Filosofi - dyr {{forumTopicSubject}}

- 1 - Filosofien om dyrenes rettigheder er rationel

Det er ikke rationelt at diskriminere vilkårligt. Diskrimination mod ikke-menneskelige dyr er vilkårlig. Det er forkert at behandle svagere mennesker, særligt de som har lav intelligens, som "midler" , "fornybare ressourcer" , "modeller" eller "varer". Det kan derfor ikke være rigtigt at behandle andre dyr, som har samme intelligens som disse mennesker el. højere, som om de var vore "redskaber", "modeller" og lignende. Ikke at drage denne slutning er irrationelt.
At beskrive et dyr som et fysiologisk-kemisk system af ekstrem kompleksitet er uden tvivl helt korrekt, foruden at det er at forbigå det væsentlige hos dyret, navnlig at det er et dyr.
- E. F. Schumacher

- 2 - Filosofien om dyrenes rettigheder er videnskabelig

Filosofien om dyrenes rettigheder respekterer vor bedste videnskab i almenhed, og evolutionær biologi i særdeleshed. Evolutionær biologi lærer os med Darwins ord at mennesker adskiller sig fra mange andre dyr "i grad, men ikke i type". Det er åbenlyst at de dyr som anvendes i laboratorier, avles for at blive mad og som jages for fornøjelsens skyld eller profit, er os psykologisk nærtstående. Dette er ikke fantasier, men fakta bevist af videnskaben.

Der findes intet grundlæggende skæld mellem mennesker og de højere dagdyr, hvad angår deresmentale formåen
- Charles Darwin

- 3 - Filosofien om dyrenes rettigheder er fordomsfri

Racister er mennesker som anser at medlemmer af deres egen race som værende mennesker af andre racer overlegne, udelukkende fordi de tilhører deres egen (overlegne) race. Sexister anser at medlemmer af deres eget køn er medlemmer af det andet køn overlegne, blot fordi de tilhører dereseget (overlegne) køn. Både racisme og sexisme er forestillinger af uacceptabelt snæversyn. Der findes ingen overlegne eller underlegne køn eller racer. Racemæssige og kønsmæssige forskelle er biologiske og ikke moralske forskelle.
Det samme gør sig gældende for artspartiskhed (speciesisme) – det syn som indebærer at medlemmer af homo sapiens er medlemmer af enhver anden art overlegne, udelukkende fordi mennesker tilhører deres egen (overlegne) art. Der findes ingen "overlegne" arter. At tro dette, er at være fordomsfuld som racister og sexister. Hvis du kan retfærdiggøre at slå ihjel for at spise kød, så kan du retfærdiggøre forholdene i ghettoen. Jeg kan ikke retfærdiggøre nogle af disse.
- Dick Gregory

- 4 - Filosofien om dyrenes rettigheder er retfærdig

Retfærdighed er etikkens højeste princip. Vi bør ikke begå eller tillade uretfærdigheder for at opnå etgodt formål, ikke overtræde minoriteters rettigheder til fordel for en majoritet. Slaveriet tillod dette. Børnearbejdet tillod dette. Dette gør sig ikke gældende for filosofien om dyrs rettigheder, hvis højeste princip er retfærdighed. Ingen har ret at drage fordel af at have krænket andres rettigheder, uanset om den "anden" er et menneske eller et andet dyr.
Grunden til at gribe ind til fordel for børn er lige anvendeligt i de ulykkelige slavers situation - de (andre) dyr.
- John Stuart Mill

- 5 - Filosofien om dyrenes rettigheder bygger på medfølelse

Et fuldværdigt liv kræver følelser af empati og sympati – i et ord, medfølelse – for uretfærdighedens offer, uafhængigt af om ofrene er mennesker eller andre dyr. Filosofien om dyrenes rettigheder kræver medfølelse, og accepten af den vækker medfølelse. Denne filosofi er med Abraham Lincolns ord, "det fuldværdige menneskes vej".
Medfølelse i handling kan være den fantastiske mulighed som skulle kunne beskytte vor overbefolkede, forurenede planet....
- Victoria Moran

