{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

New Forest Calandias Sweet Cherry Pie 2008

4.487 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Ballonfisken
Kvinde | 30 år | Oprettet: 11. aug 2008


New Forest Calandias Sweet Cherry Pie

Fødselsår:
2008
Højde:
Kåring som 3 års: 145 cm med forsko
Kåring som 5 års: 145,5 cm med forsko
Hun stod og hvilte en anelse på bagbenet under måling, som jeg desværre ikke have opdaget.
Men hun er lige omkring 146 når hun står rigtigt vil jeg tro.
Temperament
Cherry Pie har et rigtig godt temperament i alle situationer. Hun er i bund og grund stille og roligt, og selvom hun af og til er lidt af en gloabe, så har hun aldrig nogensinde voldsomme reaktioner når hun bliver bange.
Hun kigger noget mere end hvad min gamle pony lige gjorde, men jeg tror også det skyldes at hun ikke er så gammel. Hun skal bare opleve lidt mere :)
Hun er i hvert fald en engel at have med i byen, uanset om det så er til stævner, dyrskuer, på stranden, i skoven eller hvor vi nu havner.
Gangarter
Hun har fornuftige gangarter, men ikke nogen fantastisk gang.
Skridten er ganske okay, og hun får tit en kommentar om en "lang" skridt. Hun er ret god til at få skridtet igennem.
Traven er helt klart hendes svageste side. Hun får som regel kommentaren "taktfast trav, mere indundergriben ønskes", og det er ganske sandt. Den er dog noget bedre under rytter end hvad den har været.
Galoppen er ganske fin, og hun har meget "op ad bakke" tendens. Den er god at sidde i, og det er nok hendes stærkeste gangart.
Stævner
Har været til kåring som 3 års, og er kåret med 7 i helhed

ÅSNR 4. maj 2013
Første stævne. Red LC1 til 54,58%. Hun ville ikke i trailer, så jeg havde redet der over. Hun var lidt træt da hun kom på banen, men var meget opmærksom på alt omkring hende. Tog det super pænt og kiggede kun en anelse. Men slog en del fra, og det trak ned. Desuden satte hun i forkert galop på begge volter to gange inden jeg fik rettet til rigtig. Men okay, det var kun en uge siden hun havde lært galoppen.
Dommerkommentar: En sød hest, men en del uro fortil.

ÅSNR d. 5 maj 2013
Red LC1 til 55,63%
Hun gik simpelthen så pænt, men dommeren var MEGET hård. Det har truket ca. 1-1½ karakter ned hver eneste gang hun slog fra. Øv, øv øv!
Hun satte i forkert galop en gang på den ene volte, men fik det lynhurtigt rettet, og det var rigtig galop på den anden volte. Jeg er simpelthen så stolt af hende.
Som bonus gik hun lige i trailer da hun skulle hjem!
Dommerkommentar: Carmerende hest, men megen uro fortil i dag.

Dyrskue 2013
22 point.
Hun fik ikke vist skridt, da hun var så frisk og ville ikke stå stille overhovedet til bedømmelsen. Så jeg var så stolt af hende.
Fik blandt andet kommentaren: Meget gode bevægelser, udtryksfuld hoppe med kønt hoved.
Til mønstringskonkurrencen fik vi 47 ud af 50 mulige.

Kåring som 5 års Juli 2012
Kåret med et 7 tal i helhed, og derfor 2. kl. A. Jeg var absolut ikke tilfreds med bedømmelsen, men jeg kan intet ændre, og hun er ikke kåret i en lavere klasse, så det er okay.

KIR 10-11-2013
LD2 - 62 %
Hun var MEGET frisk, men gik trods alt godt!

Broholm december 2013
2xLD2
Hun gik rigtig fint, og red til omkring 60 % i begge klasser. Jeg blev første uplaceret (nr. 2 ud af 4), så det var super. Og så fik jeg kommentaren "dejlig hest, som mangler lidt rutine".

