emner: 666 Svar: 12.515
Men det er en rigtig god start ellers
aug 2007
Følger: 180 Følgere: 188 Heste: 4 Emner: 1.012 Svar: 8.131
nov 2003
Følger: 22 Følgere: 177 Heste: 5 Emner: 484 Svar: 8.403
Fæhesten/krikken: Den kender jeg slet ikke..
Andre der har en mening ? skal jeg ligger mere ind ?
okt 2005
Følger: 20 Følgere: 18 Heste: 2 Emner: 5 Svar: 105
Tror det bliver en rigtig god bog du får skrevet dig (:
nov 2003
Følger: 22 Følgere: 177 Heste: 5 Emner: 484 Svar: 8.403
Nå men her er lidt mere
Brendan stod helt stille, hans hænder og pande hvilede mod arenaens træ væg, hans brystkasse hævede og sænkede sig i takt med hans tunge vejrtrækning, den sidste kamp havde været hård, men som altid stod han sejrrig tilbage uden en skræmme.
For hvert åndedrag fyldes hans næse med stanken af blod, sved og det fyrretræ arenaen var bygget af, selv om han burde være vandt til lugten fik den det alligevel til at vende sig i hans mave; Hvad mon folk ville tænke hvis han begyndte at kaste op ?
Han prøvede at koncentrere sig om dagens sidste kamp, men det var svært at lukke alle lydene fra tilskuerne ude. Folk snakkede, kræmmere råbte deres priser, et får brægede et sted og 2 mænd sloges over et væddemål.
Selv om han ingen skader havde, så værkede musklerne efter en lang dag og en begyndende hovedpine dunkede i tindingerne, et krus øl og et måltid mad skulle gøre godt og derefter en god nats søvn.
Abram, ejeren af arenaen, slog på en stor kobber gonggong for at gøre opmærksom på at næste kamp skulle til at starte, så råbte han med sin bedste sprechstallmeister stemme. “Så er vi klar til aftenens sidste kamp, Barbaren Brendan mod sump heksen”.
En lille gammel kvinde kom langsomt gennem døren til arenaen, før i tiden ville Brendan have grinet og nægtet at kæmpe mod en modstander der var så meget mindre og ældre end ham, men han havde lært aldrig at undervurdere sin modstander, lige meget hvor ufarlige de så ud.
Han nærmede sig forsigtigt kvinden, han følte sig blottet og sårbar, som han stod der midt i arenaen kun iført et lændeklæde i dyreskind og et sæt læder manchetter, hans eneste våben var en lang træ stav som var spids i den ene ende.
Med et hyl der gik gennem marv og ben på tilskuerne kastede fløj heksen pludseligt frem og hendes klo lignende negle trak 4 dybe rifter hen over Brendans nøgne brystkasse, inden han fik hende slynget fra sig.
“Modbydelige heks”. mumlede han for sig selv. Rifterne sved voldsomt, men kun et øjeblik, så syntes de at blive utydelige, for derefter at forsvinde helt, kun efterladende et par dråber blod.
Da hun igen angreb var han forberedt og holdt hende tilbage med sin stav, hun hylede og fægtede vildt efter ham med klørene, han var overhoved ikke i tvivl om at hun ville kradse øjnene ud af hoved på ham hvis hun fik chancen.
Lige så pludseligt som hun havde angrebet, trak hun sig tilbage, arenaen fyldes af en summende lyd, som en flok store myg, en sværm af istapper materialiserede sig i luften og for frem imod ham.
Trods luften var kold fra istapperne, løb sveden ned af hans ansigt mens han kæmpede for at nå at knuse alle is stykkerne med sin stav inden de ramte ham. De splintredes til is støv der glimtede som små stjerner.
Han følte en kold og skarp smerte i højre lår, en af istapperne var nået forbi staven og havde boret sig dybt ind, han bandende indædt, men havde ikke tid til at tage sig af den nu.
Da der endeligt ikke var flere istapper, tog han fat med begge hænder om den der sad i hans lår, den var ikke let at få ud, huden omkring den var allerede blevet helt hård og blålig. Tilskuerne hujede af fryd, jo mere smerte og blod der var involveret jo bedre.
