Ridr:   Køb og salg af heste og udstyr - Gratis.    Se markedspladsen og hent Ridr app'en her:
Hent Ridr app'en
{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
  1. {{breadcrumb.text}} {{breadcrumb.text}}
{{currentPhoto.altText}} billede {{currentPhoto.number}} {{currentPhoto.text}}
<
>
{{photo.altText}}
 
Se alle billeder på én side

DSP Picasso [Himmelhest] 1990

4.368 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Stemmefordeling (166)
Beck
Beck
Kvinde | 31 år | Oprettet: 15. jan 2007
Heste (7)
Forumemner (687)


Følger (153) Følgere (151)

DSP Picasso

Udfordringer
0
0
2
Udfordr
Fødselsår:
1990
Højde:
144 ½
Temperament
Perefekt :D ' Rolig for det meste (':
Men kunne også godt tænde af (han var havlt araber)
Gangarter
Gode , især hans øgninger .
Stævner
Massere <33
Både spring og dressur
Altid rosetter med hjem .
Stamtavle
Far : Fortissimo OX
mor : Shadow
Køn
Vallak<3
Bemærkninger
Den dejligste pony i verden.

Historien:
da jeg var 10 år fik jeg lov at få min egen pony, efter at have lånt en lille 3'er pony i et års tid, så jeg kunne bevise at jeg kunne tage ansvar og passe den, muge ud osv.
Det var så her at jeg fik Picasso.
Da jeg var oppe at se på ham, stod han med ørene konstant tilbage,. Det gik egentlig heller ikke så godt med at ride på ham, men alligevel var der noget der sagde mig, at denne pony MÅTTE jeg bare have?
Der var bare et eller andet imellem os, som jeg ALDRIG før har oplevet. Vi ringede til dem samme aften, og sagde at vi gerne ville købe ham, og næste dag stod han i stalden.
Jeg kunne overhovedet ikke komme til ham, han sparkede ud, bed osv. hvis man nærmede sig ham. Men jeg var da ligeglad. En eneste hurtig bevægelse -især tæt på hans hoved, også var han anspændt resten af dagen.
Jeg fandt en masse oplysninger om ham, og jeg fandt ud af at han var blevet slået meget som baby osv. Så forstod jeg ham pludselig bedre. Han var blevet behandlet dårligt og det samme var jeg. Sammen begyndte vi så vores kamp på at se livets glæder, og få lyset tilbage i øjnene.
Det gik rigtig godt, og Picasso strålede ligefrem af livsglæde ud af øjnene. Og det samme gjorde jeg !
Vi flyttede så ud på Egum Rideskole, fordi vi fandt ud af at vi ville starte stævner, og derude kan jeg få undervisning ved en berider- tidligere ponylandsholdstræner Kasper Olsen. Det var en kæmpe hjælp og Picasso gik bedre og bedre, og jeg fik mere og mere selvtillid.
Om efteråret begyndte han så pludselig at trække vejret underligt. Alt for hurtigt og hans næsebor var helt opspilede. Han blev så indlagt på Ansager dyrehospital, men de kunne ikke finde ud af hvad der var galt med ham. Vi fik ham hjem igen noget tid efter med diagnosen "fedme" og så måtte han jo på kur, og jeg åndede lettet op da jeg troede det bare var det. Han tabte sig så ca. 150 kg. og blev helt vildt lækker at se på, men lige meget hjalp det. Nogen dage stod han stadig med vejrtræknings problemer. En dyrelæge mente så at det var bronkitis. Vi fik så noget medicin til ham som vi brugte et par måneder. Men det hjalp INTET.
så det stoppede vi med igen.
Men pludselig træk han vejret normalt igen og jeg var LYKKELIG.
Vi havde en kanon sommer, med en hel masse stævner :')
-Altid rosetter med hjem.
Men så kom efteråret tilbage og helvedet startede igen. Denne gang bare meget værre. Han stod og slog dobbelt flankeslag, og mange dage kunne jeg ikke ride ham, fordi han ikke kunne trække vejret. Dyrelægen blev tilkadt mange gange, og han fik nogen forskellige diagnoser men intet var rigtigt.