Det fynske dyrskue 2014:
23 point + ærespræmie.
Cherry var på dyrskue med sit føl Fuglsangs Sweet Cookie, og det gik over al forventning. Hun var noget sløv ved bedømmelsen og ville ikke rigtig trave ordenlig fremad, men jeg tror føllet har trukket hende lidt op. Så bedømmelsen var god.
Til konkurrencen om skuets bedste følhoppe på tværs af alle racer fik hun karakterer af seks dommere, og fik karaktererne:
Type i forhold til race: 9 9 9 9 9 9
Bevægelse: 8 8 8 9 8 8
Fremvisning: 9 8 9 9 9 9
Så der var jeg super tilfreds med hende. Hun viste også bevægelserne noget bedre på det tidspunkt.

Hen over efteråret 2014 og sommeren 2015 har jeg startet lidt stævner og haft hende med på et par dyrskuer, og alt i alt er det gået ganske fornuftigt. Vi har startet LD1 og LD2 indtil nu, og har de sidste 3 gange fået placering med hjem, og ikke redet til under 65%, så planen er at starte ud med noget LC så snart jeg føler hun kan styre galoppen lidt bedre. Indtil da bliver vi hjemme.
På dyrskuerne er hun sommeren over gået til 22 point og havnet hhv. som nummer 5 af 8 og 2 af 5 på de to skuer vi har været på, så jeg er stolt :)

Dyrskue 2016
22 point og nr. 4 af 7 goldhopper
Hun trippede og var helt åndssvag da Cookie jo ikke var med hende inde da hun blev mønstret -.- Så ingen skridt blev vist, og traven var meget alternativ og foregik egentlig primært i galop. Men hun formåede dog at få vist noget trav, og fik kommentaren "god trav, god skridt, dog lidt kort"
Dressur på dyrskuet: 7,6 i gennemsnit, placeret som nummer 5 af 16.
Skridt: 7
Trav: 7
Galop: 8
Ridelighed: 7
Rytteren: 8,5
Samlet indtryk: 8
- Hun var helt enormt åndssvag. Hun var træt, og så var der nok 50-70 heste hun skulle forholde sig til i den store ring, så det gik helt galt. Men dommeren var ret imponeret over min måde at tackle hende på tror jeg. Og med det tempo hun havde på blev hendes galop ret god :D
Stamtavle
F. Strandagers Bandit
FF. Blues Brendan
FM. Majken
FFF. Beaucandan Brendan
FFM. Sulaatik's Valerie
FMF. Malibu II
FMM. Festival af Stegstedgaard
...
M. Wicked Pure Gold
MF. Sulaatik's Benji
MM. Wicked Winni Baby
MFF. Priory Prickle
MFM. Fury's Olgarine
MMF. Vernons Vineyard
MMM. Anouk

Og jeg kunne blive ved i en uendelighed!
Køn
Hun er en smuk hoppe!
Bemærkninger
Calandias Sweet Cherry Pie kaldes til dagligt Cherry, eller Tærte når jeg bliver helt doven! :D
Jeg købte hende fra Stutteri Calandia d. 2 juni 2012

Hun er en skøn hest med en masse personlighed!
Cherry ved næsten ikke noget bedre end når man kommer og klør hende i panden, eller hvis man bare snakker med hende. Hun er meget social, og meget venlig.
Hun er faldet super godt til i flokken, og svinger godt med min anden hoppe, Fleurie. Fleurie kan være lidt af en dame, men det tackler Cherry godt. Hun viger ikke for lidt sure ører, tvært imod giver hun bare lidt igen.
Første dag på folden valgte hun at smide en sko, så jeg kom først i gang med ridningen en lille uge efter hun ankom.
Første dag under rytter var hun super dejlig, og gjorde bare hvad jeg bad hende om. Hun er ikke uddannet til mere end skridt og trav under rytter, så vi tager det bare stille og roligt endnu.

Cherry er lidt speciel hvad der angår det at rulle sig. Jeg kender ikke nogen hest som ruller sig så meget som hende. Det er hver gang hun er blevet striglet, nusset om, har fået en godbid, og ja når bare hun trænger (; Altid op i sandet, og så ned og ligge. Hun har ingen hæmninger, og hvis jeg står ved siden af, så regner hun bare med at jeg går min vej! Skøre, dejlige hest :D

Jeg håber i nyder hende, det gør jeg! Der vil komme opdateringer når jeg har haft hende noget længere tid!

