Vil gerne have et råd - Et råd ang valg af bosted... {{forumTopicSubject}}
Hej alle sammen..
Lige pt har jeg været meget frustreret .. og ked af det.. hele mit liv er begyndt at ramle ret sammen, og jeg er begyndt at lukke mig ind i mig selv.
Det eneste som får mig helt op af søen, op og trække vejret igen, er mine 2 fantastiske heste, og den vendinde jeg har kontakt til. Jeps. Jeg har kun kontakt til én ven som står mig nær.. Andre er stortset kun bekendte, som jeg ikke ved noget om..
Jeg har et kæmpe dilemma, og jeg ved ikke hvordan fanden jeg skal klare mig ud af dette her.. For uanset hvor jeg går hen, hvor jeg kigger hen, føler jeg at jeg bliver trådt over tæerne, og konstant påmindet om at jeg er en særling, og at jeg ikke kan stole på nogen - at jeg ikke ved hvem jeg skal stole på.. Jeg vil så gerne beholde begge mine heste - men SKAL jeg sortere en fra, bliver det Falcon. For jeg ved at jeg ikke, som omstændighederne er nu har/kan lyst til at leve uden Stjarni. Under ingen omstændigheder vil jeg svigte ham, under ingen omstændigheder vil jeg skilles fra ham.
Mit dilemma er, at jeg ikke ved hvor jeg skal bo - Begge valg har gode og/eller dårlige ting. Og jeg bliver frustreret over at der er flest dårlige ting, end der er gode.. Og jeg er simpelthen ikke klar til at flytte hjemmefra, eller til at bo hos en anden - Jeg stoler ikke så meget på andre folk, til at det kan lade sig gøre.. Og flytte hjemmefra er bandlyst - Helt ærligt, jeg er ikke engang 15..
Vis jeg skal blive ved med at bo hos min mor - Som jeg gør nu, aner jeg ikke hvordan jeg skal komme igennem dette. Jeg mener, jeg har alt hvad jeg kunne ønske mig - 2 heste. Og min mor. Jeg bor på landet, og elsker naturen som her er - Den frihed, at kunne gå en lang tur, uden at hele tiden blive stoppet af veje og andre ting.. Men - Selvfølgelig er der et men. Min mor, har en kæreste, og de har for nyligt fået et barn sammen. Jeg kan huske, at da jeg fik det afvide, jeg var ved at bryde sammen indeni, blev så ked af det, men kæmpede, og smilede og spilte glad så godt som muligt, inden jeg skyndte mig ovenpå. Min mor og kæresten, har ikke engang været sammen i et år, da hun blev gravid..
Og jeg bryder mig ikke SÅ meget om min 'papfar' .. For jo, selvfølgelig er han sjov og det.. men han er sur.. Hidsig.. Skælder ud for det mindste føler jeg, og siger ting jeg bliver sårede over.. Feks kan han ikke tage mit forhold med hestene seriøst.. Han griner bare, og siger at vis det havde været hans valg var de begge blevet slagtet. Og når man får det afvide så mange gange, begynder man at tro på det.. Og det gør ondt..
Men jeg kan ignorere ham vis jeg har lyst.. Eller det kunne jeg. Siden barnet er kommet, har jeg overhovedet ikke haft alene tid med min mor.. Intet jeg gør er godt nok.. Jeg kan blive hjemme når de er i tyskland for at handle, og imens de er væk, rydde op, støvsuge og gøre ALT husligt i hjemmet.. Ja ak, havde endda en dag både lagt tøj sammen og sat en vask over.. Men nej. Ingen taknemmelighed.
Men det er igen ikke det værste - Det værste er, at hun ikke bakker mig op i det med mine heste. Hver gang jeg som bare nævner dem, høre hun ikke efter. Jeg føler at hun ikke kan lide at jeg elsker hestene.. Jeg har forsøgt at snakke om det med hende et par gange, men det lader ikke til at hun vil/kan lytte til hvad det er jeg siger.
Men jeg ved, vis jeg bliver hos hende, kan jeg være sikker på at begge heste har det godt, jeg kan fortsætte med min hjemme undervisning. Men stadigvæk..
Vis jeg vælger min far.. Tjaeh, hvad skal man sige..