En dag fik vi så lavet en meget dyr allergi test på ham, for at finde ud af om han var allergisk over for noget, - og hvad det var. For så kunne de vaccinere ham imod det, og han kunne blive rask.
Men så fik vi svarene på prøverne. Picasso var allergisk overfor 12 forskellige græsarter, og det var UMULIGT at vaccinere imod så mange ting.
Så vi fik en tid 2 uger senere hvor mit livs lys skulle forlade jorden. Han blev passet og nusset og plejet som en sindsyg, hans sidste tid skulle være PERFEKT.
Men selvfølgelig ikke. 1 uge inden han skulle aflives fik han pludselig kolik. Det var slemt, og dyrelægen var ude flere gange, og vi træk, og træk og træk, i maaange timer, helt ud på natten. Da dyrlægen så kom for tredje gang bad vi hende om , at aflive ham nu så han ikke skulle igennem det smertehelvede ? Men det nægtede hun simpelthen for det ville skade hendes rygte sagde hun!
Jeg var så gal på hende, for det kunne ikke være rigtigt at mit et og alt skulle igennem alt dette ?
men jeg måtte jo bare hjælpe ham så !
Jeg træk ham, også om natten, og engang hen på eftermiddagen efter var han rask igen. Det havde bare styrket vores bånd endnu mere.
Den svære dag kom så, onsdag d. 5 Januar 2005.
Jeg kom ud på rideskolen, og min elskede pony lå ned i boksen. Jeg havde ALDRIG kunnet gå ind til ham mens han lå ned, for så gik han i panik, og fik sig altid hurtigt rejst op, selvom han havde massere af tillid til mig, og han stolede mere på mig end på nogen andre.
Men den dag da jeg kom lå han ned i boksen.
Jeg sagde "hej skat" til ham, og han kiggede straks op på mig og vrinskede. Men han kom ikke på benene? Han blev bare liggende.
Jeg åbnede undrende boksdøren og gik ind til ham - han blev stadig bare liggende. Jeg satte mig på knæ ved hans hoved som han lagde op i mit skød, også sad jeg bare ligeså stille og nussede ham i panden. Han lå helt stille, også brød jeg bare sammen. Endelig stolede han 110 % på mig, og det bånd vi havde fået skabt imellem os ? Det var uerstatteligt. Han fulgte mig i tykt og tyndt, jeg kunne gå med ham uden at holde fat i ham, han fulgte bare efter, om så jeg gik lige forbi foder vognen, så valgte han mig frem for foder osv. selvom jeg gik med ryggen til ham. det var bare helt enestående, fantastisk. INGEN har nogensinde givet mig så meget kærlighed som den pony gjorde ?
Da vores bånd endelig var så tykt som det kunne blive, da alt var så godst som det kunne være, så skulle det slutte ? Alting har en ende, men det skulle bare ikke være der.
Han blev aflivet, og jeg fik sagt godt farvel til ham.
Et tomrum fyldte mit hjerte. Jeg følte mig så tom indeni, han var min eneste støtte, og han var den eneste der kunne mærke mig, og føle mig. Hvis jeg græd kom han til mig, og nussede mig lidt i håret, og slikkede mine tårer bort. det var SÅ sødt, og jeg vil virkelig aldrig glemme den pony. Han var virkelig min BEDSTE ven ?
Alt gik skævt for mig, da han blev aflivet, dert skete en masse lort. Intet kunne gå rigtigt.
Jeg havde mistet den eneste glæde i mit liv.
Kig op på himlen og find den klareste stjerne ? Der har du MIN Picasso .´
Picasso, intet vil nogensinde kunne erstatte dig, og du har en plads i mit hjerte, som ingen nogensinge vil kunne overtage.
R.I.P ? :'(

Jeg vil aldrig, aldrig, ALDRIG glemme dig, og du vil altid være i mit hjerte. Min redningsmand :')

-I mit hjerte er du gemt, men ALDRIG glemt.

Du var noget for dig selv, helt unik.
Tak fordi du gjorde den tid jeg havde dig som en dans på roser.
Jeg ønskede bare ikke at det skulle stoppe sådan ? :'(
R.I.P Picasso..


Gå til sidste svar
Kommentér på:
DSP Picasso
Gå til toppen
Annonce