{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Dansk Varmblod Lotus Esprit W *SOLGT* 2010

4.980 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Jeanette H
Kvinde | 40 år | Oprettet: 21. sep 2007


Dansk Varmblod Lotus Esprit W *SOLGT*

Fødselsår:
2010
Højde:
171 Sep.2014

172 Juni 2015

174 Nov.2015
Temperament
Nysgerrig, med tænding.. Ven med alle, tillidsfuld
Kærlig, men kompleks
Han æder ikke, han spiser
Rolig, men nervøs

En fantastisk personlighed!
Gangarter
Skridt: Fra naturen fantastisk, træder 3-4 hove over eget spor.
Trav: Elastisk og taktfast.
Galop: Stor, op ad bakke og rummelig!
Stævner
Ikke endnu
Stamtavle
F: Champion For Pleasure

M: Lotus W

MF: Corratus
Køn
Vallak
Bemærkninger
Har idag 31 August 2014 modtaget Lotus, han er købt direkte fra avler, han er en skøn 4 års DV dreng der ikke er færdig, hverken i kroppen eller hovedet... Drengerøv :)
Han er en yderst venlig, rar, nysgerrig og god dreng og jeg forventer jeg får mig en helt fantastisk jagt-springhest i ham <3
Han er kun lige gjort ryttervant i skridt og trav hos avler og Blue Berry Hill, så der er meget at gå igang med og jeg glæder mig!!

Vi har dog ikke travlt, og vi starter med at udforske vores kæmpe skov, så han kan lære sin krop at kende i alt terræn med rytter på ryggen :)

Der kommer mere, efterhånden som jeg lærer ham at kende... De næste par uger skal bruges på jordarbejde, en masse gåture i skoven og lære hinanden at kende :)

13-09-2014: Første gang på ryggen af ham, gik som smurt, han er simpelthen SÅ sød og nem.. Virkelig gjort fint ryttervant på BBH :)
Han er kun lige gjort styrbar i skridt og trav, and thats it, så jeg kan selv forme og uddanne ham, hvilket jeg jo har det bedst med... Så nu er vi igang og jeg glæder mig til at bygge ham op de næste 7-8 måneder, hvor vi så skulle være klar til vores første jagt i MJJR :)

23-09-2014: Så har jeg været på ryggen af ham nogen gange og igår tog vi den første tur til søen, det var en skøn tur og han var super sej, sprang ud i vandet og blev forskrækket over det var vand, så det gav et hop mere.. Hihi... Men så tog han det hele oppefra og ned og hyggede sig ligeså stille med de andre.. Vi var 6 fra stalden afsted, skide hyggeligt <3
Imorgen kommer sadelmager, så nu håber jeg mine sadler kan komme i brug så vi kan få taget rigtig hul på traven og taget helt hul på den første galop med rytter! :)

02-11-2014
Så er vi i fuld gang :)
Tusse er SÅ skøn, så glad og arbejdsivrig... Vi har fået vores første galopper i skoven, fået nogle km i benene og råhygget os sammen.. Han er begyndt at komme når jeg kalder, vrinske som svar og generelt er han ved at have fundet roen... Han løsspringer og dette gør han som det stjerne springavl han er!
Han har så meget personlighed, han er eftertænksom, modig og meget nysgerrig... Bliver han utryg eller forskrækket giver han højst et spjæt og pruller lidt med lyd, men han bliver hos mig!! <3
Imorgen flytter vi til Smingegården ved Gjern, bliver skønt at få ALLE tænkelige faciliteter og samtidig de fedeste, tørre, store græsfolde!
Vi er kommet igang med undervisning for nylig, af BBH instruktør Helle Jakobsen fra Stald Østergaard Hedensted <3

28-11-2014: Lotus og jeg er flyttet fra Peterslyst til Smingegården. Vi stortrives begge på dette sted, især Lotus.. Han er kommet i boks, men dette elsker han heldigvis og har bedt om ikke at komme i løsdrift igen.. Så selvom jeg er løsdriftsmenneske til benet, lytter jeg til min hest.. Og så har de max foldtid på kæmpe kuperede græsfolde, med 2 læskure <3
Vi har nu alle tænkelige faciliteter samt ny KÆMPE skov at udforske og jeg glæder mig til at se vores udvikling sammen det næste halve års tid, tror der kommer til at ske en masse! :)