D. 20. Juni 2012
Jeg har haft Cherry i lidt over 2 uger. Hun er super dejlig, og går bare perfekt. Vi fik en smule undervisning søndag, da Fleurie havde smidt en sko. Min underviser mente godt vi kunne prøve at galopere, så det gjorde vi. Kun en langside på hver volte, men hendes balance var overraskende god! Hun lægger sig en smule dybt i dressuren, så det arbejder jeg meget med. Desuden skal hun snart på sin første skovtur ved mig. Noget vi glæder os til :) Cherry bliver kun mere og mere kælen, og jeg tror hun er ret glad for mig efterhånden. Hun traver altid hen til mig, når hun ser mig på folden, og er i det hele taget meget tillidsfuld. Dyrlægen vaccinerede hende i går, og gav hende lige et gennemtjek. Han var meget positiv, og sagde det var en fik hest jeg havde fået mig! :D
Jeg er ret glad for Cherry, og jeg er glad for at jeg købte hende! :)

Opdatering samme dag
Har nu redet Cherry igen i dag, og fandt så ud af, at hun også besidder bukkekunsten :D Hun blev forskrækket da jeg lænede mig frem for at fjerne en blind flue, og valgte så at bukke mig af. Skøre dyr :D Men vi fik redet en ret god dressur derefter, og fik taget gode billeder af Louise (:

D. 07-07 - 2012
Hun har været i gennemtjek på Højgård for en uges tid siden. Der var heldigvis intet galt med hende, sådan kort fortalt! Nu skal hun stå stille. Midt i den kedsomme tid tog jeg hende ud i dag.
Først fik hun fluespray på. Ikke ligefrem noget hun nød, men hun stod pænt og ventede på at jeg var færdig. Derefter gik vi ned på banen og legede med presenninger. Hun skulle gå over den. Jeg tror det var første gang hun prøvede det, men hun var ikke bange. Bare meget nysgerrig. Hun tog et skridt ad gangen, men glemte at flytte sine forben, så det endte med at hun var ved at stå på røven! Så nåede hun heldigvis at flytte sig :D Hun gik pænt over, og ville ikke med på fold igen! Vi legede også med paraplyer. De var lidt farlige, men ikke noget hun blev skræmt over! (:

D. 26-07-201
Så har Cherry Pie heldigvis fået sko på igen! Jeg skal snart i gang med træningen, og begynder med longering i morgen regner jeg med (:
Hun har fået en ny sadel, som også snart skal prøves på, for at se om jeg kan ride i den, men den virker nu rigtig god.
I morges lå hun og sov på folden, så jeg kravlede ind til hende. hun blev bare liggende, så vi lå og snakkede lidt, indtil hun blev meget træt og lagde sig helt ned! Så daffede jeg pænt ud :D
Senere gik vi en lang tur i skoven. Det var første gang hun var i skoven, men hold da op hvor tog hun det bare pænt. Gik bare og så på det hele. Desuden er jeg ved at vende hende til vand. Gud hvor er det farligt og underligt det stads! Men det kommer jo nok på et tidspunkt :D

D. 06-12-2012
Jeg gik en tur med Cherry Pie i dag. Hun var helt vildt sød at gå med, men også ualmindeligt frisk! Hun tager alt så pænt. Den skov vi normalt rider i er blevet lukket for ridning, så vi er begyndt at ride på vejen i stedet. Hun er den yngste af alle mine heste, og den eneste der ikke hopper rundt og bliver bange for alt. Vi red forbi en traktor den anden dag, og Jennifer red hende. Cherry Pie stod pænt i siden af vejen og lod traktoren køre forbi, selvom Fleurie og jeg tog havnede ude i marken. Generelt er hun en lille herlighed! Og så er hun begyndt at gå med dækken - hun har ellers kunne gå ude før, og det var ikke meningen hun skulle have haft dækken på, men hun fryser desværre! Så nu er hun pakket godt ind!
Jeg håber på at få taget lidt billeder i løbet af ugen (:

D. 08-12-2012
Cherry Pie har så meget is i hovene lige for tiden, så vi må hakke det ud med en hammer og en mejsel! Det sjove er så, at Cherry ikke ved hvordan man skal stå stille, så når hun prøver at trække benet til sig, og jeg holder fast, lægger hun sig ned. I går var hun lige nede på det ene knæ - ikke så slemt. I dag gik hun så all in, og lagde sig ned, og så gav jeg jo slip. Skøre dyr :D

