Hassan i: R.I.P< 3

448 visninger | Oprettet: 23. feb 2011

Lidt billeder af hassan i:
Har kun få på computeren, men der komemr flere når jeg får overført fra mobilen.

Det var Søndag, efter en løbetur, tjekkede jeg telefonen, besked fra line "Er du sammen med dine forældre?" Jeg blev bange, jeg vidste du var syg, og Kassy var lige død af samme sygdom. Jeg skrev hurtigt ja, og loggede på msn. Jeg så Nicolines navn. R.I.P Kassy, - ikke også dig Hassan. Jeg skrev en hurtig besked, "Er Hassan død?" samtidig ringede jeg hende op. Det første jeg spurgte var, om han var død. Tavshed. Kunne blot høre en besværet åndedræt, og nogle hulk, før hun svagt sagde. "Ja, i fredags." Først blev jeg sur. Men så gik virkeligheden op for ham. Min ven var væk. Min Makker. Jeg lagde på, og smed telefonen i gulvet, før jeg grædende gik ud i køkkenet, støttede mig til bordet. Da bordet sluttede, drattede jeg om på gulvet. Det næste jeg husker, er min mor og far, siddende foran mig. Mens de spørger hvad der er galt. Og hulkende fortæller jeg, at Hassan er død. Jeg lå lidt hos min far, og græd, hvorefter jeg tog min jakke, stadig grædende, og løb ud i skoven. Jeg bare løb. Da jeg kom igennem engen og skoven, lagde jeg mig på marken. Og jeg snakkede. Snakkede til ham. Om han hørte det, ved jeg ikke, men jeg snakkede, og det var som om han trøstede mig. Flere måneder efter, har jeg gået den tur grædende, og snakket til ham, og hver gang, har det trøstet mig. Idag. 15 mrd. efter, græder jeg stadig. Jeg vil ALTID elske ham. Og han vil ALTID være den bedste pony for mig.

Hassan, du betød virkelig alverden for mig. Jeg glemmer dig aldrig, du gav mig alt. Aldrig har jeg følt mig så lykkelig som jeg var på din ryg. Jeg ahr mistet en del af mig, nemlig den del du tog med dig til himlen. Men en dag min ven, ses vi, når mit lys slukkes, tændes et nyt.
Du den klareste stjerne på himlen, og jeg tænker på dig hverdag. Du kæmpede bravt, og jeg er så stolt. Glem aldrig at jeg elsker dig.
Man kan hvad man vil, hvis man kæmper nok. *-:
Sov godt min dreng, vi ses bag skyerne.< 3

Fredag d. 14 maj, kom dagen, hvor dit hjerte stoppede, dit sidste åndedrag gav genlyd over jorden, og du behøvede ikke længere at lide eller kæmpe. Men jeg kæmper for dig *-:

Idag er det et år, 5 mrd. og 3 dage, samt et par timer, flere min. og mange sek. siden du forlod mig. Hvilket vil sige, bare for at nævne det, at det idag, også er et år, 5 mrd og 5 dage siden Kassy forlod mig, og ét år og 5 mrd. Siden Hrani gjorde. )-: For en gang skyld, kan jeg skrive om dig, til dig, uden at græde. Jeg er på vej videre, og jeg har accepteret du er væk. Jeg venter ikke længere på at vågne op fra mareridtet. Jeg har vænnet mig til det. Til at du er væk. Til at leve uden dig. Jeg ahr tilpasset mig. Det har krævet blod, sved og tåre. Men nu, nu er jeg på vej videre. Jeg har fundet en ny, en dejlig dreng. Han passer på mig, og holder af mig. Vi har det godt sammen. Jeg elsker ham. Hver dag, hjælper han mig. Presser mig videre. Viser mig at alt nok skal gå. I starten var jeg bange. Ville jo bare have dig tilbage. Ingen andre. Men det blev bedre. Nu er han min hverdag. Mit lys på dagen. Præcist som du plejede at være. Jeg ved du sidder og kigger ned på mig, lige i dette sekund. Men også at du gør det, når jeg rider, når jeg er sammen med ham. Jeg ved du er stolt. Jeg ved du er glad på mine vegne. Jeg ved, at du nu, nu hvor jeg ikke klamre mig til dig, og os, og det vi havde. At, nu er du fri. Jeg vil lade dig flyve. Det fortjener du. Nok er du en pony, men jeg kan se dig smile. Se dine øjne skinne. Jeg elsker dig så højt. Savner dig så meget. Du var og er noget særligt. Sov nu godt ikke, du fri nu. Nyd din frihed. *-:
Kys, din helt egen Amanda.

Nu er det 1 år, 9 mrd, og 10 dage siden.. Og jeg er kommet videre.. Det gør ondt at skrive.. Jeg er kommet videre, im moved on.. Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at Hassan ville, og er, stolt af mig.. Jeg kan ikke andet end at takke ham.. Han startede alt det her, han gav mig lysten og glæden til at ride. Der er sket så meget, det er gået så hurtigt..
Jeg skylder ham alt.. Se mig nu.. er blandt heste hver dag.. Rider 2/3 heste.. Har verdens dejligste Arking.. Apropo Arking.. Han passer på mig, han hjælper mig videre.. han har gjort at jeg kom videre..
At se på de her billeder, virker så fjernt.. The time of us. Det er så forskelligt fra mit liv nu.. Du betød så meget for mig.. du gjorde at jeg græd mig i søvn så ofte.. Jeg følte mig så alene, så forladt.. i var alle væk.. Men det lykekds mig.. jeg kom videre.. jeg sejrede..
Da du døde, blev jeg en anden, jeg forandrede mig.. Stillede større krav til mig selv, ville gøre dig stolt.. Jeg gjorde det jo for dig.. Jeg er ikke den samme som dengang, jeg er gledet fra mine daværende venner, fra det hele.. Undtagen Line og Cookie, for de ændrede sig også.. Ændrede sig med mig..
Jeg ser på dig.. på billederne, der føles som en drøm, så fjernt.. og alligevel, så ka jeg mærke mit hjerte røre på sig.. Jeg skylder dig ALT min ven, takket været dig, er jeg hvor jeg er idag.. Uanset hvor jeg ender, vil det altid være dig, der fik mig dertil..

Jeg vil altid elske dig.. Hvor jeg dog ville ønske du stadig var her..<3

Jeg savner dig.. )-: Du må ikke glemme at jeg elsker dig.<3
Ingen ved hvad der er bag disse billeder. Ingen kender følelsen. Kun hassan og jeg, forstår hvad der var bag dette forhold. i: *-:

R.I.P. <3