Han bakker mig op med mine heste - Rigtig meget endda. Han er ikke ude og se mig ride, det gør tilgængel ingenting, da han bakker mig meget op sygisk. Han snakker om dem, giver mig råd, og vil altid gerne diskotere dem med mig, vil gerne se billeder osv.. Han har endda lovet mig at ville skaffe en vognmand så jeg kan prøve at svømme med Stjarni, i en sø i nærheden..
Men igen er der et men.
Jeg har boet i byen - Lunderskov - som han bor i. Jeg HADER byen - Det ENESTE plus er at min vendinde bor der. Det er det eneste. Skolen er ELENDIG, og de tilbyder garanteret ikke hjemmeundervisning som jeg behøver/har ret til.
Og for at det ikke skulle være nok, er min far alkoholiker... Med stort A.
Han kan love alverdens uden at holde det - Han har knust forhåbninger så meget, at jeg på et tidspunkt cuttede alt kontakt til ham i 3 måneder. Jeg har endda skrevet et 6 siders langt håndskrevet brev til ham, for at fortælle ham hvordan jeg føler det.. Han stoppede med at drikke i 3 uger, og startede derefter op med 'kun' at drikke i week, og så langsomt øge det. Igen, drikker han nu hver dag. Ikke kun øl, men også gerne hælder han rom osv i hans cola. Hvilket gør mig MEGA bekymret for ham, han har dårligt hjerte, har været indlagt og fået en ballonudvidelse.. Jeg er SÅ bange for at skulle komme hjem til ham, og finde ham død på gulvet. Lægerne har prøvet at få ham til at gå på et afvænnings kursus - Jeg har prøvet - Min mor har prøvet - Hans familie, hans søstre, hans far har prøvet. Uden held.. Og jeg hader, forbander migselv hver gang jeg ser ham drikke.. Forbander at jeg ikke er i stand til at hjælpe ham, hader mig selv for ikke at være i stand til at sige det til ham. For jeg elsker ham. Af hele mit hjerte.
Vis jeg flyttede hjem til ham, vis jeg muligvis kun kunne beholde Stjarni - men så har jeg ivertfald ham. Det er jeg villig til at stille mig tilfreds med.. men alligevel.. Det andet?
Jeg er på bar bund. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, hvordan jeg skal gribe det her an. Jeg kan ikke blive ved med det her. Jeg græder migselv i søvne næsten vær nat, og hader derefter migselv for at være så ynkelig. For at være så svag.
Så please folkens.. Har brug for lidt hjælp.. Hvad ville I gøre, vis det var jer?
Kærlige hilsner
Louise.
nov 2008
Følger: 56 Følgere: 49 Heste: 2 Emner: 48 Svar: 1.234
feb 2012
Følger: 31 Følgere: 32 Heste: 5 Emner: 255 Svar: 2.452
Jeg vil helt klart tænke over dit problem, og vende tilbage til dig! Det er ikke sjovt når man ikke kan finde ud af med sig selv hvor man hører til - har en veninde der havde et lignende problem.
- Vender tilbage til dig!
okt 2012
Følger: 20 Følgere: 17 Heste: 3 Emner: 130 Svar: 2.859
Min papmor er som din papfar dog ville jeg hellere have din papfar end min papmor.
Tror det med det huslige har noget med deres overskud at gøre, måske syntes de du laver for lidt, hvilket du ikke føler du gør.
Var det min far ville jeg sige Mig eller alkohol.
At ikke se sin far/have kontakt er hårdt men du er ikke den eneste. Jeg er aldrig ved min far p.g.a. papmor.
Nu jeg nysgerrig hvorfor får du hjemmeundervisning?
Det her er ikke okay til dig, gå til din lære, moster eller hvadsomhelst og fortæl det du har skrevet her.
Har du brug for en snak så skriv endelig kender det desværre for godt.
apr 2010
Følger: 58 Følgere: 49 Heste: 4 Emner: 150 Svar: 1.554
Jeg ved egnetlig ikke helt hvorfor jeg stoler på jer - Nok fordi jeg ikke har så mange andre at skrive dette til.. Jeg ved at i ikke kender mig, ved hvor jeg bor - Og det er nok det som giver mig modet til dette.
