{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

New Forest ¤ Esther ¤ [Himmelhest] 1987

3.705 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

LULLESTYLE(L' ii; M
Kvinde | 29 år | Oprettet: 27. apr 2007


New Forest ¤ Esther ¤

Fødselsår:
1987
Højde:
133 uden sko.
Temperament
Meget rolig, men en bestemt dame.
Gangarter
Gode, meget nem at sidde på.


Stævner
Jeg nåede desværre kun at starte et enkelt Klubstævne, ellers har jeg startet mange interne stævner på rideskolen,hvilket hun klarede rigtig flot, tiltrods for hendes høje alder
Stamtavle
Far: Højlunds Motley, Mor: Tøsen, Farfar: Offem Aeolus, Farmor: Mercurius Minerva, Mormor: Musse, Fff: Merrie Mohawk, Ffm: Offem Sawtelle, Fmf: Linge Mercurius, Fmm: Monkshorn Super Sweet.
Køn
En vidunderlig smuk Hoppe.
Bemærkninger
ESTHER!?

Solen skinnede højt på himlen. Jeg var glad. Jeg havde glædet mig så længe til at få dig. Og endelig kom dagen, hvor mine forældre købte dig. Wee; glæde. Wauw; kærlighed. Wee; lykke. Wauw; min egen. Jeg var sindssyg lykkelig over at det var dig, der nu var min og INGEN andres. Du var min prinsesse, mit liv og mit alting. Jeg elskede dig højere end noget andet.

Dagen kom hvor vi skulle ud at ride. Jeg var overdrevet glad, jeg græd seriøst indvendigt af glæde. Vi red lidt rundt inde i ridehuset. Du gik bare som en drøm. Du var så dejlig at sidde på, det var ligesom at sidde i en stol, lavet af Silke. Ih, hvor jeg savner de tider med dig. Du var total unik.

Du fik en hjørneboks og nød alt pladsen. Du havde jo været vandtil at stå bundet i et forbandet spiltov, med næsten inden plads. Det var så synd for dig. Du var en man altid kunne stole på. Men du var godt nok også en fin hoppe, med et meget stort H. De andre heste skulle satme ikke komme for tæt på dig, før du blev sur og vendte røven til dem.

Du begyndte at komme på fold hver dag, og du nød tiden derude. Du startede med at gå på græsfoldene, men vi fandt hurtigt ud af at du desværre ikke kunne tåle græs. Vi fik så en mundkurv til dig, så du ikke kunne få fat i så meget, men stadigvæk kunne drikke vand, gennem hullerne i den. Men alligevel fandt du en smart måde at få græs igennem hullerne på den. Vi besluttede at du derfor skulle gå på jordfold. Du gik der i nogle måneder, før du fandt en ny måde at få ”scoret” lidt græs på. Du tog hovedet under hegnet og fik derfor noget græs. Du blev forfangen igen, og måtte ikke komme på fold.

Der gik ikke ret lang tid efter, at du var holdt op med at gå på fold, til at du blev halt. Du trak helt vildt på det højre forben og kunne næsten ikke gå. Min mor var over at skylle dit ben, tre gange om dagen. Du fik dine forsko af og smeden kiggede på dig. Han fandt en hovbyld på vindvindige balle og sagde; at vi bare skulle blive ved med at vaske den i sæbspånder, tre gange om dagen.

Vi forsatte så med det. Men hendes halthed blev værre og værre, for hver dag der gik. Hun havde utrolig mange smerter, og da smeden ikke kunne skære den væk og der ikke var andet at gøre, blev vi nød til at få hende aflivet. Bang; vrede. Pang; sorg. Bang; frygt. Pang; Hvorfor..Hvorfor..Hvorfor lige hende?..Hvorfor?

Dagene gik, timerne gik, minutterne gik, sekunderne gik – jeg kunne hører uret inde i mit hoved tikke. Der var nu ikke ret lang tid til hun blev hentet og kørt væk. Hele dagen græd jeg, natten før græd jeg, ligeså længe jeg havde vidst at dagen snart ville komme, græd jeg. Tanken om at hun skulle væk; jeg kunne ikke holde den ud! Hun var min første pony og jeg elskede hende så højt.

