{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Traver Moni of Rapido 2004

4.201 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

farmergirl #1 .
Kvinde | 27 år | Oprettet: 1. aug 2008


Traver Moni of Rapido

Fødselsår:
2004
Højde:
164 cm uden sko :-)
Temperament
Meget rolig, både på fold, på stald og under ridning.
Hun er børnevenlig, dvs. at børn sagtens kan omgås hende, nusse med hende og sidde på hende, men når det gælder seriøs ridning, er hun en hest, der kræver en fast hånd, samt en rytter, der ved hvordan man rider en hest, der til tider kan gejle sig selv op - altså en voksen rytter, eller en, der har styr på sin ridning.
Gangarter
Skridten er fin, hun samler sig nemt og træder godt ind under sig.
Traven er god, men hun skal holdes igen, for ellers "japper" hun i den.
Lige for tiden mangler hun en del balance i galoppen, men hendes galop er ellers rigtig lækker. Hun kan sagtens galopere rent, men mangler som sagt stadig balance.
Stævner
Der er ikke startet stævner på hende.
Hun har ikke været trænet til travløb og har derfor heller ikke startet nogen.
100% ridehest!
Stamtavle
F: Vic Torre (US)
FF: Valley Victory (US)
FM: Highland Beach (US)
FFF: Baltic Speed (US)
FFM: Valley Victoria (US)
FMF: Supergrill (US)
FMM: Tova Lobell (US)
-går helt tilbage til Hambletonian 10* (US), født i 1849 og The American Belle (US), født i 1894.

M: Heart of Rapido (S)
MF: Rapido (US)
MM: Apple Juice (US)
MFF: Speedy Crown (US)
MFM: Armbro Audra (US)
MMF: Nevele Pride (US)
MMM: Apple Tree (US)
- tilbage til Jessie Pepper (US), født i 1894 og Hambletonian 10* (US), født i 1849.

Hun har en helsøster, der hedder Olympia of Rapido, som også kan ses her på HG.
Køn
Super skøn og meget damet hoppe!
Bemærkninger
En super smuk, sortbrun hoppe! :-) Hun har hvide hår på ballerne på højre bagben og en flot stjerne lige over øjenniveau i hovedet :-).

Hun er en rigtig dejligt hest, som jeg er meget glad for og har fået en masse ud af :-).


SØNDAG D. 28/9 2008:
Vi kørte derud kl 13.00 sammen med min far og min veninde Line. Da vi kom ind i stalden og jeg så hende, var jeg bare solgt!. Line tjekkede hende først, mens jeg striglede hende og sadlede op. Vi gik over i hallen og Lisa viste hende frem. Derefter kom jeg på hende, og hun var bare super!:-)

SØNDAG D. 5/10 2008:
Jeg var ude ved Lisa for at prøve Moni igen, og denne gang gik det endnu bedre, så mine forældre snakkede sammen om det, da vi kom hjem. Et par dage efter gik vi ned til en stald i byen, og spurgte om de havde plads til en sød hoppe, og det havde de :-).
Vi snakkede med Lisa, og aftalte at vi skulle hente Moni d. 16/10 2008, og det blev det så :-).

TORSDAG D. 16/10 2008:
Vi kørte derud med hestetraileren, og Lisa hyggede med Moni for sidste gang, lige da vi kom, og så gik de "gamle" ellers ind og ordnede papirene. Da vores forældre kom ud igen, læssede vi Moni og hendes ting, og kørte hjem med hende. Jeg græd hele vejen........af glæde! :-D.
Vi kom ned til det nye sted, og fik hende ind i hendes boks, i stalden sammen med de andre heste. De stod og snusede til hinanden, og blev hurtigt gode venner.

LØRDAG D. 18/10 2008:
Jeg red Moni for første gang, efter at jeg havde fået hende hjem, og det gik rigtig godt :-).

MANDAG D. 16/3 2009:
Jeg sprang på hende for første gang, vi sprang ca. 50 cm, og det gik rigtig fint :-D.

LØRDAG D. 28/3 2009:
Moni blev flyttet til Stald Alslev, og vi har stået der lige siden :-).

SØNDAG D. 24/7 2011:
Jeg har, efter at have overvejet det i lang tid, valgt at sætte Moni til salg. Det skyldes udelukkende at jeg ikke føler at jeg har lige så god tild til hende, som jeg havde før. Jeg skal på efterskole næste år, en efterskole hvor man ikke kan have hest med, og der er derfor ingen til at passe hende mens jeg er afsted. Jeg synes det ville være synd for hende bare at stå, og har derfor også dårlig samvittighed over det.

29. JULI 2012:
Moni gik direkte i traileren og stod pænt hele turen til Ulstrup Slot. Hun kommer til at dele stald med Socializer, der er gammel væddeløbshest :-) Min faster skal passe hende mens jeg er på efterskole.

5. NOVEMBER 2012:
Jeg er stoppet på efterskole og det er besluttet at Moni skal hentes hjem til nytår!

5. JANUAR 2013:
Planen er, at vi kører til Ulstrup og henter hyppe hjem igen. Hun kommer til at stå ved Kongeå Rideklub mens jeg går på grundforløb :-)
Kommentér på:
Traver Moni of Rapido
Annonce