{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Fuldblod (XX) Royal [Tidl. hest] 2002

565 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Anne & Temse
Kvinde | 24 år | Oprettet: 30. mar 2010


Fuldblod (XX) Royal

Fødselsår:
2002
Højde:
Omkring 1.63 cm
Temperament
Utrolig rolig, ligeglad med busser, traktore, motorcykler, hunde køer osv. Altid kælen :-)
Gangarter
Han har store rummelige gangarter. Vis man kender ham kan han gå nogenlunde til biddet, dog skal man arbejde meget for at få ham ned. Hans stærke side er helt klart spring.
Stævner
Ingen stævner (det gør de ikke rigtig så meget her i Indien
Stamtavle
Ukendt
Køn
Vallak
Bemærkninger
Hvor var det dejligt at se at Royal havde det godt på Friendicoes idag. Han har taget lidt på, og har fået nogle nye hestevenner.
Det hele startede med at jeg ville finde et sted at ride her i Indien. Jeg opdagede hurtigt hvordan hestene har det her, alt for tynde, og for lidt plads, mildest talt. Royal var en hest jeg mødte på det ridested vi først fandt. Han stod i en for lille boks, og så for tynd ud. Heldigvis startede der en engelsk ridelærer, og hun tog sig rigtigt godt af hestene. Jeg begyndte så at ride på ham, og han var faktisk rigtig god til at springe Humørikonet smile Men så begyndte der at være problemer med ejeren af stedet. Han købte ikke nok foder til hestene, og han interesserede sig mest for de penge han fik af kunderne, som bare kom og galoperede en runde på hestene og tog så hjem lige bagefter. Det var så hårdt at se hvordan hestene blev tyndere, og vide at jeg bare ikke kunne gøre noget. Oven i det begyndte der at blive bygget helt vildt ude på den sandbane vi brugte til at ride på, lige ved siden af hestene! Pludselig var der ikke mere plads at ride på, og hestene fik stadigvæk ikke nok mad. Sheila, den engelske ridelærer, blev heller ikke behandlet ordentlig af ham den dumme ejer af "rideskolen". Hun forlod stedet, og jeg gad heller ikke at være der mere. Jeg kunne ikke bære at lade Royal blive på det sted, så vi købte ham (for meget få penge) og flyttede ham. Jeg ville selvfølgelig gerne have hjulpet alle hestene der var der, men det kunne jo desværre ikke lade sig gøre..... så mange heste havde vi alligevel ikke råd til at købe....
Sheila havde så fundet ud af at der var et sted lidt længere væk, og mere ude i naturen, som Royal kunne komme hen. Hun begyndte at undervise der, og vi flyttede Royal derhen. Der var to andre heste. Det var meget primitivt, der var kun lige bygget et læskur til hestene, og der var ingen andre der gik til ridning der. I starten var det ok at være der, der var en dejlig natur, og gode ridemuligheder rundt på stierne, og en stor ridebane. Men efterhånden begyndte der også at komme problemer. Sheila og ham der ejede stedet blev uenige i en masse ting. Hun syntes ikke at han gav hestene nok foder (som er et problem for "rideskoler" i Indien. Dem der starter rideskoler op gør det mest for at tjene penge til dem selv, og har efterhånden ikke nok penge til foder..) og den måde han trænede sine heste på syntes hun ikke var god, og alt muligt andet. Til sidst gad Sheila ikke at være der mere, og hun flyttede til Syd-Indien. Hun ville kun det bedste for hestene, men det var bare svært for hende at bestemme fordi hun er en kvinde. Vi var rigtig kede af at hun var flyttet, fordi hun var rigtig god til heste, og gjorde alt hvad hun kunne for at give dem nok foder og holde dem sunde. Vi syntes også at han var ret træls ham der havde stedet, og hestene havde det heller ikke godt der. De stod hele tiden bundet, og kunne ikke gå frit. Det var rigtig synd for dem.