Angående min hjemmeundervisning er fordi at jeg bliver stresset og derefter hurtigt panisk af at være i et rum med mange menesker. Jeg føler mig 'fanget' og så slår jeg fra, og hopper over på min 'andet' jeg, som hedder skuespil. Dvs at jeg smiler, og spiller så glad over for andre, for at skjule hvordan jeg har det, at jeg er bombet når jeg kommer hjem, lægger mig til at sove så træt er jeg, og når jeg vågner op igen, vågner jeg op til det samme. Det er kørt så langt ud, at jeg er begyndt at se/høre ubehagelige ting.. Dette ved begge mine forældre godt, og jeg går jævnligt til lægen for at snakke om det, så der bliver taget hånd om det.. Desværre er det bare ikke blevet bedre.. Derfor, foreslog min læge og min skole at jeg skulle have hjemmeundervisning, for at jeg stadigvæk er med, rent fagligt. Og dermed stadig går i skole, bare hjemme. Ivertfald indtil jeg er blevet bedre med min psyke - og ikke ser ting som skræmmer livet ud af mig hver gang jeg bliver stresset ..
Jeg vil sige, at jeg er meget opmærksom på om jeg laver noget. Når jeg har mine meget deprimerede dage, bliver jeg oppe ved mig selv, for ikke at slæbe min deppresive stemning med nedenunder. Det sker engang imellem - Men ellers er jeg flittig til at lave mad, flere gange i ugen, tømme opvask, engang imellem støvsuge, tørre bord af, og sørger for at det ikke ligner et bombet (Ja undskyld sproget) lokum når de kommer hjem, efter at have været ude og handle eller lign.
Jeg har overvejet at skrive/snakke med min mormor, hun er nok den jeg har mest tillid til pt. . . .. Hun har altid sagt at vis der er noget, skal jeg bare komme til hende.. Men hun ved ikke det med at jeg hallunicere/ser og høre ting når jeg er stresset, og er heller ikke sikker på at hun ved jeg 'kun' får hjemme undervisning.. Så ved ikke helt hvordan jeg skal begynde..
aug 2008
Følger: 54 Følgere: 64 Heste: 6 Emner: 124 Svar: 9.571
selvfølgelig biver man frustreret over at skulle have en lille søster/bror, man sakl pludselig til at dele den opmærksomhed man er vant til at få, og der e rpludselig en anden hvis behov ikke kan udsættes, du er en stor pige og du kan forstå at dine behov kan udsættes. og mange af dine behov kan du selv sørge for.
din mor er træt, hun har et lille barn, det kræver enorme mængder af energi, det er ikke fordi hun ikke vil støtte dig, se dig eller give dig opmærksomhed, det er gnaske enkelt fordi hun er træt og fyldt op. hvilket er helt naturligt for hende.
din papfar, er måske ikke sur bare sådan lige, måske han forventer mere af dig, forventer at du pga din alder har en anden opførsel, hjælper mere til eller hvad ved jeg. ofte syntes børn at deres papforældre er nogle sure nogle, men mon ikke det hænger sammen med at man som papforældre ikke har haft den samme tilknytning til barnet som forældrene, og derfor føles deres irettesættelser anderledes end når det er mor og far.
at din papfar siger at dine heste skal slagtes, kan bare være en måde at joke på, og hver gang du reagere på det er det sjov, så ignorer det.
din far er måske god til at tale med dig om dine heste, men han formår ikke at passe på dig og din psyke, og din far har et problem. et problem ingen kan hjælpe ham af med før han selv ønsker det, så lige meget hvor meget du tigger, beder og kræver det, så er det helt op til din far at få den hjælp han har brug for, men HAN skal ønske det. der er intet du kan gøre.
mit valg ville være meget klart her...... du skal bo ved din mor!!!!!
at du ikke modtager taknemlighed, nej hvorfor i alverden skulle du dog det, du bor der også, du er med til at svine til, med til at spise og drikke osv. husker du at være taknemlig for at du har tag over hovedet, at de rer mad i køleskabet, varme i radiatoren, tv og internet, at der er rent tøj og ren bolig, nej vel.
du skal ikke have en særlig tak fordi du har gjort noget husligt, du bør af dig selv som det mest naturlige i verden deltage, med det du kan deltage med, som familie medlem og som beboer i huset.
