{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Traver Nagoya R.I.P [Himmelhest] 1986

4.425 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Tine
Kvinde | 29 år | Oprettet: 19. okt 2006


Traver Nagoya R.I.P

Fødselsår:
1986
Højde:
ca. 157 i stang. bette hest (;
Temperament
han er stille og rolig er en rigtig god hest!, ud over han traver hurtigt og hans galop ikke er så god igen :)
Gangarter
skridt: middel
trav: traver gang!!
galop: under middel
Stævner
Nagoya har indtil 1993 indtjent 37380 kr. og har startet 49 løb heraf 32 placeringer. heraf 5 1.-pladser, 12 2.-pladser, 6 3.-pladser og 8 placeringer. Hans bedste tid var 19,3 k (som 5årig på Bjæverskov travbane) og 21,0 i autostart (som 6årig på Charlottenlund travbane).
Han er opdrættet af Arne Jensen fra Nakskov.


d. 21, LC1 (hans første i hele sit liv, og mit første privat)
13 point, 51,25 %

LC3 stadig den samme dag ^^ altså vores første
132 point, 55%

^^vi var til vores første stævne d. 21- 9-o8
det gik rigtig godt i forhelo til alle undskyldningerne (: men nu kommer undskyldningerne
1) han er 22 år
2) det var første gang i hans liv han var til dressur stævne
3) han har ikke været ude i 10 år inden stævnet
4) han er traver dermed er verkan hans galop eller trav specielt god
5) jeg var den yngste i klasserne (13år) og den næste var nok mindst 17
så ja der er mange grunde til og komme 6 ud af 6 og 4 ud af 5 :)
ej men vi red til over 50% i begge klasser og det var det der var mit mål! så jeg er tilfreds nok på trods af alle odsene :D
Stamtavle
Far: At Risk (us)
Mor: Nolle, brun født 1967.

Morfar: Joe's Pride (us)
Mormor: Finette Frisco

Søskend på Mor's side:

Vicky Bogø, brun hoppe født 1973, far: Alltag (d) , exporteret (til Norge?)
Andrea Bogø, brun hoppe født 1974, Far: Alltag (d)
Elona Bogø, brun hoppe født 1978, Far: Anastasius (s), exporteret (til Finland?)
Fantasie Bogø, rød hoppe født 1979, Far: Anastasius (s), død
Gunilla Bogø, brun hoppe født 1980, far: Anastasius (s),
Hugin Bogø, brun hingst født 1981, far: Anastasius (s), død
Java, brun hoppe født 1982, far: Saltan (r)
Kuala, brun hoppe født 1983, far: Satin Crown (us)
Malacca, brun hoppe født 1985, far: Satin Crown (us)
Køn
er du gal han er over (s)køn
og enddag en rigtig (s)køn vallak ;)
Bemærkninger
han er mørkebrun og lidt lysere ved linden og på bagdelen

4. marts 2010
jeg har valgt at skrive en helt ny profiltekst til ham, både fordi at den anden var syvhundredogfirs år gammel (og det er altså gammelt) og så er jeg syg, så jeg røv keder mig :b