- 6 - Filosofien om dyrenes rettigheder er uselvisk

Filosofien om dyrenes rettigheder kræver engagement for de svage og sårbare. Dem som mangler evnen til at tale og forsvare sig selv, hvad enten de er mennesker eller andre dyr, og som har behov for beskyttelse mod alskens gerrighed og følelsesløshed. Denne filosofi forudsætter dette engagement. Ikke fordi det er i vor egen interesse, men fordi det er rigtigt. Denne filosofi, og accepten af denne, fremmer uselviskhed.
Vi behøver en moralfilosofi i hvilken kærlighedsbegrebet, som nu sjældnere nævnes af filosofer, igen kan blive centralt
- Iris Murdoch

- 7 - Filosofien om dyrenes rettigheder er selvudviklende

Alle de store traditioner indenfor etikken, såvel religiøse som ikke-religiøse, betoner vægten af fire ting: viden, retfærdighed, medfølelse og autonomi.
Filosofien om dyrenes rettigheder er ingen undtagelse. Denne filosofi lærer os at vore valg bør baseres på viden, at de bør give udtryk for medfølelse og retfærdighed, og at de skal være frivilligt besluttet.
Det er ikke let at skaffe sig disse dyder, eller at kontrollere de menneskelige tendenser til gerrighed og ligegyldighed. Men et fuldt værdigt menneskeliv er umuligt uden dem. Filosofien om dyrenes rettigheder opfordrer til, og accept af den medfører, selvrealisation.
Medmenneskelighed er ikke et dødt eksternt begreb, men en levende impuls indefra; ikke selvopofrelse men selvaktualisering.
- Henry Salt

- 8 - Filosofien om dyrenes rettigheder er socialt progressiv

Den største hindring for det menneskelige samfunds blomstren er menneskets udnyttelse af andre dyr. Dette er gældende for usund kost, den vanemæssige afhængighed af "dyremodeller" i forskning, og dyreundertrykkelsens andre former.
Det gælder ikke mindre i fx uddannelse og reklame, som "afstumper" mennesket fra hvad fornuft, upartiskhed, medfølelse og retfærdighed kræver. På disse områder (og mange flere) befinder samfundene sig i et uudviklet stadium, eftersom de mislykkes i at tilfredsstille beboernes egentlige interesser.
En nations storhed og moralske udvikling kan måles på, hvorledes den behandler sine dyr.
- Mahatma Gandhi

- 9 - Filosofien om dyrenes ret er miljøbevidst

Den største årsag til miljøødelæggelsen, inklusiv drivhuseffekten, vandforurening og alle former for erosion kan spores tilbage til udnyttelsen af dyr. Dette mønster spreder sig over hele det brede spektrum af miljøproblemer, fra syreregn og dumpning af gift i havet, til luftforurening og ødelæggelse af naturområder.
I alle tilfælde ville foranstaltninger for at beskytte de berørte dyr (som jo er de første til at lide under og dø af miljøødelæggelse) indebærer beskyttelse af hele jorden.
Før vi etablerer en følelse af slægtskab mellem vor egen art og de andre lige dødelige – som deler livets sol og skygge på denne planet med os – findes der intet håb for andre arter, håb for miljøet, håb for os selv .
- Jon Wynne-Tyson

- 10 - Filosofien om dyrenes rettigheder er fredselskende

Et fundamentalt krav som filosofien om dyrenes rettigheder stiller, er at mennesker og andre dyr skal behandles med respekt. At praktisere dette indebærer at vi ikke skader nogen for at vi selv kan vinde ved det.
Denne filosofi er således total modstander af militær aggression. Det er en fredsfilosofi. Men det er en filosofi som udvider kravet om fred udover grænserne for vor egen art. En krig udkæmpes nemlig hver dag mod utællelige millioner af ikke-menneskelige dyr.
At virkeligt gå ind for fred indebærer at man tager kraftig afstand fra artspartiskhed (speciesisme). Det er ønsketænkning at tro at der kan blive fred i verden, så længe det mislykkes for os at skabe fred i vort forhold til andre dyr.

"Hvis, gennem et mirakel i vor kamp, jorden bliver skånet fra en kernevåbenskatastrofe, kommer udelukkende retfærdighed mod hvert levende væsen til at redde menneskeligheden."
- Alice Walker

Kig forbi vores HG-gruppe www.hestegalleri.dk/grupper/vegetar og meld dig ind!