du er teenager, hormonerne raser i kroppen på dig, og du er pludselig mere følsom end normalt, dine tanker ændre sig, din krop ændre sig, og du får øjnen op for nogle ting du ikke før har lagt mærke til, du er ikke længere et lille barn, du er heller ikke voksen, og det ER rigtig svært at være dig lige nu..... men det er helt naturligt. det skla nok blive bedre med tiden. langt de fleste af os syntes det er svært at være teenager, syntes verden og vores forældre er uretfærdige, og vi kan det ene øjeblik være over lykkelige, og det næste græder vi snot, somme tider aner vi ikke engang hvorfor vi græder, men det er alt sammen helt naturligt og helt normalt. når du bliver ældre, vil du trække på smilebåndet og grine af dig selv over de ting som du i dag syntes er store problemer. det bliver altså nemmere med tiden, og om nogle år vil det du sidder i nu, være væk.
så op med næbbet, græd når du føler behov for det, grin når det er det der virker rigtig for dig, og vid at du er en normal teenager.
apr 2010
Følger: 58 Følgere: 49 Heste: 4 Emner: 150 Svar: 1.554
Det startede egnetlig med at min papfar var sammen med min bedste vendinde - Han er 26 og hun 15 ... Og 2 måneder efter de andre fandt ud af det (Også mig, jeg vidste ingenting!) kom han pludselig sammen med min mor.. Og det er det som såre mig lidt også.. Jeg har jo 3 brødre i forvejen, så er godt klar over at opmærksomheden ikke kun er min - Det er ikke det.. Men det er virkelig sådan, at hun ikke bekymre sig om mig. Sådan føltes det. Hun snakker nærmest kun nedladende til mig - Og det såre mig. Helt ærligt! Jeg elsker hende, og det siger jeg til hende mange gange. Jeg føler jeg giver meget - Altså virkelig. Jeg har sparet 3000 sammen for at købe et badekar til hende i julegave, for hun har altid ønsket sig sådan et, men kunne aldrig drømme om at bede om det. Jeg er ligeglad med babyen - Jeg er ikke så glad for babyer, har en meget sensitiv lugtesans og høresans, og kan ikke udstå det når den hyler - men jeg opføre mig ordentligt.
Jeg ville nogengange bare ønske at det kunne været lidt lettere ;( Jeg står midt i en skærsild. For min mor sviner min far til, og min far sviner min mor til. Min mor, fordi at min far drikker, min far, fordi at hun fandt sammen med min papfar så hurtigt efter det der skete mellem min vendinde om ham.. Så føler mig lidt ... Som en lus mellem 2 negle? Ved det ikke .. Hmmm..
aug 2008
Følger: 54 Følgere: 64 Heste: 6 Emner: 124 Svar: 9.571
apr 2010
Følger: 58 Følgere: 49 Heste: 4 Emner: 150 Svar: 1.554
aug 2008
Følger: 54 Følgere: 64 Heste: 6 Emner: 124 Svar: 9.571
apr 2010
Følger: 58 Følgere: 49 Heste: 4 Emner: 150 Svar: 1.554
Tusind tak, for nogle opløftende ord.. dem vil jeg tage til mig, så godt som jeg nu kan! :o)
nov 2010
Følger: 97 Følgere: 95 Heste: 5 Emner: 181 Svar: 1.136
mar 2005
Følger: 186 Følgere: 181 Heste: 11 Emner: 126 Svar: 2.326
Vil også tro at det bare er en periode for din mor, indtil hun vænner sig til at have et helt lille barn igen og så skal hun nok få mere overskud til andre ting også..
Men synes som du selv siger det ville være rigtig godt hvis du kunne snakke med din mormor, for det er altid godt med et voksent menneske, som man kan snakke med om tingene, for det er nødvendigt at få vendt nogle ting med folk der er lidt ældre end en selv engang i mellem.
Men jeg ville også sige at hvis du kunne så ville det være en rigtig god ide at prøve at tage en snak med din mor omkring disse ting en dag. ofte forstår hun dig faktisk bedre end du egentlig lige går og tror, men hun har måske selv en del ting at se til og derfor ikke lige haft overskud til dine problemer os, eller også har hun ikke været helt klar over hvor slemt du synes det er, hvis du ikke har sagt noget.
du må gerne skrive til mig, hvis du har brug for en der lytter..
okt 2012
Følger: 20 Følgere: 17 Heste: 3 Emner: 130 Svar: 2.859
Du gør hvad du kan magte hjemme, at de har dig der hjælper er en kæmpe hjælp.