D. 04-03-2013
Cherry Pie er en lille engel for tiden (som altid). Hun er utroligt kælen og meget nærgående, men jeg kan simpelthen ikke blive sur på hende, selvom hun aller helst ville ligge i lommen på mig. Hun er noglegange lidt af den opfattelse af, at hun kun er en lille shetlandspony, for hun følger mig rundt i stalden over alt - også de steder hendes bagdel faktisk ikke kan komme ind. Hun er blevet rigtig frisk på tur, og danser rundt af glæde. Den anden dag red vi i halvvejs stormvejr, og vi havde lidt komplikationer med at komme fremad nogle gange, men hun var ikke ubehagelig at ride, og jeg var helt tryg ved det. Hun var heller ikke bange selvom der kørte en traktor meget tæt forbi os da den skulle overhale. Blæsende plastic rør hende heller ikke.
Hun har efterhånden også lært at stå stille når jeg hopper op, så jeg kan bruge stigbøjlen hvis jeg har måtte af på tur. Det er rigtig dejligt. Desuden står hun helt stille når hun får sadel på, og næsten stille når hun skal have hovedtøj på. Lille engel - hun er min lille solskinsprinsesse! :)

D. 22-03-2013
Jeg er netop lige kommet hjem fra Barcelona. Det har været en skøn tur med en masse sol, så det er lidt trist at komme hjem til sneen.
Samme dag som jeg rejste, nåede jeg lige at ride en tur på Cherry Pie - der var der nemlig ikke faldet sne endnu. Vi travede rigtig meget på turen helt uden problemer - det er ellers længe siden vi har kunne det. Eftersom at hun bare var så sød, så måtte jeg altså lige prøve lidt galop. Cherry satte afsted i et lille bukkespring og så var hun ellers i galop. Jeg måtte støtte hende rigtig meget for at være sikker på at hun fortsatte, men vi fik en rigtig god galop ud af det. Hun var rigtig glad resten af vejen hjem, og eftersom at jeg red med løse tøjler, måtte vi nogle gange ud på nogle omveje - for Cherry går hvor hun vil :D
Kirstine fik også lov til at få sin første ridetur på Cherry. Jeg er generelt ret tryg ved at sætte andre op på hende, for hun tager bare alt så pænt. Hun skal nok blive min nye Pichan <3

D. 14-04-2013
Jeg sprang mine første spring på Cherry i dag, og hun var bare så sød! Hun bliver nok aldrig springhest, og præsterede også at rive ned på 10 cm. Men altså... :D
Hun gjorde et godt forsøg, og det er det der tæller. Cherry gør det rigtig godt i dressuren for tiden, og vi har meldt til vores første stævne d. 4-5 maj. Vi har en anelse problemer med højregalop, så det skal nok blive lidt spændende. Men vi tager det som vi kommer. Om ikke andet bliver vi dagens underholdning ;)

d. 24-05-2013
Hun går bare så pænt for tiden! Hun står nu (igen) stille når jeg hopper op, og ikke mindst når jeg sadler op. Jeg red undervisning i går, og vi lå og red 8 taller, slangegange med 2 buer med 8 tal på midten, slangegange med 4 buer og en masse små volter. Desuden red vi 15 m volter i galop, og galoperede en hel del. Hun gik simpelthen fantastisk!
Den anden dag legede vi med presenninger og paraplyer, og det var hun slet ikke bange for. Vi red også en lang tur, hvor vi kørte ud til et naturområde, red lidt rundt der, og red så hjem derfra. Også den tur tog hun super pænt! Hun er simpelthen en engel for tiden - alle tiders Cherry Pie <3

