- Team Barok -

AndreaMD

1999

2001

145

131cm

Django ville ønske han var hingst! Han tænker mad + formering = det frie liv! Han vil triumfere op og ned ad hegnet, spise græs, bedække hopperne, få føl og være sin egen! Ligesom han var i irland. (dette er teorier fra hestehviskeren) Min egen opfattelse af Django: Kærlig, sensitiv, opmærksomhedskrævende og et lille barn. Han er fantastisk som hest fordi man hele tiden har noget at arbejde med, men desværre er han alt for sur når han skal trænes og det ærger mig at han altid er alvorlig... Men han er en dejlig hest, med et temperament som ikke er for nybegyndere. Derfor var det en smule tidligt for mig at købe sådan en hest... men han er dejlig og vi passer rimelig fint sammen :)

Godmodig og tro, men altid med sin egen mening.

Det har jeg ikke styr på, men jeg ved at hans galopanspring forbedrer sig gradvist, han har lært at træde igennem i skridten og han er stoppet med at stive sig i traven (JUHU)

Trav: Flot, bærende men der skal drives godt ;o) Galop: Vi arbejder meget med korrekt galop og at arbejde grisegaloppen væk.

Hjortekær rytterklub: Ponygames 2 gange, den ene vandt vores hold, den anden var Django og jeg ret langsomme.. so what :) Håber på Lang Distance næste år! Det ville være rigtig fedt!

Agilitystævne fra jorden + ryggen - 1. plads En fejlfri 20cm springklasse.

Ved bare at han kommer fra Irland

Halv islænder og halv haflinger

Ja da han er da en køn vallak!

Hoppe!