Jeg startede med at ride Nagoya foråret 07, dvs i 6 klasse. Det var 3 gang jeg startede med at ride hos ann-marie, (de andre gange har jeg haft redet 2 måneder og så sluttet på en anden pony.)
Det vil sige jeg skulle starte helt forefra, og ann-marie havde ikke tid til at lære mig at ride, igen. så hvis jeg lærteog ride et andet sted først, så måtte jeg meget gerne komme og ride på Nagoya:)
jeg kom på rideskole i et halvt år, og kørte så over til ann-marie, 'nu har jeg lært at ride.' og så fik jeg lov til at ride ham, vi aftalte en dag og hun hjalp mig de første par gange, wee tine var happy :D
der gik en måneds tid og jeg red ham selv nu, men han begyndte at prøve mig af. Det kunne tage mig 1½ time at få ham ind, han gik konstant rundt på staldgangen (jeg var ved at blive sindsyg!), han bed efter mig hver gang jeg kom med sadlen. og når jeg red ham kunne jeg aldrig stoppe ham, eller jo men det kunne tage mig et ½ minut at få ham fra trav til skirdt, og så hev og flåede han i tøjlerne! dorh jeg var ved at blive gak gak!
men i hvert fald så overvejede jeg mange gange at gå ind og sige til ann-maria at jeg ikke vill ride ham mere. men hver eneste gang tænkte jeg nej, nej fandme nej den hest skal sku ikke vinde over mig! han skal fandme bukker under før jeg gør det! og sådan fortsatte det 1½ måned. jeg kom hjem en dag og smækkede med gangdøren så min far blev fuldstændig tosset, og så skreg jeg bare 'JEG GIDER FANDME IKKE RIDE DEN LORTE HEST MERE!!!!' men på en eller anden måde fik min mor mig hidset ned? xD
og jeg fortsatte og efter 3 uger, 3 meget lange uger, så holdte han op :D det var den dag ejg havde ventet på den dag hvor jeg kunne gå ud og få ham ind i stedet for at traske folden rundt i en time, den dag hvor han stod stille på staldgangen, den dag jeg kunne lægge en sadel på ham uden at skulle undvige bid, den dag hvor jeg kunne stoppe ham (altså mere eller mindre d;) og den dag jeg ikke fik vabler på fingrene af at ha tøjlen i hånden. det var sku en dejlig dag :D
i hvert fald så red vi videre, vi red tur, dressur og spring, og stævne var vi sku da også til, men puha der var sku hård konkurence, eller også var det fordi vi var mega dårlige? xD i hvert fald så var min veninde skriver for dommeren og det første dommmeren havde sagt til min veninde da vi red ind på banen var 'hvad er det for en hest?' og min veninde havde sagt 'æhh det er vist en gammel traver?' hahah ;D ja han er en gammel traver, og nko ikke lige den med mest stævnepotentiale, but what the hell? jeg havde en god dag med ham :)
når men efterhåneden så kom der jo mere eller mindre en 3 verdenskrig herinde om bid og bidløs. og jeg tænkte no way, jeg vil aldrig nogensinde kunne styre nagoya uden et bid! men alligevel fik jeg lyst til at prøve ;D og så gjorde jeg det sku, og det gik virkelig godt! :D vi blev ved uden bid, og skrottede også sadlen på et tidspunkt. Og nagoya han blev meget glader efter vi skrottede sadel og biddet, jeg ved godt vi stadig har et torv i, og nogle vil sige armen altså så er det jon ikke rigtig og blah blah blah... men nu er det sådan at ejeren i forholdet helst ville være fri for at vi rider 'uden' noget da hun syntes at det er for farligt, og hun vil ikke have (det vil min mor sådan set heller ikke) have at jeg rider uden noget overhovedt ejg har gjort det på ham når vi har været på en lukket ride bane eller ridehus, og det går fint :)

men btw. så er jeg blevet så glad for nagoya, og den dag jeg mister ham mister jeg noget af mig selv, ejg elsker den hest som ingen anden! han er mit et&alt!

ejer- Ann-marie rasmussen, mange tak fordi jeg må ride din skønhed (;
Han er opdrættet af Arne Jensen fra Nakskov.


Nagoya bliver aflivet til efteråret. vinteren 2010 var hård for ham, fordøjelsen er efterhånden ved at være lidt slidt. han går og har det fint, ejg rider ham stadig 2 gange om ugen men han er ved at være træt. men uanset hvad vil han altid være den bedste og han vil altid have en kæmpe plads i mit hjerte og den dag bliver, biver den skrækkeligeste dag i mit liv.


d. 31 august blev Nagoya aflivet.
jeg har godt nok vidst det et halvt år, men alligevel kom det væltende fra himlen og ind i mit stakkels hoved 'han bliver aflivet på onsdag.' jeg havde passet dem i 2 uger da ejeren var på ferie, der er hele tiden blevet sagt at når han skal vacineres bliver han aflivet i stedet for, da jeg passede dem skulle ejg også tømme posten, og en dag var der sådan et stykke klamt pap fra dyrelægen 'dette er en reminder om at din hest Nagoya snart skal vacineres' jeg blev inderligt vred, nok mest ked af det, jeg gik hjem og tudet mig selv i søvn i 3 nætter, på trods af jeg ikke vidste hvornår det ville ske, men det var tanken om at det var snart. ejeren kom hjem fredag d. 26 august, mandag kørte jeg hen og spurgte hvad med den sedl om tid og sådan 'jeg har bestilt en tid på onsdag' slam lige i hovedt, jeg græd og græd. han fik sin sidste tur tirsdag, det var en tur ejg vil huske for altid, min gamle elskede traver der prøvede så godt han nu ku at give den maks gas ud over marken. onsdag kunne jg nå hen til ham en sidste gang, kun sølle 20 min inden dyrelægen kom, men han fik sin sidste gulerrød, sit sidste klap, og sit aller sidste kærlige kys, jeg gik inden han fik bedøvende. men på vejen hjem kunne jge høre heste vrinske helt vildt, og kunne se de kom trækkende ud med ham, det var lige så det skreg helt ned i maven på mig, aldrig har jeg følt en så tom følelse, det var en følelse om at jeg aldrig skulle se min bedste ven igen. det skirger stadig i mig at jeg ikke var der til det sidste, at jeg ikke var det sidste han så, men samtidig ville jeg ikke kunne holde det ud, at stå med min bedsteven forsvinde, lige der foran mig. men jeg har grædt som aldrig før, og kan stadig ikke forstå at jeg har haft mit sidste øjeblik med Nagoya, den hest som jeg hadede aller mest af alle men som blev den ejg elskede aller højst.

Nagoya vil for altid have en dyb plads aller indest! <3

Kommentér på:
Traver Nagoya R.I.P
Annonce