10-4 2015
Smingegården viste sig desværre ikke at være stedet for os, der var ikke styr på noget som helst og sikkerheden var i bund.. Så jeg endte med at flytte Lotus til Vilhelsmborg, hvor vi nu snart har stået 1 måned.. Lotus har skulle bruge lidt tid til at falde til på folden, men nu er vi ved at være "landet" derude... Vi har været på strandene et par gange, begyndt at springe på terrænbanen og får virkelig lagt nogle km i benene nu så vi er max klar til vores første jagt 1 Maj... Vi er også begyndt at få dressur undervisning nu ved chefberideren på VB, springundervisning starter vi op med i Maj...
Lotus er kommet sig 100% ovenpå operationen for sædstrengsadherance og har siden ikke bukket en eneste gang under træningen (kun på terrænbanen når vennen foran ham løb for stærkt, hahaha), så det var det helt rigtige valg at operere ham... Pulsen var steget under narkosen når dyrlægen havde manipuleret med det der sad i højre side, så det har gjort ondt på min lille Lotus blomst :/
Men nu er vi i gang, ny springsadel er indkøbt da bommen knak i den gamle, og vi ser frem til årets jagter og forhåbentlig får vi også startet lidt springstævner :D

06-06-2015

Vi er igår flyttet til et lille privat sted ved Gråmose, klods op ad Kompedal Plantage, da Lotus ikke helt faldt til på Vilhelmsborg, det var for stort og stressende for ham.. Han savnede en lille flok og en stor fold.... Nu håber jeg vi begge falder til og bare kan nyde livet sammen! :)
Imorgen skal vi starte hans første jagt i Kompedal, det er så tæt på at vi kan skridte derhen, så det er jo perfekt.. Er spændt på hvad han siger til det hele :)

8/6 2015: Igår red vi hans første jagt og han var bare STJERNE dygtig.. Sprang det hele jeg styrede ham på og han var så fin at ride i kapsun trods felt på 72 heste!! SÅ stolt af ham og vi kunne ikke have fået en bedre debut som jagt equipage :)

14/7 2015: Så fik Lotus sin helt egen trailer, en spritny Ifor Williams 1½ hestes med frontudgang og den er allerede godkendt af blomsten selv... :)
Han er desværre sæsonbetinget headshaker, primært på tur heldigvis, intet på fold og minimalt på banen, så vi er i fuld gang med at finde en løsning på det problem og indtil videre virker en strømpe på mulen rigtig godt og mulekurve syet af veninde er på prøve basis... Han er tjekket af dyrlæge og tænderne ordnet, samt han er på immunstyrkende urtekure, vi skal nok finde en løsning, så han kan bruges udover ridebanen disse 3-4 måneder om sommeren :)

Nov 2015: Vi har fået indsnævret det til at det er Trigeminus nerven der udløser Lotus' headshaken, så han er nu i KST behandling ved min veninde Winnie Stubkjær og er i synlig bedring efter bare 1 behandling, ser yderst sjælden noget til hans headshaken mere <3
Vi har taget godt hul på dressur undervisning nu ved Stine Joy Langkilde, vi rykker begge 2 for hver gang... Stine er perfekt til mig, for jeg er hypermobil og har kronisk skævt bækken, og hun er uddannet Centreret ridning instruktør samt BBH instruktør :)
Vi er igang med at træne op til distance start i 2016, han er pt i form til 40 km klasser og så håber jeg vi får taget hul på springstævnerne i 2016 ligeledes, samt at vi kan vise flaget til teststævnerne under DRF med bidløs dressur...
Jo planerne er mange, men alfa omega er at Lotus får lov at udvikle sig som han skal, i hans tempo og ingen planer er mere fastlagte end at de ændres hvis nødvendigt :)
Dog som han udvikler sig nu, skal vores 2016 mål nok indfries!

*Solgt i 2016, tilbage til avler*
Kommentér på:
Dansk Varmblod Lotus Esprit W *SOLGT*
Annonce