Dyrskuet d. 16-6-2013
Det er faktisk gået overraskende godt, hendes temperament taget i betragtning. Fredag skulle vi starte med bedømmelsen, og hun var så meget oppe at køre, at hun slet ikke viste skridt. Hun ville heller ikke stå stille da jeg skulle stille op, så jeg gik frem og tilbage med hende. Traven fik hun til gengæld vist super godt. Jeg endte med en total på 22 point, og blandt andet en kommentar om super gode gangarter, dog lidt snæver skridt. Hun havde et fint eksteriør - en anelse lang lænd og kort kryds, men det trak vidst ikke ned. De sagde hun var meget udtryksfuld og havde et kønt hoved :)
Derefter skulle vi gå officiel åbning, og det gik da helt galt. Hun var ved at blive sparket en enkelt gang, og så kom hun op og køre. Hun stejlede en smule, og pludselig kom der en Oldenborg travende meget tæt bag hende. Den blev hun bange for, og så smækkede hun den ellers en på kassen. Den fik i hvert fald et visitkort med hjem. Men det var på ingen måde hverken min eller Cherry's skyld. Inde til den officielle åbning kartede hun rundt, stejlede hele tiden og ville slet ikke stå stille den halve time det tog. Men vi tog det med oprejst pande.
Derefter slappede hun mere af, og til karakteristik gik hun rigtig pænt. Til mønstringskonkurrencen fik jeg 47 point ud af 50 mulige. Blandt andet 10 for skridt, 9 for trav (hun satte i galop, derfor ikke 10) og nogle flere 9 taller. Jeg kom desværre ikke i finalen til trods for at jeg havde flere point end nogle af juniorerne, men de valgte 5 seniorer og 5 juniorer, desværre.
Resten af dagene opførte hun sig så pænt, men i dag var hun træt, og så begyndte det også at regne. Det resulterede i lidt flere stejl, men ikke noget vildt. Hun fik pludselig en meget god trav i denne weekend :D

D. 30-0-2013
Jeg var ude og springe på hende i går. Vi skulle se mega spring-agtige ud, men hun kunne ikke passe springsadlen, så jeg tog en dressursadel, dressurtrense, springstøvler og forbensgamacher ud, og vi lignede sgu alligevel sådan nogle dressurtanter -.- Først red jeg noget dressur på hende, og hun gik bare SÅ godt. Sprang korrekt an i galop på hver volte i første forsøg, og nåede faktisk slet ikke at gå kontra. Så skulle vi over springene. Hun ville ikke i trav, da hun havde svært ved at beslutte sig i trav. Derfor tog vi det i galop. Vi havnede på ca. 50 cm, og hold nu fast en teknik hun har... Det var ikke positivt ment :D Vi holder os bare til sandkasseridningen, og så bliver det til et spring eller to en gang imellem, bare for afvekslingens skyld! Men hun var skøn alligevel, og hun forsøgte. Derefter red vi en lille skovtur. Her var hun mega frisk, men stadigvæk dejlige som altid. I dag skal vi ud på en lidt længere tur. Søde lille Tærte :D
Og nå ja, i fredags blev hun scannet af dyrlægen, og hun er drægtig! Weeee, dagens gode nyheder. Der går jo så dog lige lidt tid inden folingen ;)

D. 07-07-2013
I dag har jeg været ude og bade med Cherry for første gang. Hun gik pænt i trailer på vej derover, og ventede fint indtil Faiht gik op. Da vi kom derud væltede hun ud af traileren (ja, hvem skulle ellers kunne klare det?). Så lagde vi trenser på, og så gik vi først en lille tur med dem. Det var første gang jeg red uden sadel på Cherry på tur, og hun har ikke gået meget uden sadel før. Hun tog det rigtig flot, men hun var glat, da jeg kun havde shorts på ;)
Så gik vi ned til søen, og det tog ret lang tid at få hende i. Det synes hun ikke umiddelbart var det sjoveste - vand er jo vådt og alt muligt. Men da hun så kom i, så skal jeg love for, at hun blev noget af et badedyr. Hun plaskede rundt, og vadede bare længere og længere ud. Jeg hoppede op på hende ude i vandet, og så plaskede vi rundt. Hun ville slet ikke stå stille til billeder, men nøj hun havde det sjovt! Vi red op, og så var hun ved at stikke af med mig, så jeg hoppede pænt af, og trak hende op til traileren, for at undgå uheld. Vi kæmpede længe med at læsse Faiht, men da det så blev Cherry's tur, gik hun pænt op efter blot et minut eller to. Dejlige, skøre krikke :D