Og med din høresans og lugtsans er du ikke den eneste. Siger min lillesøster på 6mdr hun vil have mad(bare babysprog) tænker jeg så hold dog kæ** og skider hun i bleen kan jeg med det samme lugte det. Så du er ikke den eneste der har det sådan.
Forældre sviner noglegange hinanden til uden grund og efter noget tid er de venner, tiden er bare ikke kommet hos dem.
mar 2007
Følger: 13 Følgere: 18 Heste: 2 Emner: 6 Svar: 1.009
Du er en meget sensitiv pige og jeg synes da godt nok at dine forældre skal til at få øjnene op for dig og det du har brug for.
Jeg kan genkende mig selv i meget af det du skriver. Og man skal virkelig VIRKELIG råbe op for at blive hørt.
Du bliver nødtil at få snakket ud med dine forældre og papfar omkring det hele og de bliver nødtil at give sig til det og frem for alt LYTTE.
Du og dins fars familie må stille ham et ultimatium i forhold til hans drikkeri. Pakke en taske med hans tøj prøve at tale ham til at komme på afvending og frem for alt fortælle ham hvor meget du har brug for ham og det du frygter hvis han forsætter.
Det betyder så meget mere at man fortæller det ansigt til ansigt frem for at skrive et brev.
Hverken jeg eller andre kan fortælle dig hvad du skal gøre. Du må følge din mavefornemmelse.
Men uanset er det undgåeligt ikke at få talt ud om hele situationen, dine følelser osv.
Din papfar bliver nødtil at tage det seriøst det du fortæller om dine heste og ikke joke med det. Hvorfor må du ikke udtrykke din glæde ved dine heste uden han gør grin med det? blot et spørgsmål til ham.
eventuelt kan du fremvise dit indlæg hvis du har svært ved at få tingene sagt. Det skulle nødig udvikle sig til et skænderi.
Det skal nødig ende med psykologen bliver din "bedste ven" pga. dine forældre ikke kan tage dine behov seriøs.
nov 2008
Følger: 56 Følgere: 49 Heste: 2 Emner: 48 Svar: 1.234
Synes du har fået en masse gode svar! Nu ved jeg ikke hvor længe du har haft det dårligt og følt dig 'overset', men nogen gange har ens forældre bare brug for en pause, hvor man passer sig selv 100%. Også for din skyld. Lad vær' med at forvente noget som helst, bare passe sig selv. Efter et par dage, så går det ligesom op for dem, og de bliver straks mere kærlige. Så kan du tage snakken med hende der, og hun kan evt. give dig en forklaring på nogle af tingene. Ved godt det lyder lidt hårdt, men nogen gange skal man gøre noget anderledes for at tingene ændrer sig
Mht til din papfar, synes jeg godt nok det lyder lidt klamt med at han har været sammen med din veninde. Synes virkelig det er flot at du kan overkomme at bo sammen med ham, når tingene ser sådan ud, og du har det i baghovedet!
Er ked af at høre din far er alkoholiker, og som Rikke skriver, kan de kun selv stoppe det. Men jeg har set eksempler på, hvor det altså hjælper at familien 'presser' dem til at tage skridtet. Den gang med brevet som du beskriver, det lød da rigtig godt. Hvis du kan gøre noget alla det igen, så han stopper for en stund, så tror jeg at du ville have en okay chance for måske at stoppe det. Når han er stoppet, så få ham til at fokusere på noget andet. Få ham lidt ud, og få ham til at opleve livets værdier. Vær rigtig meget sammen med ham den tid, så han ikke føler sig alene, og ikke bare tyer til alkoholen. Gå i biografen med ham, osv.
Ved godt hele denne 'plan' lyder lidt urealistisk måske, men det er altså mit bedste bud
Hvis din far får stoppet drikkeriet, ville jeg klart bo hos ham og så vælge den ene af hestene fra/evt låne den ud. Det kræver også noget overskud at holde 2 heste, og måske det ville bliver nemmere for dig med skolen og det hele hvis du kun havde en? Så kan du stadig bruge den som din klippe, og stadig have samme glæde ved hestene og tingene derved
Held og lykke med det
maj 2011
Følger: 13 Følgere: 18 Heste: 8 Emner: 2 Svar: 320
Et råd, som jeg selv har fulgt engang
Vil gerne have et råd - Et råd ang valg af bosted...