Min mor havde aftalt med dyrlægen, at de ville tage hende på hjem og aflive hende der. Hun ville ikke have, at jeg skulle komme derover og se min egen pony var død, eller for den sags skyld, nogen andre.

Dagen kom og jeg var TOTAL smadret. Jeg lå inde i hendes boks ved siden af hende, mens vi lå og nussede. Jeg kyssede hende næsten hele tiden på mulen, mens mine tårer trillede ned af mine kinder – hun kunne ikke forstå det. Hun lå sit hoved mod mit og mit lå mod hendes. Det føles som om, at vi græd sammen. Vi havde altid været sammen om tingene og altid hjulpet hinanden. Hun slikkede mig et par gange i hovedet, som om hun ville tørre tårerne af mine kinder og fortælle mig; at jeg ikke skulle vare ked af det.

Jeg kunne hører en motor der brummede og en rampe der rammede jorden. Tårerne fløj ud af mine øjne – jeg havde aldrig været så ked af det før i mit liv! Jeg kiggede ud af hendes vindue, og der holdte traileren hun skulle med. Jeg gik selv lov til at læsse hende og da hun var kommet op, fik hun en masse gulerødder – hun elskede dem! Da rampen lukkede bag hende, vidste jeg godt at det var nu. Hendes hoved stod og puttede indtil mit bryst inde i traileren. Jeg kyssede hende farvel på mulen og sagde højt og tydeligt til hende; ,,Jeg vil ALTID elske DIG, min prinsesse!!”

Det sidste hun gjorde inden de kørte af sted med hende, var at slikke mig i hovedet. Jeg lå mit hoved ind til hende endnu en gang, og hun vrinskede vildt højt ind i hovedet af mig – som om hun ville sige; ,,Farvel mor, du ville altid være mit et og alt! Jeg elsker dig ubeskrivelig højt!! – vi ses i himlen, din egen Esther for altid!!”

Jeg stod og kiggede på traileren, da de kørte ud af gården med hende. Jeg græd af helveds til, jeg havde seriøst aldrig grædt så meget før i hele mit lav! Hun var min pige, hun var så fantastisk og vidunderlig..Virkelig noget for sig selv. Hun var den der kunne få mig glad igen, når jeg var nede. Hun havde noget meget meget specielt i sig, noget ingen anden hest/pony har eller nogensinde får!

Der gik noget dage. Dyrlægen ringede og sagde; at han havde lukket hende ud på den største græsfold de havde derhjemme, hvor hun havde fået lov at gå i en halv times tid. Da hun fik sprøjten ude på græsfolden, lagde hun sig ligeså forsigtigt ned, og sov stille ind, med en græstot i munden – hende største ønske.

Dyrlægen kom hjem til os. Dyrlægens datter havde klippet en tot af hendes manke af, og flettet den med nogle hvide sløjfer i – det var så sødt af dem! Smeden havde gemt hendes sko til mig, som jeg også fik med hjem. De er ny vasket og hænger ligeså fint på min væg, sammen med den smukke flettede man.

Jeg savner hende virkelig, hun var min første pony og jeg elskede hende virkelig højere end noget andet. Hun var mit livs lys, den dag de kørte væk med hende, gik flammen ud. Hun var min dag og jeg havde brug for hende, hun var der altid for mig. Hvis jeg var lidt ked af det, kunne hun altid mærke det på mig og hjalp mig igennem det. Hun var fantastisk, hende brude alle opleve, for hun får virkelig ens drømme i opfyldelse.

Esther?!
Du skal bare vide, at jeg elsker dig og det må du aldrig nogensinde tvivle på!! Dagene med dig husker jeg, som var de i går.. de ligger altid gemt inde i mit hjerte, for evigt og altid. Jeg ved du har det godt nu, og at det var det bedste, men det er stadig hårdt, at sige farvel til sådan et unikt væsen som dig. Du kan ikke beskrives! Jeg er så glad for at du nu er fri, og kan løbe på de evige græsmarker!! – din for altid, Louise Mortensen!
Kommentér på:
New Forest ¤ Esther ¤
Annonce