{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Pinto Tequilla 2000

3.180 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Anne M
Kvinde | 39 år | Oprettet: 22. apr 2005


Pinto Tequilla

Fødselsår:
2000
Højde:
163 i stg.
Temperament
Tequilla har et rigtig skønt temperament. Hun er et rigtig nusse hoved og elsker opmærksomhed. Hun har et stille og roligt sind, men kan sagtens tændes. Hun har de dejligste og rareste øjne man kan forestille sig. Vil gøre stort set alt for at behage sin rytter.
Gangarter
3 rigtig gode gangarter. Hun er simpelthen en drøm at sidde på. Har lange flydende bevægelser. Rigtig smuk at se på.
Stævner
Ingen endnu, men det kommer forhåbentligt, har jo ikke haft hende ret længe, vi skal lige lære hinanden ordentligt at kende først.
Stamtavle
Den har jeg desværre ikke da hun er født og opvokset i Holland. Hun er først kommet til Danmark i maj 2006.
Hun har hestepas
Køn
En meget køn hoppe;o)
Bemærkninger
Da jeg skulle ud og have endnu en hest var jeg rundt at se og prøve en del. Det var først da jeg kom op på Tequilla det sagde bang, og jeg vidste jeg havde fundet den rette hest. Hun stod stille da jeg sad op, gik til biddet med det samme, reagerede på den mindste anvisning og var en drøm at sidde på. Hvad mere kan man ønske sig! Der var slet ingen tvivl, jeg havde fundet drømmehesten, både af sind og af udseende. Vi gjorde handlen færdig og få minutter efter stod hun stille og roligt i traileren og var med på vej hjem til mig og sine nye heste venner;o) Da vi kom hjem stod jeg lidt med hende udenfor marken så hende og mine andre 2 heste kunne se hinanden an. Efter en halv time lukkede jeg dem sammen, og der har ikke været et eneste problem med dem. Tequilla er rigtig sød ude på marken og kommer altid hen til leddet og tager imod mig med et højt vrisk. Hun elsker at at blive nusset og falder ofte helt i søvn af bare velvære. De første par dage jeg havde hende, var hun meget svær at trække og håndtere i stalden, tror ikke rigtig hun har været vant til det. Efter få dage havde hun fået tiltro til mig og følger nu trofast med i lang line og står stille inde på staldgangen og nyder at blive striglet. Også i naturen var hun lidt nervøs, tror aldrig hun havde set andet end ridebanen da hun kom hertil. Nu elsker hun at ride ture og er meget stabil, ikke typen der bliver forskrækket for småting, kun tung trafik bryder hun sig ikke om. Det bedste hun ved er at jorde en tur over stupmarkerne, men selvom hun er ung og frisk, kan man sagtens holde hende. I det hele taget er hun meget rolig af en unghest at være. På ridebanen opfører hun sig eksemplarisk. Hun gør alt hvad der bliver sagt, elsker at behage en og er utrolig dygtig og lærenem. Hun er en meget talentfuld dressurhest. Søger selv ned og går stabilt til biddet. Har en dejlig gang og er let at sidde på. Har både egenskaberne og bevægelserne til at nå langt i dressuren. Hun er også en god springer, hvilket jeg dog højst sandsynlig ikke kommer til at udnytte da jeg ikke selv er springrytter. Vi nøjes med at trave over bomme, tage nogle små cavalettier og springe over grene og træstammer i skoven. Hun synes det er fedt at springe og viser stor lyst og god teknik for springningen. Tequilla er en rigtig lækker all round hest og jeg er sikker på vi nok skal få mange dejlige stunder sammen, hun er min lille stjerne;o)
Kommentér på:
Pinto Tequilla
Annonce