{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Islænder Reimar fra Skovvang

Stem fair og med hjertet. :-) <3

Islænder Ask fra My-Soley

Du skal være logget ind for at stemme. Log ind


Fødselsår:
1998
Fødselsår:
2008
Højde:
140 Cm. Han er den gamle robuste type. :-)
Højde:
Omkring 140 cm i stang. Sporty type men med massere af muskler.
Temperament:
Han er meget stille og rolig, og hviler i sig selv. Når han bliver striglet står han altid og halvsover. Han er rolig og godmodig, og han har før været på et værested for psykiske syge. Han vil gå gennem ild og vand for sin rytter! Han er rigtig loyal, og han er det største nussehoved. :-) Han er altid meget kærlig, og jeg får dagligt en masse kys af ham. <3 Han ved godt at jeg er hans menneske. Han jager de andre heste på folden væk, hvis de vil snakke med mig. Så ligger han ørerne ned, og bider ud efter dem, og hvis de ikke er hurtige nok, vender han røven mod dem og sparker. Og hvis det er en hest der bestemmer over ham, danner han en ''mur'' mellem mig og den anden hest, så den ikke kan komme i nærheden af mig. Selvom jeg nogle gange kan blive lidt nervøs og spænde op når vi rider, bliver Reimar overhovedet ikke påvirket af det. Hvis jeg bliver nervøs for noget når vi rider tur, så går han lige så stille forbi det, selvom jeg er helt spændt op i kroppen. Han er meget beskyttende overfor mig når jeg rider ham. Han gør alt hvad han kan for at passe på mig. <3 Han er meget følsom, så han er rigtig god til at lytte til mine signaler. :-) Han er rigtig sød i ridehuset og er god til at koncentrere sig om det vi laver. Men han syntes helt klart at det er sjovere at ride tur. ;-) Han er meget rolig på tur, der er intet der kan forskrække ham. Selvom hesten foran ham bliver bange for noget, smitter det ikke af på Reimar. :-) Han siger hverken noget til traktorer, majetæresker eller køer. ;-) Han er også trafik sikker og siger intet til biler eller busser.
Temperament:
Han har det blideste temperament. Super samarbejdsvillig og vil gøre alt for at tilfredsstille sin rytter, samtidig med at han bestemt ikke mangler fremdrift, hvilket jeg er helt vild med.
Gangarter:
Skridt, trav, tølt og galop. Han er 4-gænger. Skridt: Hans skridt er meget rummelig og dejlig at sidde i. Trav: Har lært at elske hans trav, som er meget stor, men rigtig god alligevel. :-) Tølt: Hans tølt er rigtig god, ligesom en lænestol! Men han har lidt svært ved den, så det træner vi meget. Min ridelærer har trænet ham meget i tølt, og Reimar er allerede blevet meget bedre til det! Med min ridelærer tager han flere runder i ridehuset i tølt, men når det er mig der rider ham er det stadig lidt svært i ridehuset, og det skyldes udelukkende at jeg ikke er så erfaren en rytter. :-) Men hvis jeg rider ham på udendørsbanen kan jeg sagtens tølte på ham, og i et godt tempo! Reimars tølt bliver rigtig god hvis han kommer højt op i tempo, så bliver den mere ren. ;-) Galop: Er lige begyndt at galopere på ham, så kan ikke rigtig fortælle så meget om den endnu. Men både min ridelærer og min bedste veninde har prøvet at galopere på ham. Han har lidt svært ved anspringet, men når han kommer i gang er den ok. :-) Min ridelærer rider på ham en gang om ugen, hvor hun træner både tølt og galopanspring. :-) Han er en hest der elsker fart, så der er godt gang i alle hans gangarter. :-)
Gangarter:
Ask er 5-gænger med massere af kapacitet i gangarterne. Skridten er virkelig god og med stort overtræd. Traven er rigtig fin. Han bruger kroppen rigtig fint, og kan mestre trav i flere tempi. Tølten er med stor kapacitet. Super blød og samtidig kan han finde ud af at bruge kroppen. I bestemte momenter kan han mestre hurtig tølt, og har fået et rigtig fint middel tempo. Gallopen har vi også skulle finde signalet til, men den er med godt opspring og lange skridt i højere tempo. Passen har vi pillet en smule ved, dog siger pas ikke mig noget som gangart, og vi bruger derfor ikke tid på det.