Jeg kan ikke beskrive dig før du og jeg har noget enden! Faktisk er det umuligt... du er så humørskiftene.. så følsom og sensitiv så ubeskrivelig fantastisk! Jeg vil ikke beskrive dig direkte men jeg vil fortælle historierne der betyder noget. 8.3.2010 Jeg kan huske hvordan vi usikkert befandt os i den sne der var ved at smelte, hvordan jeg kløede dig på maven med mine vanter og hvordan du kiggede omkring dig med små øjne og lukket sind. Det var i dag Truels skulle komme og vudere dig. Jeg kørte børsten gennem de hvide hår, som begyndte at falde af. Snart havde jeg en helt hvid børste bare af hår. Mine forældre kom, og jeg løb ned for enden af Hjortekærbakken for at vinke Truels i møde. Han hentede mig i hans truck og vi kørte atter op til min Django. Jeg puttede hovedtøj på ham og trak hen til banen. Jeg blev bedt om at gå rundt med ham og Djangos små buskede ører tittede op og rundt mens han kiggede på alt på sandkassen. Jeg blev bedt om at sidde op og vi red pænt rundt på banen i skridt og i trav. Truels prøvede ham og efter det var det eneste han kunne sige: "Jeg synes han er en dejlig hest, men han er træt af mennesker! Du kan højest give 12000 for ham, men jeg synes du skal snakke med ejerne." Vi tog afsked med hinanden, Django fik sin nat gulerod og mine forældre og jeg begav os hjem. Det var denne aften at vi besluttede Django skulle være vores. D. 6.4.2011 Jeg red rundt på din bare varme ryg og nød min sidste dag som part. Du virrede rundt med ørene og så over mod den gule stald. Jeg trak dig ind i din boks, striglede dig og puslede om dig. De sidste 10 minutter føltes som timer! Men mine forældre kom dog til sidst og vi begav os ind til Lottes hus. Vi drak te og snakkede papirer. Vi fik pas og papirer på ham og jeg skrev en sjusket underskrift og efter det, var han min? En underskrift var bare det der skulle til? Og så skulle jeg lige af med et halvt års opsparing men det var det værd. Mine forældre satte sig grinene ind i bilen, mens jeg bevægede mig med sikre skridt over til hans boks vindue. Han brummede let, da han så mig, mine kinder blev varme og jeg hviskede: "Kun os... ingen andre, bare dig og mig!" jeg gav ham et kys og vi tog hjem. Det var sådan han blev min! Django har udviklet sig en hel del siden jeg købte ham. Det krævede så også bare en masse fejltagelser, gråd og sved før der begyndte at ske noget. Folk har det med at rakke ned på os, belære os og komme med former for kritik. Til det vil jeg sige at, Django er ikke jordens letteste hest og jeg er ikke jordens letteste menneske. Jeg fungerer ikke ret godt med andre heste end Django, og det er virkelig den hest jeg elsker! Django og jeg er ikke harmoniske og jeg tør vædde på at vi har flere nedtursdage end vi har dejlige dage! Men det kommer i perioder og eftersom at Django er enormt humørsvingende ved man ikke hvornår de perioder er... UDVIKLING: 20.10.2009 Lige fået part. Her starter vi! 1.11.2009 Påbegyndt klassisk-dressur v. Ellen Sand/Heidi Vineke. Januar-Februar 2010 Begynder at kunne trave på Django så småt. Vi rider med bid og Django stiver sig helt enormt så jeg fik at vide at galoppen måtte vente til om ca 2 år for der ville traven være helt på plads. Marts-April måned 2010 Afprøver træning fra jorden og bidløs ridning hvor han er super fin! Køber Django. Maj måned 2010 Melder mig til Paradisgårdens ridelejr for at få hjælp til ogle former for adfærds problemer ex. han har problemer med at blive trukket og redet i skoven. D. 13 Juni 2010 Rider bidløst i skoven første gang! STOR dag!! Han stak nemlig ikke af! D. 17 Juni 2010 10 Dage til paradis så jeg måtte hellere ride bidløst de sidste 10 dage. Red i side pull i skoven. D. 27 Juni 2010 Ankommer til Paradis gården, min pony har aldrig været gladere for at se en fold! Uge 27 2010 Er på ridelejr og lærer om bidløs ridning og træning fra jorden vi tager hjem efter en måned mega seje og med fornyet selvtillid og et bånd der ikke ville briste så let! 20.10.2010 Får købt sadel og starter for alvor på akademisk dressur efter at have snuset til det hos marianne på paradis gården. Springer lidt videre XD Februar 2011 Får trænet versader fra jorden af og den 26 februar flytter jeg django til rævehøjgård. Marts 2011 Får trænet en masse fra jorden på en lækker bane jeg opdager min pony kan springe og begynder at tage små 20 cm op fra jorden af. April 2011 Får redet en del i skoven, Django begynder at vise små stress symptomer. Maj 2011 Django bliver et problem for mig og viser store stress symptomer, (jeg tænkte at det nok bare var en fase). Juni 2011 Marianne hjælper os en sidste gang inden paradisgården, det går lidt bedre men han er stadig rædselslagen og jeg begynder at give op. Jeg får Django på paradisgården den 28 Juni og det hjalp SÅ meget på hans humør! Allerede efter at have set vennerne på folden gjorde ham lykkelig og jeg kunne træne ham ordentligt en time efter! Uge 26 2011 Får lært en hel masse akademisk bidløs dressur og vi bliver bare mega seje fra jorden af Uge 27 2011 Djangos og mit bånd bliver genoptaget godt og grundigt og kan nu træne liberty stille og roligt igen. D. 29 Juli 2011 Flyttede jeg fra paradis til teglbrændergården! Her skal vi tilbringe resten af vores tid sammen. August 2011 Får undervisning af katrine boelsgård ham bliver mega sej til det akademiske September 2011 Springer mere på ham og kommer op og runder 80 cm Oktober 2011 Han bliver bedre og bedre og kan nu versader og næsten traversader fra jorden af og lidt versader fra ryggen af. Runder de 100 cm i spring. November 2011 Han er blevet stærkere i sin muskulatur, hans øjne stråler, han er blevet lidt tykkere og han arbejder som en drøm! Juni 2012 Django kom ind i en angst periode, men han var angst for at fortælle mig at han manglede opmærksomhed og at han savnede mig <3 Nu er alt i orden