D. 31-07-2013
Mit skønne Tærtedyr har haft ferie i et par uger. Hun har taget godt på (så nu er hun vel normalvægtig vil jeg mene ;-) ) Jeg havde dyrlæge til hende i dag, som skulle undersøge hendes ryg, da hun er begyndt at gå lidt snævert bagtil. Hun havde en lille låsning i krydset, samt galle i forbenene. Gallen kunne godt skyldes, at hun tabte en sko i går, og derfor lige er lidt ømtået (den er selvfølgelig kommet på igen, men hun har gået lidt uden). Men ryggen skal bare have ro i to uger, og derefter genoptrænes, og så skulle hun være 100 % klar til ballade igen. Dejligt at der ikke var noget særligt. Hun var desuden meget glad for dyrlægen, og stod konstant og ville nusse med ham når han lavede bøjeprøve, kiropraktik og hvad han nu ellers gjorde. Han skulle stikke hende for at give hende noget smertestillende, og ikke engang der blev hun uvenner med ham. Hun ville bare kysse mig lidt mens han stak, og efterfølgende ville hun snakke med ham i stedet. Skøre, dejlige dyr ;)

d. 23-02-2014
Jeg har ikke opdateret længe, så det vil også være første gang jeg skriver dette.
Cherry venter føl først i maj, og er lige nu en meget tyk pony. Hun bliver stadigvæk redet meget let uden sadel. Dog tager hendes energi lidt over af og til, så vi får da galoperet lidt ufrivilligt. Hun løb med mig den anden dag, simpelthen bare i glæde. Det var så svært at sidde fast da jeg ikke lavede andet end at grine fordi hendes mave hoppede sådan. Desuden er hun en skøn og dejlig lille pony som altid, og hun er specielt sjov at strigle. Hun står virkelig og nyder når jeg børster hende, hvilket gør det meget sjovere. Dog er jeg liiiiidt træt af at gå med hende for tiden, da hun (igen) lige har præsteret at hoppe ind i mig, så jeg har det ikke specielt godt med min fod. Jeg har nu købt sikkerhedsstøvler, og så går det vel igen. Desuden er vi ved at træne noget trafiktræning efter vi blev bange for det, og det går da fremad, men ikke helt så meget som jeg gerne ville. Jeg håber det kommer inden følle titter frem. :)

d. 21-03-2014
Cherrys mave buler godt ud efterhånden. Hun er en lille tyksak, men i godt humør. Jeg rider hende ikke mere, og tog min sidste tur på hende for to uger siden. Det gik meget godt de første to minutter, men så gik hun på en gren, blev bange, hoppede til siden og smed mig af. Det var enormt elegant, og Kirstine var ved at dø af grin, og sagde det var føllet der havde smidt mig af. Så det er åbenbart en vildbasse hun har i maven :D Men op kom jeg, og videre skridtede vi. Mine lårmuskler kom en hel del på prøve, for hun var ret frisk, men det blev heldigvis kun til et fald den dag. Jeg gruer lidt for at komme i gang med hende efter folingen. Jeg tør vædde med, at jeg ryger på hovedet et par gange. Pyt med det, Cherry og jeg hygger os jo.
Vi gik en lille tur sammen i går, og hun puster lidt når vi har gået langt, men hun har rigtig godt af det. Jeg tror baby drillede hende lidt i går, for hun stoppede op nogle gange da vi var nået halvvejs, og var meget sur på sin mave. Ellers er hun ved godt mod, og hun løber meget rundt på folden. Det giver en ret sjov effekt, når der kommer sådan en kugle rund bold med fire ben løbende imod en. Jeg griner hver gang. Skønne, dejlige Cherry Pie :D <3

d. 20-04-2014
Jeg er simpelthen nødt til at have gjort noget ved hendes lille "skræk" for hegn. Vi gik i dag en hyggelig lille tur med Kirstine og Faiht, og hestene havde opført sig helt eksemplarisk. Da vi kom hjem, ville vi lige smide dem på fold så de lige fik en times tid mere udenfor. Jeg åbner så leddet for at få Cherry ind først, og glemmer helt at tænke mig om. Jeg burde været gået over på højre side af hende, så jeg havde leddet væk fra hende, men i stedet havnede jeg foran hende. Sød og dejlig som Cherry jo er, blev den bange (Gud ved for hvad)... Det resulterede i, at hun sprang ind i mig og væltede mig omkuld. Jeg skal da lige love for, at hun bestemt ikke er populær lige nu. Sjældent har jeg haft så mange blå mærker på en gang. Og så topper det lige med et forstuvet håndled og en hovedpine oveni. Meeeen, jeg havde sikkerhedssko på, så mine fødder har det for en gang skyld fint :D I morgen træner vi ledhuller - bum!

