{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Welsh Partbred (Sec F) Myrebjergets Skywalker-A pony [Tidl. hest] 2002

1.841 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Eva Maria G
Kvinde | 48 år | Oprettet: 5. mar 2007


Welsh Partbred (Sec F) Myrebjergets Skywalker-A pony

Fødselsår:
2002
Højde:
KAT 2.(II)
Færdig målt i 2010 til 137 cm.
Temperament
Skywalker er en meget smuk pony med et fint temperament.

Han er en rigtig power pony, der altid er fuld af overskud og energi.

Han elsker at komme til stævner og vise sig frem, man kan mærke han gør sig ekstra umage og han ser altid super tilfreds ud, når han kommer ud fra springbanen efter en 0 runde.

Han er altid sød og rolig på staldgangen og er i det hele taget nem at håndtere fra jorden.

Han kan sagtens tages alene ind fra folden og kan uden problemer være alene i stalden. I det hele taget er han ikke specielt afhængig af andre heste, hvilket jo er super dejligt, da det gør det hele lidt nemmere.
Gangarter
Han har 3 super fine gangarter, alle over middel.

I skridten træder han langt over sit eget spor.

Traven er bare super fin, taktfast og med godt afskub. Han laver kanon øgninger.

Galoppen er eminent, måske hans bedste gangart. Den er op ad bakke, utrolig stor og han springer virkelig igennem.

Stævner
Myrebjergets Skywalker rides af min datter Rebecca og de ridder MB/MA på landsplan i springning og LA niveau i dressur.

2011:

Sky har fået flere placeringer på landsplan i både MB og MA og er blevet A-pony. Han har også taget en del sløjfer på c-plan i LA og MB.

2010:

Sky er nu blevet B-pony i springning og har bl.a. vundet MB på c-plan

I dressur har han indtil nu, kun været startet to gange i 2010, men begge gange med gode resultater. Han er blevet klubmester i dressur i Rideklubben Falken og nr. 2 i Team Natasja mesterskab.

I Millitary har han været startet to gange i 2010, begge gange med placering.


2009.

Sky er jo ikke så gammel, men har i 2009 debuteret i både LA2 dressur og MB springning og har stor kapacitet i begge dele.

De har fået mange flotte placeringer i 2009, omkring 30 sløjfer er det blevet til;

Som bedste resultat blev de distriktmestre i springning for klubhold i distrikt 2.

I springning blev de desuden nr. 2 til klubmesterskabet i SIV

I dressuren blev de klubmestre. De red her en LA1

2008:

Vi fik Sky i sommern 2008, så det blev ikke til så mange stævner, da Sky og Rebecca lige skulle lære hinanden at kende, de fik dog i løbet af efteråret omkring 20 sløjfer med hjem.

De startede både dressur (LC/LB) og springning (LD til LA) og fik placeringer i begge dele. Som det nok bedste resultat kan nævnes:

Nr. 2 i den samlede Øresundscup i springning
Stamtavle
Mor: Musse (Welsh fra 1998 )
Far: El Rico (OX araber, vist nok kåret)
Køn
En dejlig vallak. Kastreret som 2 års.
Bemærkninger
Skywalker er en fantastisk pony med en masse kvaliteter. Han er meget lærenem og kan lide at arbejde. Han udvikler sig konstant.

Han er en charmetrold og er altid den første til at vrinske, når jeg kommer ind i stalden om morgenen.

Vi købte Sky i sommeren 2008 af Charlotte Hansen fra Stutteri Myrebjerget/Stutteri Stendyssen. Han havde pga manglende rytter ikke været redet de sidste 3 - 4 mdr., men han kom hurtigt i god form og viste sig at have masser af energi og gå på mod.

Vi fandt hurtigt ud af, at hans hjerte virkelig brænder for springningen, som altid får hans ører til at rejse sig og hans øjne til at lyse. Han elsker at springe og trækker altid selv meget, han stopper stort set aldrig og passer altid godt på tæerne, som han helst ikke vil slå. Han er som en gummibold, super elastisk og lynhurtig.

Sky havde på stutteriet primært været brugt som springpony, men det viste sig hurtigt at han også har store anlæg for dressur. Han lærer nye øvelser utrolig hurtigt og har 3 super gangarter. Efter Sky blev B-pony har vi dog lagt dressuren på hylden og har satset 100% på springningen.

I stalden er han uimodståelig, han elsker at nusse og charmerer alle.

Når vi er ude til stævner, vækker han som regel opmærksomhed og der er altid nogle små piger, der syntes han en noget af det smukkeste:

Sky som TV stjerne:
D. 21 marts 2009 var Skywalker og Rebecca i tv..!! På landsdækkende tv, på TV2!!! Dog ikke særlig længe men sjovt var det nu :)
Det var til undervisning hos Tina Lund!

Det skal lige siges, at Sky er min datters pony og hun har hjulpet mig med at oprette hans profil (:

Sky og Rebecca har udviklet sig ufattelig meget sammen mens vi har haft ham. Sky blev A-pony i springning og Rebecca blev 5 stjernet rytter i efteråret 2011.

Desværre blev Rebecca også 16 år i 2011, så hendes tid som pony rytter er nu forbi. Rebecca fik i efteråret dejlige Le Furieux som hun prøver kræfter med i hesteklasserne.

D. 20 april 2012 afleverede vi Sky til søde Ebba i Sverige. Vi håber de får mange gode oplevelser sammen.
Kommentér på:
Welsh Partbred (Sec F) Myrebjergets Skywalker-A pony
Annonce