Stævner:
Vi har kun deltaget i Julestævnet på min rideskole D. 8/12 2013. Hvor vi fik en 4. plads i ''Rid over bom'', er rigtig stolt af ham! <3 Det var vores første stævne sammen, og mit det første overhovedet, så er egentlig meget glad for resultatet. ;-)
Stævner:
Ganti's efterårsstævne 2015: Forholdene omkring vores første stævne blev lidt turbulente. Jeg rider ham med et baucher bid, og til ryttermødet blev der sagt, at det ikke var tilladt at ride med dette bid i de lave klasser. Min mor og jeg hastede ned til min bedstemor, der bor tre minutter væk, og fandt et normalt tredelt bid. Vi gik derfor på banen med en bidtype, jeg tidligere har fravalgt til ham, da han fungerer bedst med ro. Han tog flok, hunde, højtalere med ophøjet ro. T8: En delt 22-plads ud af 30 med et karaktergennemsnit på 4,0. 4.5: En delt 23-plads ud af 32 med et karaktergennemsnit på 4,37.
Stamtavle:
Stamtavle:
Ask har en blup på 111. F: Álfasteinn fra Selfossi - kåret med 8.54, over 50 afkom kåret i 1.klasse. FF: Keilir fra Midsitju - kåret med 8.63 og har ærespræmie for afkom. FM: Álfadís fra Selfossi - kåret med 8.31 og har ærespræmie for afkom. FFF: Ófeigur fra Flugumýri - kåret med 8.19 og har ærespræmie for afkom. FFM: Krafla fra Saudárkróki - kåret med 8.26 og har ærespræmie for afkom. FMF: Adam fra Medalfelli - kåret med 8.24 og har 2.klasses afkomskåring. FMM: Grýla fra Stangarholti - kåret med 7.69 og har 5 afkom i 1.klasse. M: Glóbjört fra St. Restrup - kåret med 7.73 som 4-gænger, 1.klasse i byg. MF: Kordi fra Kirkjubæ - kåret med 7.94 som 4-gænger. MM: Sefja fra St. Restrup - kåret med 7.85. MFF: Godi fra Saurdákróki - kåret med 8.02. MFM: Gígja fra Kirkjubæ - kåret med 7.90. MMF: Ljómi fra Björk - kåret med 7.95. MMM: Lóa fra Esrom - kåret med 7.96.
Køn:
Ja, den kønneste vallak. ;-) <3
Køn:
Vallak. Kastreret som 4-års.
Bemærkninger:
Jeg fik Reimar D. 14 September 2012. Lige fra da jeg var lille har jeg elsket heste, men var så uheldig at være voldsomt allergisk for dem. Jeg kunne ikke klappe en hest uden at jeg hævede vildt op i ansigtet, fik kløe over det hele og fik vejrtræknings problemer. Var engang i cirkus hvor jeg så hestestalden, det havde nær kostet mig livet. Min far fik mig heldigvis ud, så jeg kunne få vejret igen. Jeg begyndte at få det psykisk dårligt i 6. klasse og havde meget fravær, så jeg blev sygemeldt. Min læge vidste at jeg holdt meget af heste, så hun gav mig en allergipille, som heldigvis virkede 100%. Jeg begyndte meget hurtigt til ridning på en rideskole med islandske heste, hvor jeg forelskede mig i racen. Da jeg havde gået der i 5 måneder, spurgte mine forældre mig om jeg ville have en hest, fordi jeg havde valgt at jeg ikke ville konfirmeres. Det ville jeg selvfølgelig gerne, og valget faldt på islænderen Reimar! <3 Reimar har hjulpet mig utroligt meget. I starten da jeg gik på rideskolen kunne jeg ikke overskue hvis nogen skulle se når jeg red på ham, og jeg kunne slet ikke tale med nogen. Jeg gik helt i baglås og så ned i jorden. Socialangsten var meget slem, så vi planlagde altid hvornår vi kom ud på rideskolen, så der ikke var andre. Det eneste tidspunkt hvor jeg kom ud af mit hus, var når jeg skulle ud til Reimar. Det var dejligt at ride på ham, men det bedste for mig var kontakten fra jorden. Vi blev hurtigt bedste venner, og brugte meget tid på at opbygge vores forhold. Jeg kom ud til ham hver dag for at nusse og tale med ham. Vi lavede rigtig mange ting fra jorden af, så vi fik meget tillid til hinanden. Reimar gav mig langsomt mere selvtillid, så jeg turde at sige lidt mere ude i stalden til de andre. :-) Nu har jeg aldrig angst ude i stalden, og har ikke noget imod hvis folk kigger på mig når jeg rider. Elsker at snakke med de søde mennesker i stalden. Og det er helt sikkert pga. af Reimar! <3 Ville aldrig have fået mit liv tilbage, hvis det ikke var for ham. Der er ingen tvivl om at han reddede mit liv. Og han er i sandhed min soulmate. <3 Vi går på et ridehold hver tirsdag, og det er super hyggeligt. Ellers rider vi meget i ridehus og på rideskolens udendørsbane hvor vi rider nem dressur. Når vejret er til det, rider