{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}

Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Depressions-"ofre"?
  • #2   15. nov 2010 Må jeg sprøge hvad det skal bruges til? smiley



  • #3   15. nov 2010 Det skal ikke bruges til noget bestemt.

  • #4   15. nov 2010 Jeg har haft et par depressioner, på trods af, jeg ikke er spor gammel, men det kan jo ramme alle. Første gang strakte det sig over en del år og det startede fordi, mine brødre og min far er i militæret og var derfor udsendt til hhv. Kosovo og Irak. I 2008 fik jeg det bedre, men det kom igen omkring august, da begge mine brødre tog til Afghanistan. Depressionen er først stoppet omkring i år, efter jeg kom til psykolog og til psykiater og fik bekræftet, at jeg har Aspergers Syndrom, som er en form for autisme. Det gjorde mig bare endnu mere ked af det, fordi jeg ikke rigtig fattede, hvad det var, men jeg affandt mig forholdsvis hurtigt med det. Så, jeg er glad igen nu smiley

  • #6   15. nov 2010 Annemette: Tak for din historie. Det lyder til at have været hårdt-
    Må man spørge hvordan du fandt ud af at du havde en depression, havde du nogen symptomer fx?


  • #7   15. nov 2010 Tine Miley: Må man spørge hvordan du fandt ud af det? Altså, hvordan vidste du, at det var en depression?

  • #8   15. nov 2010
    Har haft en - har aldrig helt fundet ud af hvorfor. Men har fundet ud af senere hen at det nok var noget "tilbageslag" fra mobning og andre problemer jeg selv havde, selvtillidsproblemer fx. og generelt usikkerhed samt socialfobi.

    Fandt ud af det fordi jeg kom til psykobørge i en anden sammenhæng og vi snakkede så om det der smiley


  • #9   15. nov 2010 Krikken: Hvilke faktorer mener du der skal til? Altså, er man på randen af selvmord, eller hvordan?

  • #10   15. nov 2010
    Vældig forskelligt - en depression findes i forskellige "lag"/grader smiley
    Man behøves ikke have selvmordstanker, man kan sagtens have en depression uden dem. Fordi der som sagt er forskellige måder.

    Hvis du selv spørger så meget ind til det fordi du selv er i tvivl syntes jeg du skal henvende dig til din læge, gymnasie psykolog eller andet med forstand på det smiley


  • #11   15. nov 2010 Krikken: Tak for dit svar. Jeg har det bare utrolig svært med at plapre ud om mine problemer foran et fremmed menneske.. s:

    Laura: Lyder sgu ikke godt, du har haft det hårdt! Håber snart du kommer ovenpå igen. Hvordan fandt du egentlig ud af, at du havde en depression?
    Uha, hvor kan jeg genkende mange af de ting du skriver.


  • #12   15. nov 2010
    Det er noget man må tage med smiley - jeg hader psykobørger og kan ikke udstå dem. Men har ikke noget imod at snakke med en person jeg kender om tingene.

    Men de det på den her måde: Du har valget imellem at sidde og klynke over dig selv langt ud i fremtiden mod at blive et gladere menneske og en lykkeligere person, hvilket jeg er sikker på de folk omkring dig vil blive glad for.


  • #13   15. nov 2010 Jeg har haft en depression, dog ikke en jeg har fået bekræftet af en psykolog eller noget, da jeg er typen der holder mine problemmer osv. for mig selv (Dumt ja..)
    Det startede sådan set med at mig og min daværende bedste veninde delte hest sammen (Se evt. Flash) og vi var enige om alt omkring ham osv. (troede vi da), men så begyndte hun at blive mere seriøst omkring hendes ridning, og vi kunne ikke blive enige om hans træning osv. hvilket førte en masse diskutioner og skændrier med sig. Hver gang jeg så for en gangs skyld åbnede mig op for nogen, og fortalte om hvor ked af det jeg var var de altid imod mig, og mente det var mig der var problemmet osv. osv. - selv mine forældre... Tilsidst sagde jeg så min del af hesten op, og nu er det hele heldigvis ved at komme på plads igen - hvilket aldrig ville være sket hvis jeg ikke havde haft min fantastiske veninde, som var den eneste der støttede mig igennem forløbet.. Jeg ved ikke hvad jeg havde gjort uden hende, og er hende dybt taknemligt :]

    Mine symptomer: Jeg var meget ked af det, græd mig selv i søvn, sov knapt nok, følte alle folk så ned på mig, og hadede mig osv.

