{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Dansk Varmblod Prior's Capina [Himmelhest] 2005

2.854 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Sandra F
Kvinde | 36 år | Oprettet: 23. sep 2004


Dansk Varmblod Prior's Capina

Fødselsår:
2005
Højde:
166 med sko
Temperament
Lidt specielt. Hun er egentlig en sød og mild hest, som er fornuftig at arbejde med, men hun har lige nogle ting som hun er meget bange for, og der kan hun godt være lidt uden for pædagogisk rækkevidde
Gangarter
Fine, lidt over middel
Stævner
Ingen, så vidt jeg ved.
Stamtavle
F. Come Back II
FF. Cor De La Bryére
FFF. Rantzau xx
FMF. Landgraf I

M. Linea
MF. Lagano
MFF. Leander
Køn
Hoppe
Bemærkninger
Capina er en skøn hoppe som jeg købte 30. Marts 2012.

Jeg skulle egentlig ikke have hest lige nu, men da jeg tilfældigvis så Capinas annonce blev jeg bare nød til at tage ud og se hende. Capina var kørt træt i ridningen og smed af, og var derfor sat til salg. Hun var egentlig ret sød da jeg prøve red hende i skridt og trav, da jeg så skulle springe hende an i galop, fik jeg også lige en flyvetur. Men jeg valgte at købe hende alligevel, da jeg følte det var noget jeg godt kunne arbejde med.

Video af vores første ridetur sammen kan ses her:
http://www.youtube.com/watch?v=qj4QYuM9wk4

Jeg har haft kiropraktor Rikke Andersen ude og rette lidt på Capina to gange, da hun var lidt skæv i forparten, og så har vi ellers trænet fra jorden, gåture og massere af longering over bomme. Det har været en lang og spændende process med en smule fremskridt hele tiden :)

Den 21/8 skulle jeg op og ride på Capina for 1. gang efter jeg købte hende, og vi havde underviser Matilde Dueholm med på sidelinien. Capina var meget anspændt, det var ikke lige den start jeg havde håbet på. Efterfølgende gik jeg lidt i tænkeboks, og næste gang vi skulle ride, blev det i vores lille roundpen, hvor vi skiftede biddet ud med en hackamore. Capina var meget mere rolig, og det gik meget bedre, så vi nåede at få 2 gode rideture derude.

Capina og jeg er startet op helt fra bunden af, da hun som sagt var kørt noget træt i ridningen, så nu prøver vi helt forfra, og håber at vi kan finde rytmen sammen. Hun er en super skøn hest at arbejde med, dog til tider også svær. Der er nogle ting hun er meget bange for, og så er der andre ting hun tager super cool. Jeg er meget spændt på at se hvordan hun udvikler sig i fremtiden :)

1/9 - 2012 - Øv, vi nåede lige at få redet 3 gange, så stod Capina med et meget hævet bagben. Hun har fået et lille hak i den dybe bøjesene, så nu er der 6 ugers pause til hende. Lidt ærgeligt, men jeg er bare lettet over at det ikke var værre :) Vi må heldigvis gerne gå ture og skridte stadig, så vi træner fortsat stille og roligt.

15/11 - 2012 - Så er vi endelig ved at starte genoptræningen op, efter at hun har stået 2 måneder med sin seneskade. Hun er blevet super cool at komme op på, står bum stille og helt afslappet, det er rigtigt dejligt. Vi har også været på ridebanen og skridte rundt en enkelt gang, og vi har travet lidt. Generelt går det rigtig godt med ridningen, men der mangler stadig lidt små justeringer hist og pist. Mange vil nok synes at det går utrolig langsomt, men jeg tager tingene i det tempo som jeg føler er bedst for Capina. For når først det grundlæggende er 100% på plads, så er resten jo peace of cake :-)

29/12 - 12. Capina er noget mere "vågen" efter det er blevet rigtig vinter - og det er blevet lidt sværere at få hende til at slappe af under ridning mm. Sidste gang jeg red, havde jeg hende i longe inden jeg red, og det virkede perfekt, hun havde meget mere ro i kroppen og i hovedet, og vi havde en rigtig god ridetur. Sidst vi fik undervisning, hoppede jeg af efter et kvarter, for Capina var helt oppe og køre og kunne slet ikke slappe af - hun er meget bange for min underviser, som ellers er en sød og rar dame. Jeg har efterfølgende oplevet med andre, at hun bliver anspændt når der står folk på jorden, mens vi rider. Stakkels lille pruhest. Nogle dage kunne jeg godt ønske at hun var en "helt normal hest", men jeg holder utrolig meget af hende, og desuden så lærer jeg rigtig meget af, at hun er sådan en udfordring. Jeg glæder mig til at se hvad 2013 bringer for os :-)

7/5 - 2013. Capina flyttede til Stald Fløjterup for ca 2 uger siden, og hun er faldet rigtig godt til. I går red jeg hende på banen for første gang, vi skridtede bare lidt rundt uden sadel og med hackamore. Hun var meget afslappet og rolig, det var bare skønt. Glæder mig til at komme rigtigt i gang med hende, dejligt at vi har hele sommeren foran os :)

19/1 2014.
Efter knap 2 år med Capina må jeg desværre erkende, at jeg ikke længere tror på at hun kommer til at fungere som ridehest :( Hun har været urengående on/off i lang tid, uden at dyrlægen kan finde forklaringen, derudover er hun stadig temmelig ustabil og utilregnelig, både som ridehest og fra jorden. Det har været en super hård beslutning, men jeg har valgt at sige stop nu, både for hestens og for min skyld, og i morgen bliver hun aflivet :'( :'( Hun er det skønneste væsen, og jeg tør ikke risikere at hun havner i de forkerte hænder.

R.I.P min kære Capina, jeg håber du finder fred <3 Hils Medina på de evige græsmarker, i vil altid have en stor plads i mit hjerte begge to <3
Kommentér på:
Dansk Varmblod Prior's Capina
Annonce