{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Tinker Kirkeby's nemo [Himmelhest] 2007

917 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Nina E
Kvinde | 54 år | Oprettet: 23. apr 2009


Tinker Kirkeby's nemo

Fødselsår:
2007
Højde:
145 cm
Temperament
Rooolig fyr, som dog sagtens kan få lidt fart i futterne. Han er kold overfor trafik og andre larmende og flagrende ting, så typisk tinkertemperament.
Gangarter
3 stk - lidt tung tinkergang.
Stævner
Nej
Stamtavle
Far:
Kenzo's hamilton horse
Mor:
Kirkeby's kia


Køn
Vallak
Bemærkninger
Jeg har købt Nemo, fordi begge mine døtre gerne vil med på en ridetur en gang imellem, så det krævede jo en hest mere.

Nemo er redet til og har været brugt som turhest. Han blev solgt for cirka et år siden, og har så gået et halvt års tid, hvor han ikke blev brugt eller plejet så meget. I foråret købet sælgeren så Nemo, og hun har brugt det sidste halve år på at få ham på ret køl igen. Hans hove krævede ekstra pleje, han havde spændinger i ryggen, som en kiropraktor hjalp med at løse op, og han trængte i det hele taget bare til at komme i hænder igen. Desværre havde sælgeren ikke modet til at ride ham igen, så derfor valgte hun at sælge ham videre.

Den dag jeg prøvede Nemo lagde jeg en sadel på ryggen af ham og hovedtøj på. Han blev trukket ud af stalden til en lille markvej. Jeg hoppede op, og det reagerede han ikke på. Han gik stille og roligt afsted, indtil han nægtede at gå videre pga han kunne høre de andre vrinske. Jeg hoppede af, og så trak jeg ham videre, indtil han slappede af igen. Op på ryggen igen, og så skridtede vi lidt videre, indtil vi vendte om. Han reagerede ikke en pind på mig, jægere der skød på marken i nærheden, vinden i træerne eller andet. Det eneste der var svært var at forlade de andre heste. Ret imponerende når man tænker på, at han ikke har haft rytter med udstyr på i over et år:-)

Nemo har været her i en uge, og han løber meget rundt med Willow på marken. Planen er, at han stille og roligt skal i gang med skridtture, hvorefter min dyrlæge(kiropraktor) kigger på ham i starten af det nye år. Vi er allerede igang med at træne "at være alene", når jeg trækker hestene alene på stald og strigler dem. Nemo er meget urolig i stalden lige nu, men jeg håber hurtigt det bliver bedre, når han finder ud af, at de andre ikke forsvinder.......
Derudover skal han opleve en masse jordtræning og leg med presseninger, paraplyer osv.

Jeg håber Nemo falder helt til i sit nye hjem, og at vi får lov til at beholde ham i mange år.

Tag godt imod ham:-)

Marts 15: nemo er blevet testet i USA for Pssm1. Han er testet negativ, så nu ved vi, at han ikke har arvet den genfejl efter sin far.

Dec 15. Nu har Nemo boet her i et år og sikke en forvandling. Da han kom, havde han svært ved at stå i boks om natten, fordi han fik ondt. Han galopperede aldrig og det var svært for smeden at ordne alle 4 fusser på en gang. Nu er der aldrig problemer med at stå i boksen. Han kan endda galoppere med det samme, når han bliver sat ud. Han har fået flere muskler i bagparten og er i det hele taget blevet meget stærkere. Det eneste tidspunkt han reagerer er, når smeden er her. Det er ikke noget problem at ordne alle hove, men han er lidt stivbenet bagefter. Det er dog ingenting..... Han er ikke blevet redet så meget endnu, så det er ikke det der gør forskellen. Tror det er de mange timer ude hver dag på en mark med bakker. Derudover får han E-vitamin hver dag og det hjælper ham også. Skønt at han trives så godt, så til foråret bliver han startet stille og roligt op som ridehest.
Kommentér på:
Tinker Kirkeby's nemo
Annonce