Teks om Skuespillerdrømme {{forumTopicSubject}}

Er der ikke nogen der gider læse det igennem og rette det?

Jeg tror rigtig mange drømmer om, at få en karriere, som skuespiller fordi, der er noget glamourøst og specielt over det at være skuespiller. Næsten hver eneste pige i Danmark har i løbet af sin barndom haft drømmen om, at blive skuespiller, sanger eller model. Jeg skriver ”hver eneste pige” fordi de tre karriere i mine øjne hovedsageligt er karrierer piger drømmer om. Allerede når pigerne begynder, at lege prinsesser mener de jo, at det er sjovt og spændende at være i centrum og være noget fint, som de jo mener, at prinsesser er.

Egentlig så kan alle vel godt lide, at være i centrum. At have andre mennesker til, at se på en, grine med en, lytte til en og følge med i ens liv.
Jeg har selv spillet en anelse teater udover skoleforestillinger. Det der fanger mig ved skuespil er, at man kan leve sig ind i en helt anden verden. Man kan glemme alt om sit eget liv og sine egne bekymringer og problemer, og bare koncentrere sig om den rolle man spiller.
Når man så er færdig, har sagt sine replikker, har bevæget sig, som man skulle og har gjort, som man var blevet instrueret til, så kan man vende tilbage til sit eget liv, men rollen er stadig i en. For selvom rollen ikke skal spilles af en længere, så forsvinder den aldrig helt fra en. Der vil altid være nogle, som husker en for den rolle, og som husker en for de ting man sagde eller gjorde i lige netop den rolle.

Jeg mener dog også, at der desværre er alt for mange, som tror, at det at være skuespiller blot indebærer, at stå på en scene, gå på den røde løber, komme på forsiden af en masse blade og have en hel horde af fans.
Skuespil er hårdt og kræver, at man giver alt man har hver gang. Skuespil er ikke bare, at stå på en scene og sige sine replikker. Skuespil kræver, at man kan lytte, være tålmodig, overskride grænser og leve sig ind i en rolle.

Rigtig manges holdning til skuespillerdrømmen er dog også ”Glem det! Det er umuligt, useriøst, uholdbart og alt for svært”.
Hver år søger omkring 800 ind på de tre statslige skuespillerskoler, der er i Danmark. Ud af de 800 er der fireogtyve der kommer ind på en af skuespillerskolerne. Uddannelsen tager fire år, og i løbet af de fire år springer flere fra. Har man dog været så dygtig, at fuldføre uddannelsen, er det igen kun hver tiende skuespiller, som bliver til noget stort. Er der så noget, at sige til at mange mener det er en uholdbar karriere?

Jeg tror på, at det er sundt, at have drømme, men man er nødt til at være realistisk.
Inderst inde drømmer jeg da også selv om, at blive professionel og verdenskendt skuespiller, men hvor sandsynligt er det, at en pige fra en lille forstad til København bliver det?
Jeg tror ikke det er sandsynligt, men det er vigtigt at have sine drømme, og det er vigtigt at kæmpe for noget.
Af samme årsag bliver jeg ved med, at tage enhver chance jeg får for, at spille skuespil, for erfaring er altid godt. Den holdning mener jeg er vigtigt for, at klare sig.