igen, jeg kommer mere til ham og giver ham mere tid til det han har brug for. Django er meget sejere i galoppen han kan lave vendinger som aldrig før. Han bliver bedre og bedre og mere sikker i dressuren, er du gal jeg elsker den hest! August 2012 Jeg kan virkelig ikke finde ud af min hest! I hans facade siger han bare at han gerne vil træne og det hele går godt, men vores hestehvisker siger at han lever i traumer. Jeg er bange for at jeg aldrig kommer videre med ham da vi begge er for svage og jeg har ingen idé om han nogensinde har været eller bliver glad... og ved ikke engang og han vil kunne lide at arbejde sammen med mennesker nogensinde... Han er bare ikk tryg og ligemeget hvad jeg gør, ser han negativt på det og bliver sur... Han er begyndt at sparke efter mig og bakke ind i mig under træningen... hvor er den drømmehest som jeg så gerne ville eje? Hvor er den hest jeg skal kunne styre, springe på, dressere, lære tricks, få et bånd til, få gengældt kærlighed og blive accepteret af? Hvor er min bedste ven? Jeg finder ud af at Django ikke kan lide mennesker og kun vil trænes fordi jeg vil, han vil ikke trænes!! Og det irriterer mig grænseløst at vi ikke bare kan være enige og venner... Nu kommer han på noget plantemedicin og Anita Bakkegård siger at jeg skal bruge flere godbidder i min træning og lege noget mere med ham for at han kan komme ud af sin lille bobbel. Jeg ved ikke om dette medfører til at jeg må droppe min drøm om min akademiske ganger og bliver nødt til at lade ham lægge vores træning, som så højest sandsynligt vil bestå af skovturer, agility og spring. Jeg har intet problem med at han er som han er og gerne vil have det på sin måde specifikt, det sagde han jo også til Anita. Men det irriterer mig at intet virker for os... jeg håber INDERLIGT(!!!) at vi inden for det næste år for en form for tillid og får knækket den bobbel der er imellem os, ellers kan jeg ikke have ham... så er det ikke sjovt for nogen af os... Det var vores negative opdatering, men til gengæld kan jeg sige at vi her i August måned tager på Lundby efterskole, hvor der vil blive et år med sjov og ballade og masser af undervisning, udfordringer og lykke - forhåbentligt! Jeg glæder mig rigtig meget! Nu er der kun 3 dage igen :) Jeg håber det kommer til at lykkes for os!! December 2012 Ja nu har vi stået på efterskolen i et halvt års tid :) Jeg har fundet ud af hvad jeg vil bruge min hest til. Jeg lever stadig for den Akademiske dressur, men Django har det ikke sjovt med det og han nyder langt mere at springe og ride i skoven, det fornemmer jeg bestemt også at jeg selv gør. Så jeg vil fra nu af begynde at springe på ham og blive en hyggerytter. Jeg vil fortsætte med bidløs ridning, træning fra jorden og akademisk dressurundervisning, men jeg kommer ikke til at dyrke dressuren på Django som jeg gjorde før, da det ikke er noget for ham. Jeg får lov til at få part på min ridelærers dressurhest når jeg kommer hjem, så der er en løsning på det hele. Jeg elsker min hest overalt på jorden! April 2013: Jeg har nu haft Django i 3 år og jeg har besluttet at vi begge må videre. Django vil noget andet end jeg vil, og jeg har derfor truffet en beslutning der lyder på at jeg skal give Django til den bedste familie i nærheden af mig. Men jeg har et halvt år til at finde ud af det hele. Det hele følger lidt i trit med at jeg skal på Gymnasium og jeg har fået et tilbud jeg ikke kan afslå, så jeg føler at jeg bliver nødt til at gøre det her. Jeg elsker ham, og hvis du elsker noget højt, må du en dag give det væk. Vi har ikke den store glæde af hinanden længere, men vi har et stykke tid endnu sammen, så eventyret er ikke slut endnu. Det hele skal nok blive fint igen, og jeg håber jeg finder den bedste familie til ham, som vil få den glæde af ham som jeg har haft i disse 3 år. 30.11-2013 Jeg kan ikke kalde dig min mere. Det er længe siden at jeg har grædt så meget... jeg kan ikke mere.. Jeg var taget op til mine to skønne heste kl 8 om morgenen. Det var koldt og jeg var meget spændt på denne dag. Django skulle hentes kl 10 af sin nye skønne ejer Tina. Jeg striglede min skønne pletmule så grundigt jeg kunne, mugede hans boks fin, redte manen ud, brugte en halv time på at klø ham og så læssede vi ham i traileren. Det tog en times tid og vi var alle godt trætte bagefter, da Django ikke så let giver op. Vi ankom til Tinas gård, satte Django ud på den gigantiske fold og hentede hans nye kammerat frieseren Frida. De fik lov til at lære hinanden at kende, imens vi satte os ind og drak kaffe. Alt var gået fint, jeg var glad og lettet og det var nærmest ikke gået op for mig hvad det var der var sket indtilvidere. Vi hentede de to smukke kraftige heste ind i boksene, de spiste deres wrap og hyggede sig - de var allerede blevet enormt gode venner. Jeg stod og drillede Django lidt, han drillede mig og skar ansigter, som han plejer at gøre. Mine forældre gik, da de kunne se at jeg blev mere og mere anspændt i mit ansigt... Da de gik, væltede tårene bare ud. Jeg hulkede. Django fattede ikke noget, han havde det bare skønt i sit nye kongerige. Jeg sad og græd, tænkte vores minder igennem og efter en halv time, gik jeg ud ad boksen, hentede gulerødder til Frida og Django og så tog jeg hjem igen med mine forældre. Jeg kunne ikke spise noget, kun græde og jeg var nødt til at gå i bad direkte da jeg kom hjem fordi mit ansigt føltes helt stift af bare tårer. Åh gud... jeg håber bare det hele går! Jeg tænker konstant på ham! Jeg savner allerede min lille basse.. Om to uger, skal jeg ned og besøge ham igen og se om han har det godt, det har han 100% sikkert, men det bliver godt at se ham igen anyways! Django, du betyder alverden for mig... Jeg elsker dig! ----------------------------------------------------------------- Tak for at du gad at læse! På gensyn ;)