Så vi flyttede Royal til et tredje sted, som hed Janak Riding Club. Vi flyttede ham ved at jeg red ham derhen langs vejen i den indiske trafik. Jeg tror aldrig jeg har mødt en hest der er så trafiksikker som Royal. Han var fuldstændig ligeglad med alt! Biler der dyttede, folk der råbte, køer der muh-ede, hunde der gøede, han var bare ligeglad med det hele. Jeg kan godt se nu at det var ret risikabelt det vi gjorde med at ride på en så trafikeret vej derhen, men vi havde ingen andre muligheder. Han skulle bare ikke være på det sted længere..
Men det gik fint, og vi var ankommet på Janak. Det var ok, men lå ret meget inde i byen, så der var ingen natur...Igen stod hestene bundet, det meste af dagen, i små bokse. Mange af hestene var også tynde. Royal blev mere og mere tynd, de gav ham ikke den mængde foder vi bad dem om at give....Jeg tror egenligt ikke det var fordi at de var ligeglad med hestene her, de tog sig af hestene, men problemet var bare igen at de ikke havde penge nok til at give dem foder. Så tænker jeg bare, hvorfor dog starte en rideskole når man ikke har nok penge til at fodre hestene? Humørikonet confused_rev Det er jo totalt hjernedødt og absurd. Vi kunne (igen) se hvordan han bare blev tyndere...og han stod i en meget lille boks, og kom kun ud en lille time om morgenen.... Vi vidste ikke rigtig hvad vi skulle gøre, for det var jo også lidt dyrt at havde ham opstaldet her (meget dyrt når man tænker på hvor dårligt det var). Hvad skulle vi gøre med ham? Vi vidste jo at vi skulle hjem om et halvandet år (på det tidspunkt) og han kunne jo ikke komme med til Danmark, men vi vi ville ikke have at han skulle blive der og stå bundet og blive brugt som ridehest til små børn der bare sidder og sparker ham hele tiden.
Vi havde så hørt om en organisation som tager dyr der er blevet vanrøgtet, forladt, eller syge, ind. Havde faktisk været derude med skolen engang og se det, og det var rigtig fint. Store sandfolde, og hestene havde masser af plads og gik frit rundt, masser af mad og drikke, og alle hestene var i fin stand (dansk standard..Humørikonet gasp ). Der var også andre dyr, såsom hunde, katte, aber, æsler, og køer, og de så alle sunde ud. Vi ringede derud og spurgte om de kunne have ham der, og det kunne de godt.
De kom ud og hentede ham i en flot "dyreambulance", nok det bedste køretøj en hest kan blive transporteret i I Indien. De kørte meget stille og roligt med ham (modsat de fleste Indere...). Han ankom godt til Friendicoes, fik et bad og rullede sig, og derefter ind og få noget mad og vand. Det var så godt der, og han havde masser af plads.
Det var det helt rigtige valg at tage Royal ud til Friendicoes. Folkene derude er så søde, og gør alt for dyrene. Der er masser af mad til dyrene og de bliver elsket og passet godt på. Hestene går frit rundt med masser af plads. Nu har han været der i 3-4 måneder, og man kan se at han har taget på. Jeg er så glad for at alt vi har været igennem er endt godt. Royal har det rigtig godt nu. Han går ude sammen med andre heste og bare hygger dagen lang. Han har meget mere frihed nu.
Nu er jeg helt stoppet med at ride her i Indien. Alle de rideskoler vi ser har alt for tynde heste, så jeg har overhovedet ikke lyst til at ride her. Det er så synd for dem. Det har været hårdt at se hvordan mange heste har det her i Indien, og man kan bare ikke forstå hvordan nogle kan behandle dem sådan. Jeg ville selvfølgelig ønske at vi kunne hjælpe alle hestene, men det at have "redet" én hest betyder stadig rigtig meget. Det er da bedre at hjælpe én hest end ingen. Dyreorganisationer som Friendicoes gør en stor forskel og hjælper mange af Indiens mishandlede dyr, og der bør være flere af dem.
Det er dejligt at vide at der findes folk som dem, blandt alle de følelsesløse folk som bare tænker på penge....


(nogle af jer tænker nok at han ikke er fuldblod xx, men jeg ved at han er en thoroughbred, og vis man oversætter det til dansk betyder det fuldblod)
Kommentér på:
Fuldblod (XX) Royal
Annonce