    Tror det var det...? Beklager det blev så langt :]



  • #15   15. nov 2010 Krikken: Ja, du har fuldstændig ret.. Jeg må nok hellere få taget mig sammen.

    TEAM TØFFE: Tak for dit svar, det skræmmer mig at jeg kan genkende mange af de ting du skriver..
    Jeg har haft det rigtig skidt siden sommerferien, intet er lykkedes, og jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidste har været glad, sådan, rigtig glad.


  • #16   15. nov 2010 Tine Miley: Mange tak for dit lange svar. Jeg kan sige ja, til alt for mange af de spørgsmål dér s:

  • #17   15. nov 2010
    Jeg får " Søg læge " hvis jeg tager en depressions test smiley
    Men mener ikke selv jeg er deprimeret - har det slet ikke på samme måde som da jeg var det.

    Så fordi en test siger det er man ikke det nødvendigvis.


  • #18   15. nov 2010 Jeg kan desværre melde mig til listen.
    Dog er det ikke noget jeg har lyst til at sidde og fortælle vildt meget om på offentligt forum da INGEN jeg kender, har kendskab til det.

    Men hvis du er nysgerrig, vil jeg gerne skrive om det over PB.


  • #19   15. nov 2010 Jeg har smiley kig min video, hvis du vil se hvorfor smiley

  • #20   15. nov 2010 TEAM TØFFE: Jeg synes bare det er vildt grænseoverskridende, da min læge er en mand der har kendt mig helt fra jeg var lille..
    Men jeg bliver nok nødt til det.


  • #21   15. nov 2010 Du kan bare bede om en henvisning til en kvindelig psykiater.

    Jeg har depression, først i mild grad gr. arbejdspres. Nu efter min blodprop fik jeg en slem depression og har lige fået ny medicin + det jeg fik før. Jeg går hos en psykiater, som står for min medicin og har været glad for det.

    Jeg var næsten på højkant igen, men blev så ramt sidste år og blev lam i venstre side og det gav en ny deperession for fulde tryk og det ønsker jeg ikke for andre. Man skal tage det alvorligt, selvom det måske bare er en mildere omgang. Jeg kan så ikke tåle lykkepiller, men vi fandt noget jeg kunne tåle og som virker nogenlunde.


  • #22   15. nov 2010 Team tøffe: Jeg ved godt jeg bliver nødt til det.. det er virkelig grænseoverskridende.. bare tanken!

  • #23   15. nov 2010 Berit: Tak for dit svar. Det lyder godt nok heller ikke til at du har haft/har det særlig nemt..

  • #24   15. nov 2010 Jeg fik en depression for lidt over 1 år siden.. Jeg havde i ca. 4 måneder ændret mig ret meget.. Var blevet indadvendt, manglede selvtillid og var nærmest bange for nye mennesker.. Var tit ked af det og følte at jeg bare ikke kunne klare det mere. Tilsidst kunne jeg slet ikk overskue skole eller noget og følte mig ikke godt tilpas i klassen, fordi jeg havde fået så svært ved at være sammen med andre mennesker. Jeg græd hver dag og snakkede i telefon med min mor i flere timer om dagen. En dag kunne jeg simpekthen ikk mere og snakkede med min mor om at gå op til lægen.. Lægen spurgte mig så om en masse ting og konstaterede at jeg havde en svær depression, så jeg startede på medicin med det samme og begyndte til psykolog..
    Jeg tror at det skyldtes mange ting der var kommet væltende hen af det sidste år.. Fx blev min hest aflivet, min kæreste slog op, jeg flyttede mange gange frem og tilbage, endte så med at flytte til en ny by hvor jeg ingen kendte og følte mig meget ensom.. Det skal så også siges at min mor har lidt meget af depression gennem min barndom.

    Jeg ville ønske nu, at jeg havde taget til læge noget før, for det var virkelig en svær omgang og der gik lang tid før jeg fik det bedre.


  • #25   15. nov 2010 Jeg fik en mild depresion efter min ene farbror faldt om af hjerneblødning.. Det var det 3. familiemedlem på min fars side der var taget fra os før de skulle..

