Pas på det mens du har det.... {{forumTopicSubject}}

Det måtte jeg erfare idag..

Jeg vågnede normalt og gik ud og lavede morgenmad.. Gik ind og spiste, nåede akkurat at blive færdig da min far panisk råbte på mig at jeg skulle give ham en telefon! Min mor var så kollapset og sad i stolen, ligbleg. Han får en telefon, får ringet 112. Mens vi så venter på at komme i kontakt med dem, kæmper vi for at hun blev hos os.. Hun var meget svag.. Pludselig sidder hun bare livløst og kigger ud i luften.. Aldrig har jeg været så bange!! Vi fik så liv i hende igen og er kommet igennem til alarmcentralen.. Jeg står lige foran hende, og snakker til hende, fortæller at hun skal blive ved mig.. Hun svarer svagt at hun ikke kan se mig..

Ham vi snakker med fra alarmcentralen får os til at ligge hende på gulvet på siden så der kan komme blod til hendes hoved igen.. Hun har fået det en smule bedre.. Vi venter ca. 5-7 min på ambulancen fra Esbjerg.. De kommer med sirene og det hele.. De kommer ind og tjekker hende, samtidig med at de beroliger mig og forsøger at få mig ned på jorden.. Hun er nogenlunde ved bevidsthed igen..

De henter en båre og bærer hende ud i ambulancen. De tager en masse prøver og fortæller os at det ikke er livstruende.. Afsted til Esbjerg sygehus det går.. Vi kørte ca. 10 min efter dem i bil.. Vi skulle lige vente på min mormor og morfar og forklare situationen.. I Esbjerg får hun igen foretaget en del prøver - intet unaturligt.. Det har nok været en smule stress..

Aldrig har jeg været så bange... Troede virkelig hun forlod os på et tidspunkt

Og tænkt.. Var det sket 10 min senere var min far kørt og jeg havde stået alene med det...

Er så taknemmelig for at hun stadig er hos mig..