{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Stuart Little Largo [Tidl. hest] 2008

3.174 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Dorte Broholm
Kvinde | 44 år | Oprettet: 16. apr 2009


Anden særlig race Stuart Little Largo

Fødselsår:
2008
Højde:
16.05.09 måler Stuart 87 cm.
27.07.09 måler Stuart 90 cm.
20.03.10 måler Stuart 95 cm.

Jeg forventer han bliver 102 cm i stg.
Temperament
Stuart har humor og mod på livet. Han elsker vores lange gåture og han er et rigtig nussehovede :o)
Han er frisk og meget fremadgående og super energisk!
Gangarter
Stuart har med alderen fået en ganske fornuftigt gang. Vil tro den ligger lidt over middel for en pony på hans størrelse.
Stævner
Ingen
Stamtavle
Mor: Faithful´s Maxime (Shetlænder) - sortbroget

Far: Gærshøj Domino (Welsh) - skimmel
Farfar: Bubbly Butterscotch - palomino
Farmor: Balka Rosette
Oldefar: Criban Brenin (avlhingst fra Wales)

Stuart er onkel til Prins Christians pony "Gærshøj Flik Flak".
Køn
Vallak (kastreret som 2-års)
Bemærkninger
Stuart købte jeg d. 15. maj 2009. Jeg købte ham ud fra sine følbilleder, og blev lidt overrasket da jeg så ham i virkeligheden. Han var ikke i super stand, men med god pleje kom han sig relativt hurtigt.

Stuart er en dejlig blandning af shetlænder og welsh mountain. Han har højden fra shetlænderen og det lidt mere ædle udtryk fra welsh'en. Som ung plag var han meget skævbenet og han havde en lidt stiv gang. Benene har rettet sig og han har fået en smuk gang som ligger lige imellem de to racer han er.

Stuart har en særpræget personlighed, og han er nok en "enmands-hest". Han skal gerne se folk lidt an, og lige teste deres vilje. Det er vigtigt for Stuart at vide hvor han har folk, så er han ganske nem at omgåes, kommer han i tvivl kan han godt blive lidt dominerende.
Stuart elsker at komme indenfor i huse, og han har været helt inde i min venindes stue, hvor han sprang op i hendes sofa!! Skal lige siges at han ikke blev invitereret, men døren stod åben :o) Min veninde blev lidt nervøs over sin "gæst", men Stuart tog det hele med ophøjet ro!

Det første år stod Stuart hos min veninde i en lille løsdrift med andre hingste. Efter han blev kastreret som 2-års kom han "hjem" til mig (jeg har lejet en mark, ikke langt fra mit hus).
Stuart har siden han var 1 år været vant til lange gåture, hvilket han nyder! Jeg lærte ham at blive longeret da han var halvanden år, ved at lege med ham på stubmarkerne. Stuart holder meget af motion, så han er lærenem.
Da Stuart var 2 år, skulle han have været påbegyndt tilkørsel, men jeg brækkede benet og tilbragte den sommer på en sofa, så projektet blev udskudt.
Nu er der snart gået to år siden jeg købte ham, og endelig er vi nået frem til det forår hvor han fylder 3 år! Så han er nu så småt begyndt at have sadel og hovedtøj, hvilket han tager fint.
Jeg har fundet en lille rytter til ham, som gerne vil tilride ham sammen med mig og jeg håber selvfølgelig at hun har lyst til at fortsætte med at ride ham, så han kan blive rigtig dygtig!
Min ponyvogn er også blevet renoveret henover vinteren 2010, så jeg er begyndt at træne ham i at gå for lange liner, og inden længe skal han spændes for.

10. maj 2011
Stuart har været på sin første rigtige tur med vognen og han er i sandhed et naturtalent!
Han har også travet med sin rytter Nikoline i ridehal og han går simpelthen så flot og lytter intens til hvad hun beder ham - Stuart er verdens skønneste lille hest!! :o)

Update!
15.01.2012
Nu er Stuart ved at nærme sig de 4 år. Tiden flyver jo nærmest afsted og Stuart er fortsat den mest fantastiske pony!
Stuart er pålidelig under rytter, og han giver altid en god ridetur til de børn som prøver ham. Mine egne børn rider ham engang imellem, mest min yngste søn. Og selvom man mærker at Stuart har meget energi, forholder han sig rolig med rytter på. Nybegyndere kan fint styre ham i skridt og trav, han gør PRÆCIS hvad de beder ham - han er en sand stjerne!
Nikoline rider ham engang imellem og der træner vi lidt dressur. Det går også bedre og bedre :) I dag prøvede de to at springe for første gang, og det var virkelig noget Stuart synes godt om!

Jeg har haft lidt bøvl med vogn og sele, så der er ikke blevet kørt det store med hestevogn. Men nu er tingene ved at komme på plads og jeg satser på at vi kommer til at gå et forår i møde i hestevogn ;)
Ellers har jeg brugt tiden på at træne ham i lange liner. Han er ved at være meget stabil i linerne, og jeg kan styrer ham næsten kun ved tankens kraft! Det går godt på tur i linerne og i dressur går det også fremad hele tiden, og Stuart er en DRØM at arbejde med!

Endvidere har Stuart fået en halvpart, som har interesse i at køre med pony. Jeg glæder mig meget over dette samarbejde og tror på at det bliver rigtig godt ;)
Kommentér på:
Anden særlig race Stuart Little Largo
Annonce