  • #26   15. nov 2010 Puha, tak for din historie Simone. Håber du er helt ovenpå igen!
    Det får mig kun til at indse endnu mere, at jeg skal gøer noget ved det.


  • #27   15. nov 2010 Atli: Puha, det er da godt nok også alt andet end fair! smiley

  • #28   15. nov 2010 A & A . - jeps, men sådan er livet jo desværre engang imellem..

    Min far arvede nogle penge efter ham som han delte med mig og min bror, de positive ved det er at jeg derved fik mit kørekort til bil, hvilket jeg er meget taknemlig for idag..


  • #29   15. nov 2010 Tak smiley det går heldigvis godt igen, men kan da mærke at jeg skal arbejde på at holde vinterdepressionen væk, så er begyndt at bruge sådan noget lys man skal kigge i om morgenen, spise ekstra vitaminer, spise sundt og få noget motion smiley
    Man kan gøre meget mod depression selv, det er vigtigt at stoppe sig selv når man begynder at tænke negativt eller tankerne kører i ring.. Hvis det er slemt, kan du dog ikke komme uden om medicin, som simpelthen hjælper så godt, når man er helt nede.. Lige pludselig bliver man sig selv igen smiley

    Du skal huske at du ikke nødvendigvis behøver at komme ind til den læge du plejer.. Du kan også evt. bede om at få en kvinde, hvis det er..


  • #30   15. nov 2010 Hvordan får man lige en anden læge? s:

  • #31   15. nov 2010 Altså når jeg ringer og bestiller tid, siger jeg da bare hvem af dem jeg vil have?

  • #32   15. nov 2010 Det koster penge at skifte læge hvis det ikek er i forbindelse med flytning.. mener det er 450 kr

  • #33   15. nov 2010 Jeg mener ikke lægehus smiley Men der er vel flere læger i lægehuset og så tager man bare en af de andre.. Jeg vil fx kun have underlivsundersøgelse ved en kvinde, så¨ber om det i stedet for min læge som er mand smiley

  • #34   15. nov 2010 Jamen, jeg har en bestemt læge, har jeg haft siden jeg var lille.
    Men han er nu egentlig meget rar, måske er det bare pjat at skifte..


  • #35   15. nov 2010 Jeg har en svær depression, og har haft det i omkring et år..

  • #36   15. nov 2010 Tanja: Hvis du vil fortælle om det, er du velkommen.

  • #37   15. nov 2010 Tine Miley: et godt råd. Lad være med at betragte dig selv som handicappet, og lad være med at gøre ADHD til mere end det er. Forstå mig ret smiley det er et spørgsmål om at man bestemmer sig for at det ikke skal kontrollere ens liv.

  • #38   16. nov 2010 Jeg har en depression (pga. mobning), og jeg har ikke været i skole i snart to måneder..

    For et par år siden fik jeg to operationer(staves) i mine knæ.. Jeg begyndte så at få smerter igen, og sik til læge med det..
    Han spurgte om jeg havde det phygisk dårligt, og om jeg vidste hvad der var galt, og jeg fortalte ham så at jeg blev mobbet o.s.v...
    Jeg sover dårligt om natten, jeg har mange smerter i mine knæ, jeg er ked af det heletiden, jeg kan ikke overskue noget.. Jeg har også haft en periode hvor jeg kun red ture, fordi jeg ikke kunne overskue at ride dressur, hvis min hest ikke gjorde presis hvad jeg sagde knækkede jeg helt sammen, og jeg kunne ikke koncentrerre mig.. Det kunne Molli (min hest) self. mærke, og hun blev mega andspændt, og træls at ride..
    Jeg er begyndt at ride lidt dressur igen, men har ikke fået undervisning endu.. Jeg er stadig bange for at jeg flipper ud på min underviser, hvis det ikke lige køre efter mit hovede..

    Jeg har også haft et par angst andfald.. Foreksempel hvis jeg kommer tæt på dkolen, elle rbare kommer ned i byen begynder jeg at ryste, hyperventilere, får hjertebangen o.s.v... Det er meget ubehageligt. Men jeg klare mig så længe jeg har mine dyr..

    Jeg er bare gået helt ned igen, fordi min læge vil have mig til at snakke med mine lærere, men det har jeg virkelig ikke lyst til!! Mest fordi jeg lige fra starten havde sagt at de IKKE skulle have noget af vide, men så fortæller de det f*cking aligevel.. Jeg kan ikke se hvordan jeg skal kunne komme tilbage, og jeg har virkelig ikke lyst til at snakke med mine lærere, de har virkelig misbrugt min tillid!!