vi nogle gange tur. :-) Men har haft en lille periode hvor jeg har været nervøs for at ride tur, men er begyndt at arbejde på det. Og det har ikke noget med Reimar at gøre, han er helt idiotsikker på tur. ;-) Så ved egentlig ikke hvorfor jeg har det som jeg har det. Men Reimar er rigtig god til at ''passe på mig'' når vi rider tur. :-) Vi laver også meget fra jorden, og går også en masse ture sammen. Vi er blevet rigtig glade for at træne tricks, så Reimar har allerede lært et par ting. Det er tydeligt at han elsker at bruge hovedet. Tricks han har lært: *Smile *Kysse *Kramme *Stå på postament *Stå på palle *Rulle et tæppe ud *Samle en pisk op * Samle et flag op " I don't have to wear makeup. I don't have to have perfect hair. I don't have to fake a smile. I don't have to wear the prettiest clothes. I don't have to act perfect. I don't have to worry because I know you love me for me!" <3 Reimar har stået stille siden februar, pga. to brud på griffelbenet. :-/ Det kom meget bag på os, fordi han havde ikke været halt. Han havde kun været en lille smule uren i traven. Men nu er vi i gang med genoptræningen, som vi startede på d. 1 maj 2015. :-) Og nu er vi halvvejs, så vi nu er vi nået til traven/galoppen/tølten. Reimar skulle være helt færdig med genoptræningen i slutningen af juli, eller starten af august. <3
Bemærkninger:
Ask er farven brunblakvindott. Jeg fik Ask hjem lørdag d. 17/5 2014. Mandag samme uge så jeg en annonce på Joras.dk, og jeg vidste at jeg blev nød til at se ham. Om aftenen viste jeg annoncen til min mor, hun ringede med det samme til ejeren af ham og vi tog turen til Hadsund fra Aarhus om tirsdagen. Efter jeg havde prøvet ham vidste jeg at ham skulle jeg have og vi hentede ham om lørdagen. Han blev tilredet som 4-års, da han stadig var hingst. Efter dette er han blevet arbejdet meget med fra jorden. Ud over det er han ikke blevet redet ret meget og er derfor uddannelsesmæssigt bagud af sin alder. På de tre måneder jeg har haft ham er jeg blot blevet mere og mere glad for ham. Vi har været på lange rideture, ude og soppe i den kunstige sø i Silkeborg, dog med lidt protester fra hans side. Han er helt cool med biler, cykler, løbere og alt andet sjov vi ser her, hvor vi rider. Efter to måneder havde jeg ham med på Søren Madsen kursus, hvilket var super lærerigt for både Ask og jeg. Vi arbejdede med at stille, versader og schenkelvigninger, hvilket også blev vores vej til at finde traven. Vinter 14/15 Bassen går og hygger sig ude på marken det meste af tiden og er blevet forvandlet til en lille pelsbold. Dog er han helt klar på en tur og tøffer afsted som han plejer til trods for at have stået stille i et par uger, det er simpelthen elskværdigt. Forår 15 Nu er vi så småt kommet igang igen efter at han har stået stille en stor del af vinteren. Jeg havde forberedt mig på at skulle starte næsten forfra med traven, men nej. Ask vælger traven en hel del og er bare super dejlig at ride på. Vi har haft problem med at gå roligt og acceptere bidet, men efter vi er skiftet til Myler bid med baucher ophæng går han simpelthen så fint på bidet. Tølten bliver også bedre så længe vi holder arbejdstempo. Også galoppen er blevet forbedret en hel del, og galop anspring er begyndt at sidde i skabet fra trav af. Han er simpelthen bare en dejlig hest at arbejde med og det er fantastisk at mærke hvordan han forbedrer sig fra gang til gang. Efterår 15 Sommeren er gået efteråret er godt i gang, og det første sne er faldet. Og hvor har det dog været en god sommer. Vi har deltaget på DI' Aktivitetsuge, hvor vi har prøvet kræfter med TREC, fået springundervisning, løssprunget, sprunget på naturspring, redet ture og mange andre ting. Og Askepot er bare sød. Han springer når man beder ham om det, og virker til at synes det er sjovt. Han er simpelthen bare sød at have med på sådan en uge og opfører sig eksemplarisk. Vi har redet utrolig mange ture gennem sommeren og slidt et par sko, men efter at det er skiftet til vintertid bliver det ikke til mere end ture i weekenderne - og selvom han har stået en uge går han som om der ingen pause havde været.
Annonce