{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Tysk Oldenburger Gørklintgårds Wilaya 2010

5.950 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

SRB .
Kvinde | 29 år | Oprettet: 9. jun 2009


Tysk Oldenburger Gørklintgårds Wilaya

Fødselsår:
2010
Højde:
Willy er pt. ca 160 cm i stg.
Hun forventes at blive 165-167 cm.
Temperament
Wilaya (eller Willy/Wilma, som hun bliver kaldt) er en skøn hest med et dejligt temperament - supersød og et rigtigt nussehoved.
Hun kommer fra et større stutteri, så før jeg fik hende hjem, havde hun kun været i hænder få gange til fremvisning. Ellers havde hun kun stået på en mark og hygget sig. Grundet denne "vildheste" opvækst er hun stadigt meget forsigtig blandt mennesker. Det er dog allerede (efter kun få uger) blevet meget bedre! Hun kommer hen til en som det første, når hun ser en på folden og nyder at komme ud :-)
Hun er nysgerrig af sind (hvilket er dejligt med en sådan RÅ hest) og elsker opmærksomhed!

Efter nu at have haft Willy hjemme i en lille månedes tid, har jeg lært hende bedre at kende. Hun er en meget bestemt dame, som helt sikkert har sine egne meninger, men hun er stadig en dejlig en og er desuden EKSTREMT lærenem! Hun har vænnet sig overraskende hurtigt til alle de nye ting - så dejligt :-)

Så har jeg haft Wilaya i 5 måneder, og jeg må sige, at hun er en helt anden hest, en da jeg købte hende! Hun har udviklet sig fra at være en meget opmærksom, forsigtig og lidt sky hest til at være meget viljebestemt med en 'her-kommer-jeg'-attitude. Hun er blevet meget mere afslappet, og man kan bare se, at hun hviler i sig selv - så skønt :-) Desuden er hun en hest, der ved hvor hendes grænser går og ikke er bange for at sige fra, hvis man kommer til at presse hende lidt for meget.
Opmærksomhed er dog stadig noget af det bedste, hun ved! Hun kommer når man kalder og står altid forrest til en omgang nusning :') Står man og nusser en anden hest på folden, er hun heller ikke bange for at vade ind foran den, så hun er den, som får opmærksomhed.
Gangarter
Wilaya har nogle skønne gangarter! Især traven skal fremvises - den er stor og fuld med elasticitet og indundergriben.
Stævner
Ingen
Stamtavle
F: Sunny-Boy (Old.)
FF: Sandro Hit (Old.)
FM: Fantastica (Old.)
FFF: Sandro Song (Old.)
FFM: Loretta (Old.)
FMF: Donnerhall (Old.)
FMM: Fiesta (Old.)

M: Wicke (Hann.)
MF: Weltmeyer (Hann.)
MM: Stute (Hann.)
MFF: World Cup I (Hann.)
MFM: Anka (Hann.)
MMF: Aderlass (Hann.)
MMM: Stute (Hann.)
Køn
Hoppe
Bemærkninger
Wilma er min nye hest - mit "vildheste"-projekt så at sige. Hun har ikke lavet meget andet end at stå på en mark med sine venner og skal derfor lære alt fra at blive striglet til at kunne spise en gulerod - et spændende projekt, som jeg glæder mig til at komme i gang med.
Jeg købte Wilaya grundet tabet af min dejlige hoppe, Bella. Det var hårdt at komme igennem (er langt fra ovre det), men jeg vidste, jeg måtte komme videre og købe ny hest, så jeg ikke endte ud i en depression. Wilma er et godt alternativ til Bella - de er ret forskellige (på nogle punkter i hvert fald), så jeg kommer ikke til at sammenligne dem med hinanden. Jeg var ret bange for at ende med at købe en hest, som mindede for meget om Bella, så jeg ville komme til at sammenligne dem og blive irriteret på den nye, da den ikke gjorde som min elskede Bella. Heldigvis fandt jeg Willy, som er sin helt egen - jeg elsker allerede nu at bruge min tid på hende!
Dog må jeg indrømme, det er svært at vænne sig til en ny hest. Jeg tager mig selv i at kalde Wilaya for Bella – eller i hvert fald at tænke på at sige det. Det er hårdt, for hver gang kommer jeg jo til at tænke på Bella. Men jeg må give det tid og tvinge mig selv til at huske på, at Willy er en anden hest. En sød, skøn og dejlig hest, som jeg skal opleve en masse nye og spændende ting med!
Jeg glæder mig meget til at komme ordentligt i gang med hende og lære hende at kende - allerede nu har hun overrasket mig meget! Hun har lært at stå nogenlunde stille på staldgangen og at blive trukket med (selvom det til tider godt kan være lidt svært ;-) ). Desuden ÆÆLSKER hun gulerødder – det tog hende ikke lang tid at vænne hende til. Hæh ;-)

Det går bare fremad med Willy! Hun simpelthen SÅ god i hovedet. Allerede nu kan hun longeres i skridt (fra lang afstand) og i trav (når jeg går ved hendes side). Desuden fik hun helt styr på indparkering allerede 2. gang jeg "trænede" det.
I dag d. 26/5-13 var jeg oppe og sidde på hende for første gang! Hun var den sødeste i hele verden og vippede ikke engang med ørerne. Det var ikke den reaktion, jeg havde regnet med, så jeg er simpelthen så stolt, så stolt. Glæder mig sådan til, vi skal rigtigt i gang :-D

Så er der gået 5 måneder (+ lidt, hæh) - som tiden dog flyver. Det er vel ikke noget nyt, når jeg siger, at det ikke har været let. At jeg i starten blev ved med at kalde Willy for Bella tog hårdt på mig - ikke fordi de mindede mig om hinanden, men nok bare fordi, jeg havde så svært ved at give slip, og fordi det hele var gået lidt for stærkt. Flere gange har jeg kommet til at 'forsømme' Willy lidt, fordi jeg ikke har magtet hende og bare har tænkt, at det ville være lettere, hvis min mor bare tog sig af hende. Blevet sur på hende, fordi hun ikke kunne det samme som Bella, og fordi hun sagde fra, når jeg pressede hende for meget. Jeg havde nok bare ikke forstået Willys behov - dette fortryder jeg så inderligt.
Heldigvis har det ændret sig nu! Tvivlen om at det hele var gået for stærkt er forsvundet, og jeg er den gladeste hesteejer i verden! Ikke fordi, jeg ikke savner Bella mere, men fordi jeg simpelthen har fundet mig en ny bedste ven i Wilaya! Hun er alt hvad jeg kunne ønske mig - og mere til. Vi er som pot og pande og passer bare så godt sammen. Jeg forstår min lille diva af en hest, og selv når hun skaber sig, griner jeg bare af det, og så kommer vi hurtigt på rette kurs igen. Jeg har desuden også selv brug for en hest, der ikke er bange for at sige fra, da jeg lærer så meget af det. Vi lærer så mange ting af hinanden, og det hele er bare så dejligt! Hun er som en drøm - troede ikke, jeg ville være så heldig at opleve det igen.
Jeg er taknemmelig over dette skønne væsen og kan ikke beskrive glæden over at have fået hende efter en sådan hård tid. Hun har fået mig til at se lyset igen. Jeg elsker hende <3
Kommentér på:
Tysk Oldenburger Gørklintgårds Wilaya
Annonce