{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Mister Jacks enorme støtte.

464 visninger | Oprettet:

Jeg har valgt at oprette dette album for dem, som har lyst til at læse, hvor stor en hjælp min nuværende pony, Mister Jack, har været for mig igennem alle årene, hvor jeg har haft en stor sorg.

Efter 5 måneder med min enestående pony, Scarlett Angel, blev det enden på alt vi skulle skabe. På 5 måneder gik Scarlett igennem diverse dyrlægebesøg. Vi havde 3 forskellige dyrlæger ude og se på hende, vi fik taget billeder - som fremviste hendes gigt og spat i alle fire ben. Vi fik skrevet skaderne ned på papir, vi modtog billederne, og udfra det alt sammen, så var der ikke mere at gøre for min lille stjerne. Hun var fuldkommen slidt op, og hun havde ondt. Jeg var 9 år på dette daværende tidspunkt, og beskeden var fuldkommen uoverskuelig. For det første, så var det alt for tideligt, og for det andet, så fortjente min pony slet ikke at have så ondt. Jeg husker tydeligt hvor ulideligt det føltes, at bare tænke på, at jeg en dag ikke længere kunne se hende igen - og den følelse har aldrig forladt mig. Men der var ingen tvivl om at Scarlett ikke skulle leve med smerter, og derfor valgte vi at aflive hende. Den dag sidder i mig endnu. Der var ikke én dag, hvor jeg ikke savnede hende eller desto lignende. Jeg manglede hende så utrolig meget, og jeg kunne slet ikke finde hoved og hale i noget som helst. Udover Scarlett havde jeg også en lille part, Jack, som jeg stadig havde et stort ansvar for. Så selvom det var uoverskueligt, at tage ud i stalden og ikke se synet af min lille stjerne, så blev jeg nødt til det, for ovenpå alt ønskede jeg heller ikke at svigte Jack på nogen måde. Jack var utrolig god til at få mig på andre tanker, og hans selskab gjorde mig tryg. Jack var en utrolig stor støtte for mig, og han hjalp mig på så mange utænkelige måder, som jeg aldrig vil kunne takke ham nok for.

Efter nogle måneder, hvor Jack havde været min klippe, så fik jeg at vide at Jack nu også flyttede - endda på min fødselsdag. I det sekund der mistede jeg for alvor alt. Jack havde været den eneste, jeg havde kunne lænet mig op af i de uoverskuelige måneder, og han var der for mig mere end noget andet - og nu skulle han også flytte. Puha, alle følelser sidder stadig i mig - og jeg glemmer aldrig hvordan det føltes, når alt bare falder på jorden på ét split sekund. Det gjorde det virkelig for mig, og jeg var så utrolig ked af det. Et lille stykke tid efter flyttede Jack, og min fødselsdag har ikke været en værre dag siden da. Den bliver altid forbundet med "endnu et år uden Jack" - og det er det jo desværre også.

I perioderne uden både Scarlett og Jack havde jeg mistet al form for lyst til at ride, og eje heste generelt - men folk omkring mig så helt anderledes på det, og min kære familie fik i samarbejde med nogle andre øje på to søde små ponyer, som jeg efter lidt gav en chance. De var nogle søde, fine og dejlige ponyer, men jeg følte ikke selv, at jeg passede sammen med dem - og derfor blev det ikke dem. Jeg følte ikke rigtig, at jeg kunne passe sammen med andre end Scarlett og Jack. Jeg hang mig stadig meget i, at det kun var og skulle være dem.

En dejlig og rolig aften, hvor jeg tilfældigt sad herinde, så jeg at jeg havde modtaget en besked. Christina (som var en fantatisk støtte for mig) havde sendt mig en besked, hvor der var et link til en annonce, som omhandlede en lille fin pony. Jeg så nærmere på ponyen, og der var bare noget som ramte mig, selv ud fra annoncen. Den fine pony hed Mister Jack, som min tidligere part, og den lignede utrolig meget min afdøde pony. Jeg viste ham straks til min mor, og hun mente at jeg burde give det en chance eftersom at den mindede om begge ponyer, og jeg gav hende ret. Christina kontaktede senere ejerne, og vi aftalte en dag, hvor vi kunne prøve ham.

Efter de to timers kørsel, som det nu tog at køre til Jylland, ankom vi endelig og gik ind for at se på Mister Jack. Da vi kom ind i ridehuset så jeg synet af den fredligste, mildeste og skønneste pony. Det var som da jeg gik ind for, at prøve Scarlett - kærlighed ved første blik. Jeg prøvede Mister Jack, og fra jeg satte mig op på hans ryg, følte jeg at ham og jeg passede sammen - det var en helt anderledes følelse end hvad jeg ellers havde oplevet, og det alt sammen var så specielt. Efter selve ridningen fik jeg lov til at bare stå og snakke lidt med ham, og han var lige mig. Han var så mild, fredelig, skøn og helt speciel på sin egen måde. Fra jeg gik fra ham, var jeg ikke i tvivl. Ingen af os var i tvivl om, at vi havde fundet den rette pony. Vi kontaktede de søde ejere samme aften, og sagde at vi hellere end gerne ville købe ham.

Mister Jack ankom til stedet, hvor han skulle stå, og jeg kunne nu begynde på et nyt kapitel med en ny dejlig pony - og dog, jeg glemte aldrig Scarlett og Jack. Månederne fløj afsted samtidig med at Mister Jack og jeg knyttede et tæt bånd, og udviklede os utrolig meget indenfor ridningen. På intet tidspunkt var jeg i tvivl om, at jeg havde taget det rigtige valg - og at det var den helt rette pony. Jeg kunne for alvor fokusere på andet end Scarlett og Jacks afsked, og jeg havde den rette hjælp ved min side.
Jeg har nu haft Mister Jack i fire år, og jeg er så enormt glad for at jeg gav det en chance til. Mister Jack har været der for mig, uanset hvor ulidelig jeg eller sorgen har været, og han har hjulpet mig tilbage på rette spor, hvilket jeg ikke kan takke ham nok for. Jeg kunne ikke være gladere for mit valg, og jeg har fået en bedste ven for livet. Mister Jack har nogle gode værdier, som faktisk også både Jack og Scarlett havde, så på den front har jeg også været uhyrlig heldig. Mister Jack har været en ubeskrivelig hjælp for mig, og han har altid kunne få min hverdag til at blive til noget positivt i sidste ende. Jeg er simpelthen så taknemmelig for ham!

Jeg håber at det gav jer et lille indblik i, hvor meget Mister Jack har gjort for mig - han har hjulpet mig med at leve med sorgen, hvis man kan sige det sådan. Jeg savner naturligvis stadig både Jack og Scarlett som en sindssyg, og de har på ingen måde forladt hverken mine tanker eller mit hjerte. De 4 år med Jack, og de 5 måneder med Scarlett har været en sand fornøjelse, og noget jeg aldrig nogensinde kommer til at glemme. De vil altid være en del af mig, det er helt sikkert.

*Alle ponyer der har været en del af dette, er oprettet på min profil*



Kommentér på:
Mister Jacks enorme støtte.
Annonce