{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Dansk Miniature Mynte 2005

1.669 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Dansk Miniature Mynte

Fødselsår:
2005
Højde:
Stangmål: 90 cm.
Gjordmål: 127,5 cm.
Pibemål: 14 cm.
Temperament
God som dagen er lang! Frisk og glad pony, som er fuldt ud håndterbar, men kan stadig "tændes" og være fuld af power. Hun er ikke bange for noget og er utrolig nysgerrig og eventyrlysten :-)
En vaskeægte prinsessepony ;-)
Gangarter
Frisk og fremadgående med fine knæløft i trav og godt afsæt i galop :-) får både 9-taller for skridt og trav
Stævner
Kurser, arrangementer, stævner, skue, kåring...

Vi tager både afsted for at have det sjovt og for opleve noget nyt i vores hverdag. Mynte er så nem at have med og vi nyder alle de nye indtryk, vi kan få :-)


*- Vores første rigtige kursus sammen var ved Monibe, d. 24/1 2015, på Nordfyns Ridecenter, i arbejde fra jorden.
Kurset havde fokus på hestens læring ved brug af negativ og positiv forstærkning. Derudover var der træning i "farlige momenter", men Mynte tog alt i stiv hov og var bare en engel at have med. Ikke bange for noget og fik lavet alle øvelserne både i højere tempo og baglæns ;-)
Vi havde en rigtig hyggelig dag og lærte en masse - Mynte, min far og jeg.


*- Kåring i DMHF d. 3/5 - 2015. Fredericia Ridecenter:
Jeg fik lov at kåre Mynte i Dansk Miniatureheste Forbund.
Mynte opførte sig så pænt hele dagen og var meget træt på vej hjem :-)
Da vi var den sidste hoppe, som skulle kåres, var Mynte lidt træt da vi endelig skulle ind foran dommeren, men hun fik en rigtig fin beskrivelse trods alt:
- Lidt kraftig hoppe af jævnt god type. Rigelig dybde og bredde. Kønt hoved. Middellang, lidt kraftig hals. Stejl skulder. Ret god manke. Stram lænd. Velformet kryds. Passende føre lemmer. Lidt korte koder. Bevægelse med middel undergreb. Rigtig godt udtryk.
Type: 6
Hoved og hals: 7
Skulder og manke: 7
Overlinje og bagpart: 6
Forlemmer: 6
Baglemmer: 6
Skidt: 6
Trav: 6
Galop: 6
Helhedsindtryk: 6
Vi havde en rigtig god dag og det var en spændende oplevelse for os begge :-)


*- Det Fynske Dyrskue 2015:
I weekenden d. 12/13/14 Juni 2015 var Mynte og jeg på Det Fynske Dyrskue sammen med 27 andre miniatureheste.
Vi havde en super god weekend med en masse gode oplevelser og nye søde venner :-)
Mynte opførte sig som sædvanlig eksemplarisk og tog alt med ophøjet ro :-)
Vi fik 22 point og karakteristikken:
Noget kraftig, men meget harmonisk hoppe af god type. Mere ædelhed ønskes. Kraftig hals. Ret god skulder. Ret god manke. Noget lang, lidt stram lænd. Muskuløs bagpart. Ret god skridt. Noget kort trav, mere afskub ønskes.
Endnu engang var vi den sidste hoppe, så Mynte var ret træt til bedømmelsen, derfor den manglende energi (og det var meget varmt) ;-)
Derudover deltog vi i mønstringskonkurrencen, hvor Mynte var livet gevaldigt op ;-)
Her fik vi følgende point:
Opstilling: 7/10 (jeg glemte at stille op til sidst)
Skridt: 9/10 - "fint"
Trav: 9/10
Vendinger: 7/10 (jeg kom her til at lave en "kovending"- ups)
Hestens velplejethed og optømning: 4/5 (jeg glemte at tage tøjlen i venstre hånd)
Mønstrens påklædning og fremtræden: 5/5
Total: 41/50

Derudover deltog vi i gallashowet for vogn, hvor Mynte bare var en stjerne. Kunne ikke have ønsket en bedre pony <3
Stamtavle
M: *ukendt*
F: *ukendt*
MF: *ukendt*

Kåret i DMHF
Køn
En lille prinsesse-hoppe :-)
Bemærkninger
Jeg mødte Mynte første gang d. 10/10-2014.
Seks dage senere, d. 16/10-2014, blev min drøm opfyldt og Mynte flyttede til Fyn :-)

Mynte er den skønneste lille hoppe, jeg nogensinde har mødt!
Hun er alt hvad jeg drømmer om i en pony og vi har en masse planer for fremtiden :-)

Jeg købte Mynte af sødeste Mari-Ann, som har passet hende som den lille prinsesse hun er. Hun har ved forrige ejer haft et tilfælde af forfangenhed, men har ikke fejlet noget de sidste mange år.

Mynte er tilkørt og nyder meget sine ture for vogn. Hun er trænet meget for stemmen, hvilket gør hende til en fantastisk lille kørepony :-)
Vi har planer om at deltage i kørestævner i fremtiden, så hold øje med prinsessen på banerne rundt omkring ;-)

Mynte er min træningsmakker, lærepony og bedste ven. Hun bliver brugt til træning fra jorden, bl.a. Har vi kastet os ud i akademisk.
Derudover træner vi en del bidløst, da hun reagerer så stærkt på stemmesignaler :-)
Vi bruger klikker som et led i vores træning, hvilket hun reagerer meget positivt på. Vi går mange ture i skoven, springer og træner for lange liner.
Mynte har boet hos mig i over ét år - og tiden flyver bare afsted :-) Jeg lærer fra hende og hun lærer fra mig, så vi kan blive et godt team.

Mynte er min faste klippe og vores bånd styrkes i de svære situationer vi oplever. Jeg er evigt taknemmelig for hendes rolige væsen, som altid får mig til at glemme tid og sted <3
Hun hjælper mig meget igennem min hverdag og vi nyder livet én dag af gangen.
Kommentér på:
Dansk Miniature Mynte
Annonce