{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

En hyldest, et evigt tak... Agnete.

595 visninger | Oprettet:

Jeg faldt lige over nogle billeder, tilbage fra da jeg startede med jordtræning, og ja - startede med heste igen, i det hele taget.

Og så gik det endnu engang op for mig, at jeg nok aldrig havde startet med heste igen, hvis ikke det var for Agnete. Og hvis jeg havde, ville det nok bare ha' været det traditionelle rideskole ridning.


Dengang vi var helt små, gik mig og Agnete til ridning sammen, og nogle år senere, fik Agnete hendes egen hest - Vilja, der ses på billederne.

Jeg tog med der op nogle gange, bare for hyggens skyld. Og det jeg oplevede var så vildt for mig. Agnete var gået over til at lave jordtræning, og ride bidløst. Det var noget jeg aldrig havde set før, og jeg forstod faktisk slet ikke meningen med det.

Efter nogle gange, spurgte Agnete om jeg havde lyst til at prøve.. Jeg ville SÅ gerne, men var bange for at gøre det forkert.. Men jeg kastede mig ud i det, og Agnete lærte mig nogle meget simple øvelser - men det var ikke simpelt for mig - og da det lykkedes var jeg pavestolt. En følelse jeg aldrig havde haft med heste før.
Det blev til mere og mere, og jeg begyndte at være meget med oppe ved Vilja. På et tidspunkt tilbød Agnete mig også at hjælpe med min frygt for ridning, og igennem omkring 3 måneder stod den på intensiv træning.

Når jeg tænker tilbage, så tror jeg ikke jeg ville have haft med heste at gøre den dag idag, hvis ikke det var for Agnete. Mange har jeg lært af, og mange har hjulpet mig. Men var det ikke for Agnete, tror jeg slet ikke jeg ville være begyndt.


Så det her er faktisk bare en stor tak, til min dejlige veninde.


Agnete - Jeg er dig evigt taknemmelig for din store hjælp. Selvom vi har haft vores diskussioner, og ikke gør tingene på samme måde, så ser jeg så meget op til dig. Du er dygtig, og det må du aldrig tvivle på.
Tak for det hele. <3

Kommentér på:
En hyldest, et evigt tak... Agnete.
Annonce