{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Palomino Destiny´s Child [Tidl. hest] 2006

9.070 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

MiTho´s heste .
Kvinde | 48 år | Oprettet: 27. feb 2007


Palomino Destiny´s Child

Fødselsår:
2006
Højde:
154 cm..
Temperament
Fornuftig og samarbejdsvillig hoppe overfor de mennesker, hun holder af, med en dejlig fremdrift og en enorm selvtillid. Samtidig en spradebasse, med en personlighed ud over det sædvanlige.. Selvsikker og meget bevist om sit menneske, finder sig ikke i hvad som helst fra hvem som helst. Hun ved, hvem hendes fører er og bestemt også, hvem der ikke er, der er jo ingen grund til at lade gud og hver mand tro, de skal styre showet.
Gangarter
Rigtig fine, traven er stor med en god indundergriben. Skridten er rigtig fornuftig, men skal dog rides bagfra for at sætte sig godt, galoppen er i god balance og rummelig.
Stævner
nej..
Stamtavle
Nej..

F. E.C.
F.f. Extra

M. Chanell

Afkom:
MiTho´s Crazy Diamond
Køn
hoppe
Bemærkninger
Dessy er en hest med enorme fremtidsmuligheder, hendes farve alene gør hende jo spændende indenfor palominoavlen, men hendes sind og bevægelser gør det oplagt at bruge hende i stævneregi.
Hun har en stærk personlighed, en rigtig "her kommer jeg" hoppe, som ved hvad hun vil og kan.
Hun går utrolig godt i spænd med alle i flokken, selvom hun aldrig bliver en voksen og fornuftig hoppe ;)

Dessy er blevet totalt tante til vores små føl, ingen får lov at krumme et hår på deres hoveder, når hun er der, og hun er mere obs på dem end deres egne mødre er..

Det ser ud til, at hun ikke har tænkt sig stoppe med at vokse, så jeg er da lidt spændt på, hvor høj vores lille Dessy bliver.. Vi har jo haft hende fra føl, som den eneste af vores heste, hvilket gør det helt specielt at følge hende.. Det gør også, at hun ikke, som flere af de andre, har nogle lig i lasten, vi skal slås med.. Hun er præcis det, man møder, uden nogen ting man skal være ekstra obs på...

Dessy venter i 2010 sit første føl efter Cornelius, det kan da kun blive godt..
Og det blev det! Smukke Diamond, et super dejligt føl, som har arvet sin mors vindende væsen, hun er fuld af spræl, altid glad og har en selvtillid som en rottweiler... Simpelthen en lille kopi af sin skønne mor, dog har far til alt held smidt en lille smule fornuft med, hvilket gør hende 10 gange nemmere end mor til dagligt *gg*

Dessy er den slags hest, som man bliver vildt irriteret på, hun skubber, puffer, aser og maser, altid uafbrudt. Det er fysisk umuligt for hende at stå stille med sit hoved, der skal simpelthen ske noget konstant.. Men bemærk, hun skubber absolut kun til dem, hun kan lide, der er ingen grund til at spilde sin tid på de andre, så kan man vel godt tåle et kærligt skub med det i baghovedet ;)
Det er stensikkert også altid hende, som sætter gang i flokken på folden, buldrer rundt og bukker op til højre og venstre, trods det, at hun på et tidspunkt var den ældste på den fold..

Jeg elsker simpelthen den hest og hendes helt unikke personlighed, hun giver mig nogle underholdende udfordringer i hverdagen og sætter konstant min tålmodighed på prøve ;).

Hun viser med hele sin krop og sit jeg, at hun er den hun er, og det skal ingen lave om på, det har jeg dyb respekt for. Hun er yderst intelligent og aldrig bange for noget, hun hviler i sig selv og hun vælger, hvem hun behøver omgås. Til gengæld så giver hun så meget til dem, hun holder af, og hun kunne aldrig i livet finde på at skade nogen eller opføre sig grimt, hun melder blot fra, hvis hun ikke gider folk.

Hun er jo efterhånden blevet redet, hvilket har bragt nogle op- og nedture, blandt andet med en låner, der lærte hende at stejle, en rytter, der var alt for forvirret i sin omgang og der imellem nogle stilleperioder grundet min manglende tid. Men efter tjek i hoved og r.. er hun nu i fuld ridning ved en ung pige, og der fungerer super, hun er som jeg forventede, letridelig smidig, lynhurtig i læring og altid arbejdsvillig, dog med de sædvanlige forbehold, der følger med Dessy. Man skal ikke sidde og sove, man skal ride, ellers finder hun på unoder. Hun skal rides for let tøjle og fine signaler, da hun er sensitiv på fejl og reagerer ved at vise sin irritation.
Dessy er utrolig rolig under rytter, meget afbalanceret, men keder sig nemt og bryder sig bestemt ikke om rytterfejl. Rider man med balance og føling går hun til gengæld super let på tøjlen med god fremdrift og meget harmonisk.
Kommentér på:
Palomino Destiny´s Child
Annonce