    Vi regner med at jeg kan komme på efterskole næste år, hvis vi kan få nogen kommunale tilskud.. Det håber jeg virkelig.. Så kan det være der er en vej ud af det her helvede?


  • #39   16. nov 2010 Jeg har selv haft en depression..
    Min far er alkoholiker, og min mor er utrolig følsom, pga stres. Græder utrolig nemt, og har hele tiden brug for at vide at man elsker hende, hvilket har været ret svært for mig, da jeg er typen, der mere holder mig for mig selv. Hvis jeg feks er ked af det, lukker jeg mig inde på værelset, så har et lidt besværligt forhold til min mor, da vi er helt forskellige.
    Udover det har jeg haft en ret svær skoletid, flyttede fra Sverige til DK i 3. klasse, og blev mobbet da jeg ikke kunne dansk. Har efter det gået på 9 forskellige skoler.
    Det hele blev vel bare for meget, da jeg var ude for et styrt med en pony, som gjorde at jeg var afhængig af en kørestol og krykker i ½ år. Måtte gå rundt med jern i hoften, for at holde det hele sammen, men det hæmmede mig meget, og jeg havde feks svært ved at løbe og sidde i forskellige stillinger.
    Når kun at ride 2 måneder efter styrtet, da jeg styrter med en hest igen. Denne gang så slemt, at hesten skal aflives på stedet. Hele perioden efter det var fyldt med maridt, angst anfald og skyldfølelse.
    Her for ½ år siden fik jeg dog fjernet jernet i min hofte, og jeg kan ride/løbe osv som normalt igen. Men min "barndom" har da helt klart stor indflydelse på min måde at se tingene på osv. Jeg har i det hele taget et negativt syn på det meste - af den holdning at så bliver man ikke skuffet når det går galt smiley

    Det blev vist til en hel roman.. smiley


  • #40   16. nov 2010 Lider selv af depression. har jeg gjort i mange år, på trods af mine kun 18 år. Jeg er det man kalder for Særligt sensitiv. Jeg har lidt af spiseforstyrrelser og selvskade, angstanfald og tudeture.
    Jeg går til terapeaut og får medicin. Misser jeg en enkelt pille går jeg helt ned med flaget. Men jeg har det utroligt godt for tiden. Jeg har lavet om på min hverdag: fx SKAL jeg op omkring 8 tiden, skal bruge min krop og mine tanker på noget kreativt, og få motion. Det holder mig fra NEGATIVE tanker. og gør det meget nemmere for mig at sove osv. Jeg har også min pony, som tvinger mig til at komme ud, og samtidig elsker jeg at være i stalden. Dette er vigtige ting for mig, fordi det hjælper.
    Jeg kan anbefale terapi, da du får mange øvelser der hjælper UTROLIGT meget. Uanset hvad, og hvor slemt det er (det kan være mildt anfald eller alvorligt) så er det vigtigt at snakke med nogen om det.
    Jeg kommer nok til at være på medicin længe endnu, men jeg bliver stærkere og stærkere. Så jeg håber ikke at du giver op. Alle har fortjent at være glade og lykkelige. Selvfølgelig kommer der også dårlige dage, men det hører med. Håber du finder ud ag det og at du får det bedre!


  • #41   16. nov 2010 Symptomerne var min tendens til, at holde mig asocial og være alene. Jeg var derudover voldsomt trist, havde selvmordstanker og havde det generelt ikke ret godt. Min psykolog blev urolig for mig, sendte mig til psykiater for, at få diagnosen, så jeg kunne få min ønskede medicin, men kom ud med Aspergers Diagnosen i stedet. Aspergers kan let lede til depression, da det er en meget udviklet form for autisme. Det er meget svært, at forklare, men ofte som Asperger kommer man tit til, at tænke over triste ting og man bliver let påvirket af det Men det har helt sikkert hjulpet mig, at få den diagnose. Jeg er kommet op på en skole,for kun austister, og der er jeg rigtig glad for, at gå. Der bliver sat fokus på mine behov og indlæringsmetoder specielt til mig. Derudover har Morgan også hjulpet en del på det smiley

Kommentér på:
Depressions-"ofre"?

Annonce