Nu måtte det være nok, det var tid at få afsluttet kampen, han haltede de første par skridt, men så fik huden omkring såret sin normale farve tilbage og såret smeltede sammen igen.
Da han nærmede sig heksen fyldtes arenaen med en sød duft af røgelse og han følte en voldsom træthed komme over sig, for hvert skridt han tog blev han fødder tungere og han havde svært ved at holde øjnene åbne, bare han kunne få lov at sove, det var pludseligt det eneste der betød noget.
Han løftede med stor anstrengelse blikket og så på heksen, i hendes ene hånd svingede en lille lampe lignende ting i en kæde og udsendte rød røg, han vidste med det samme at det var den der gjorde ham træt.
Hans øjne gled i og drømmende pressede sig på fra alle sider, han ville bare ned og ligge lidt, bare glide væk i drømmenes verden. Noget i ham kæmpede dog stadigt imod, han var nød til at slå heksen, så kunne han sove bagefter.
Brendan gled langsomt ned på gulvet, hans øjne sitrede i kampen for at holde sig åbne, men til sidst gled de helt i og hans krop blev slap. De tilskuere der havde sat penge på hans sejr buede vredt og dem der endnu ikke havde spillet skyndte sig at sætte deres penge på heksen.
Hun gik selvtilfreds frem imod ham, mens hun smilede triumferende, ingen kunne modstå hendes røgelse, slev de stærkeste fald i dyb søvn.
Da hun lænede sig ind over ham, slog han med en hurtig bevægelse røgelses lampen ud af hendes hånd, så den fløj helt over i den anden side af arenaen, hvor et par at de nærmeste tilskuere straks faldt i dyb søvn.
Inden heksen helt opfattede at hun var blevet snydt, var han på benene og havde slået benene væk under hende med sin stav, han pladserede sin fod på hendes spinkle bryst og som han havde håbet på gav hun tegn til at hun overgav sig, han havde vundet kampen.
Abram annoncerede sejren, dem der havde sat penge på ham hujede og jublede, mens dem der havde penge på heksens sejr buede og et par kastede endda deres afgnave kyllinge ben efter hende.
“God kamp Brendan, jeg troede ellers lige at hun havde dig der. Gå nu op og få noget at spise”. Abram klappede ham på skulderen, han var godt tilfreds med alle de penge han havde tjent den dag.
Brendan fandt et ledigt bord i et hjørne, hvor han træt lod sig synke ned og bad en af servitricerne om at komme med et krus øl og noget mad. Han foretrak at sidde alene og iagttage de mange forskellige mennesker omkring ham, mens han spiste.
Der var flere der takkede ham for at have vundet dem penge og et par skøger tilbød grinende deres ydelser, han vidste dog at de knap så ham som et menneske, han var blot dagens underholdning i et ellers trist liv.
Han nød ikke at kæmpe i arenaen, men han havde intet valg, Abram ejede ham, ligesom nogen havde ejet ham altid, eller i hvert fald så langt tilbage han huskede, som alle andre med specielle evner var han udstødt af samfundet, en man så på med frygt og fascination.
Da han havde spist gik han alene ned til sit lille kammer, hvor han træt kravlede i seng og drømte om at være fri og selv kunne bestemme og om at leve i et land hvor folk ikke frygtede ham på grund af ting der var sket for flere tidsaldre siden.
Midt om natten blev han vækket ved at døren blev slået ind, han nåede at opfatte en masse mennesker der myldrede ind, men inden han nåede at reagere blev han slået hårdt i hoved og alt blev sort.
jan 2006
Følger: 48 Følgere: 43 Heste: 2 Emner: 666 Svar: 12.515
jan 2006
Følger: 48 Følgere: 43 Heste: 2 Emner: 666 Svar: 12.515
ER Brendan en af de udvalgte? :o)
jan 2006
Følger: 48 Følgere: 43 Heste: 2 Emner: 666 Svar: 12.515
nov 2003
Følger: 22 Følgere: 177 Heste: 5 Emner: 484 Svar: 8.403
Sjovt så mange bøger det åbenbart minder om.. men kan da glæde mig over jeg aldrig har læst nogle af dem, så kan ikke have kopieret det
nov 2003
Følger: 22 Følgere: 177 Heste: 5 Emner: 484 Svar: 8.403
Fantasy/eventyr historie