{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Dollys mundkurv-kvaler

676 visninger | Oprettet:

Dolly er den type pony som kunne overleve og blev tyk selvom hun levede på en sten. Hun får æblecidereddike og Urtefarm Diabetic, samt vi er gået i gang med at gå nogle ture og se om vi kan få hende lidt mere i gang.

Men, med Dolly er det desværre ikke nok til at vi kan undgå at bruge mundkurv selvom vi begge to meget hellere ville være fri.

Normalt får Dolly med en greenguard i str full uden problemer, men græsset på folden er lige nu for kort til at det fungerer med greenguard, og så er det svært at spise hø med greenguarden og nemmere med den klassiske model.
Jeg havde en mundkurv af den klassiske model med gummibund liggende som hun fik på (den grønne), og det gik helt fint. (Billede 1 og 2)

Den grønne har været brugt lidt i et par forrige sæsoner så den blev slidt op og måtte udskiftes. (Billede 3 og 4)

Der blev indkøbt en magen til i samme model og tilpasset/modificeret ( http://www.hestegalleri.dk/blog/opgrader-din-mundkurv/215) , eneste forskel var at bunden i den gamle grønne var i lidt blødere gummi. (Billede 5)

Hun blev dog ved med at smide den nye KONSTANT, og jeg tænkte først at det var fordi hun var gået fra det meget udvidede hul i den grønne til det mindre, dog stadig forstørrede, hul i den nye sorte.
Jeg satte så en halsrem fast i det bagerste af grimen/mundkurven. Halsremmen er en hjemmelavet sikkerhedshalsrem med velcro ( http://www.hestegalleri.dk/blog/lav-din-egen-sikkerhedsgrime---del-2/201 ), da jeg havde det skidt med at hun skulle gå med en der ikke kunne åbnes hvis uheldet var ude, på billedet har jeg også sat en elastik i halsremmens lukning. Jeg satte halsremmen fast med to velcroremme, bedre kendt som kabelbindere (de var neongule), i nakken på hver side af den rem som går ned over næseryggen. (Billede 6 og 7)

I håbet om at det også kunne hjælpe klippede jeg manen af i det stykke hvor nakkeremmen på mundkurven sad. (Billede 8)

Det lykkedes alligevel Dolly at smide mundkurven. Jeg fandt det hele på folden med sikkerheden i halsremmen gået op og den ene kabelbinder var gået i stykker og faldet af. Jeg erstattede herefter kabelbinderne med strips. (Billede 9, 10, 11 og 12)

I håbet om at mere plads mellem mule og bunden af mundkurven kunne gøre det bedre spændt jeg mundkurven længere ned, og for at Dolly hage ikke næsten allerede skulle være ude af bagsiden af kurven måtte jeg finde på en løsning for at få den bagerste del af mundkurven længere op. Det endte med at i den rem som sidder bagerst i mundkurven, og som kæberemmen år igennem, kom der en strips i (for at karabinhagen skulle vende rigtigt) og en karabinhage som jeg satte fast nederst i halsremmen. (Billede 12, 13, 14 og 15)

Dolly har undervejs tilsynelandende ingen problemer haft med at sprænge strips, så dem behøvede jeg ikke være så bekymrede over som jeg var.

Indtil videre har hun beholdt den på. Med Dolly kan man dog vide der altid er en grund til at hun smider mundkurven og hun skal nok sørge for at vise hvis hun synes det er ubehageligt og hvor ubehageligt hun synes det er. Således gælder det om at fortsætte med at prøve metoder indtil hun holder op med at smide den, så vil halsremmen forhåbentligt kunne komme af igen :D Den er dog desværre nødvendig lige nu da det ikke er sundt for hende, som det ser ud pt., at gå uden mundkurv så meget som hun ellers ville gøre hvis hun fortsatte med at tage den af selv. (Billede 16)

Efter at have ødelagt 2 fluepandebånd gik det op for mig at en af grundene til at hun blev ved med at smide mundkurven var at hun ikke gad fluepandebåndene. Med tilpasning så mundkurven er så behagelig som muligt, uden fluepandebånd og med sikkerhedshalsrem med velcro rundt om nakkestykket (halsremmen blev også droppet senere). Men først og fremmest efter at mundkurven var "gået til" går tingene fint og Dolly er glad og tilfreds :)

Mette M. K.
VIP
Kvinde | 28 år | Oprettet: 13. aug 2010


Kommentér på:
Dollys mundkurv-kvaler
Annonce