{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Arabisk fuldblod (OX) Ghazal Al Bahir [Min part] 2005

1.885 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Arabisk fuldblod (OX) Ghazal Al Bahir

Fødselsår:
2005
Højde:
146 cm
Temperament
Nysgerrig, vågen, tillidsfuld.
Gangarter
Lette trin - han er lidt, som en hoppebold.
Stævner
Ikke rigtig nogen stævner, men han er med til det vi laver ude på gården.
Bla. 2 ridelejre.
3. plads i striglekonkurrence.
Stamtavle
F.: LM Polaris OX+2826 DK OX
M.: Thabita OX 2735 DK OX
Køn
Vallak
Bemærkninger
Ghazal tilhører min søster og mor og jeg er så heldig at måtte låne ham, når jeg kommer på besøg. Ghazal er en rigtig smidig gummibold og meget følsom, så det er en dejlig udfordring at ride ham.

Han er en utrolig dejlig dreng, meget opmærksom når man håndterer ham, både fra jorden og fra ryggen. Han lytter meget til stemmen og reagerer på tonefaldet.

Jeg har en lille ide om at jeg er blevet testpiloten, når han skal udfordres lidt - feks. i spring og i fræs xD
Jeg er vist også så heldig at få lov at træne ham i ting han ikke er så vild med, men han tilgiver mig da - i hvert fald opsøger han mig bagefter.

Uha, første gang jeg mødte Ghazal var da han kom ud af hestetransporten og skulle ud på folden og møde de andre heste. Han virkede rigtig sød, lige indtil han kom til at sparke mig ved et uheld - ikke det bedste førstehåndsindtryk, tsk tsk. Men han har siden da bare været en rigtig dejlig pony.

I ridningen er han rigtig følsom - du kan ikke bare lægge schenklerne til og forvente han reagerer lige så lidt, som en gammel garvet rideskolehest. Du skal virkelig kun vrikke med lilletåen og du har en reaktion. Han er så smidig i sin hals at han nærmest kan vende hovedet om og give dig et mulekys, imens du sidder på ham. Han kan også meget let tændes, men han bliver bedre og bedre til at slukke igen. Han skal bare snakkes til, så lytter han og gør hvad han kan for at please sin rytter.

I starten da han kom, så var han meget utryg ved vand, men med hjælp af mad og oversvømmelse, så er han blevet meget bedre og kan endda gå igennem vand for at nå frem til det lækre græs.
Vi har fundet ud af at han virkelig er inderligt bange for plastik, ikke normalt utryg ved det, men virkelig angst. Han lytter til én og vil så gerne, men han kan slet ikke når det gælder plastik og især på benene. Så hvad der lige er sket med ham og plastik kunne jeg godt tænke mig at vide, for ellers er han cool med alt mulig andet, bla. kan han nu; stå på palle, gå afslappet over bomme, springe over forskellige typer fyld mm.

Af sjove ting så har han - ødelagt min ene sko, så min mor og søster måtte købe mig et par nye (tak).
Stjålet mit pizzabrød, fordi MIT smagte bedre end de andres. Da jeg ikke overgiver min mad så let, så nyste han på det. Flere gange...
Været med i fynsk avis på billeder.
En evne til at bruge min søsters penge =D Der er en grund til jeg har købt det plys til hans grime, hvor der står "expensive" <3
Han har en PINK striglekasse o.o
En speciel evne til at løfte hovedet og se MEGET fornærmet ud, når der er noget han ikke mener han skal xD
Kommentér på:
Arabisk fuldblod (OX) Ghazal Al Bahir
Annonce