d, 31-05-2014
Cherry fik et skønt hoppeføl d. 22/5, altså for en uge siden. Hun tager det meget pænere end jeg lige havde regnet med. Hun beskytter følle rigtig godt, og sørger virkelig for at være moderlig. Lige i starten gjorde det så ondt på stakkels Cherry når Cookie ville patte, men hun gjorde ikke andet end at hvine lidt, og så trække maven heeeeelt op under sig. Hun lod Cookie få lige så meget mad som hun ville have. Generelt er jeg virkelig glad for at Cherry fik føl, og så oven i købet et så dejligt et af slagsen. Hun er blevet meget voksen og moderlig, og jeg tror det er rigtig sundt for hende. Nu glæder vi os til at se, om hun klarer dyrskuet smertefrit ;)

Dyrskue 2014
Hun var simpelthen så fin, og meget roligere end sidste år. Cherrys skræk for køer er dog desværre ikke gået væk endnu, så vi havde lige nogle episoder hvor vi måtte tage os vældig meget sammen for ikke at dø over de skide køer. Værst var det når vi skulle i store ring, for der var hun i forvejen oppe og køre. Men det gik alt sammen, og vi slap uden de store skader. Jeg overlevede med et par blå mærker og en del rifter efter Cherrys tøjler (som hun gladeligt kastede rundt med en af dagene), og Cherry slap helt uden skrammer. Det eneste der er med hende er, at hun har tabt et par kilo, så de skal lige på igen nu hvor hun går på græs. Men alt i alt er vi meget glade for en god weekend, hvor hun simpelthen var så dejlig.

20-07-2015
Det er meget længe siden jeg har opdateret her, så nu kommer der en længere opdatering. Det seneste årstid har Cherry og jeg fået redet lidt stævner hvilket er gået rigtig godt. Vi rider pt LD1 og LD2, da vi døjer en hel del med galoppen, men det er så småt ved at være på plads, og næste mål er LC. I efteråret 14 holdt vi en lang pause, da jeg var 2½ måned i Afrika, og jeg havde derfor en anden rytter til at ride Cherry. Det var desværre ikke lige en succes for vores ridning, så det satte os en del tilbage, da hun skulle lære alle mine signaler at kende helt forfra igen. Men nu, langt om længe går det bare så godt med ridningen, og jeg glæder mig rigtig meget til stævnerne fremover.
Vi har, som altid, været på dyrskue i år, og hun har bare opført sig eksemplarisk. Vi red både med i hestegallaen og racens egen opvisning, og det hele tog hun bare i stiv arm. Hun har kun en enkelt gang stejlet, og det var fordi hun blev virkelig bange, så der er hun undskyldt. Hun gik til 22 point, og havnede midt i et super stærkt felt på 8 goldhopper, så jeg var meget stolt.
Hun er endnu ikke kommet sig over sin koskræk, så det kæmper vi af og til en hel del med. På dyrskuet gik hun sidelæns forbi hver eneste gang vi kunne lugte køer og hoppede når vi kunne se dem, men det gik alt sammen. Da vi så skulle til træning på Stegstedgård (for at træne New forest kvadrillen), så skal jeg lige love for at hun skulle glo på køer. Det var helt vildt sådan som hun kunne skabe sig, og mene hun var lige ved at blive spist når de stod der og gloede på hende. Det var vældig morsomt ;)
For et par dage siden var vi så på Brahetrolleborgskuet for første gang, og også her var hun bare herlig at have med. Vi gik som nummer 2 af 5 i holdet med goldhopper (og hold da op hvor var jeg positivt overrasket), og så red vi opvisning. Det hele klarede hun til UG, og oven i købet det med at stå og vente hele dagen klarede hun bare så flot. Så alt i alt er Cherry i rivende udvikling lige pt, og jeg er bare så stolt af min pony <3
Kommentér på:
New Forest Calandias Sweet Cherry Pie
Annonce