{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.537 visninger | Oprettet:

HesteGalleri.dk
VIP
HesteGalleri.dk Administrator

Tilmeldt:
28. nov 2003
Følger: 1 Følgere: 159217 Emner: 80 Svar: 459

Sådan vælger du det rigtige bid {{forumTopicSubject}}

Der findes et utal af bidtyper på markedet. Der findes tykke, tynde, todelt, tredelt, og biddene fås også med æblesmag.

De fleste hesteejere spørger sig selv, hvilket bid de skal vælge, hvilket er naturligt nok, for der er mange heste, som går rundt med det forkerte bid. Et forkert bid giver hesten ubehag under ridning, og dermed får hest og rytter ikke det optimale ud af ridningen. Derfor er det vigtigt, at du vælger det korrekte bid til din hest.

Et bid fungerer ved at lave et tryk i hestens mund og hoved. Trykket afhænger af hvilket bid, du bruger. Hvis biddet ikke passer ordentligt, kan det give sår i hestens mund eller gøre hesten modvillig under ridningen. Hesten kan derudover ende op med spændinger i ryg og nakke.

<b>Når der skal vælges bid</b>
Der er en række ting, som man skal overveje, når man vælger bid til sin hest.

En af de vigtigste ting er størrelsen på biddet: Et bid skal være så bredt, at der er cirka en halv centimeter fri på hver side af hestens mund. Hvis biddet er for smalt, vil det kunne nive hesten i mundvigen og dermed give sår. Hvis biddet derimod er for bredt, vil det køre frem og tilbage i munden.

Bidtypen: Det mest almindelige bid er trensebiddet. Tidligere var det todelte bid det mest brugte, men i dag bruger de fleste hesteejere et tredelt bid. Et tredelt bid er mere anatomisk korrekt for hesten. Det har et ekstra led og kan derfor følge hestens mund bedre, modsat et todelt bid, som skaber en spids, der kan trykke og gå op i hesten gane, så snart der tages i tøjlen.

Der er igennem de seneste år kommet mere opmærksomhed omkring bid og dets funktion. Derfor har mange hesteejere rettet deres fokus på alternative bid, nogle ryttere vælger også at ride bidløs.

Et bid er ikke bare et bid, og heste er meget forskellige i munden. Derfor er det ikke muligt at lave en opskrift på hvilket bid, der skal vælges. Prøv dig frem og tilpas biddet rigtigt. Nogle rideudstyrsbutikker og mærker tilbyder, at man kan prøve biddet på sin hest, inden man køber det. Det er en stor fordel, hvis man er i tvivl om hvilket bid, der er det rigtige.

Skrevet af Cecilia Lindahl for HesteGalleri


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Sådan vælger du det rigtige bid
  • #1   30. maj 2013 Myten om at det todelte bid knækker op i ganen, er aflivet for længst. Ellers fin artikel/guide! smiley

  • #2   30. maj 2013 øv, hvor er det kedeligt med sådan et indlæg, når der er kommet så meget mere viden om bid og størrelse mm.
    Bogen "Bag om Bidet" og Christinas (forfatteren og dyrlæge) har gjort så meget for at mane teorier om 2-delt bid som genere i ganen og længden af biddet, til jorden. MEN der ligger vist et kæmpe arbejde endnu inden det når ud til rytterne!


  • #3   30. maj 2013 Jeg vil anbefale folk at følge med på bidtilpasning.dk/hestemund.dk hvis de vil lære mere om bid og bid tilpasning. Evt købe bogen også.

  • #4   30. maj 2013 To delte bod går ikke i ganen og der skal ikke være så meget luft i siderne..

    Ommer!!


  • Valder L
    Valder L Tilmeldt:
    jun 2013

    Følger: 1 Svar: 6
    #6   1. jun 2013 Forældet viden er det nu ikke - der er lige så mange meninger om bid og bidtyper som der er hesteejere - derudover kommer der ny viden om bid hele tiden.
    Jeg synes, at det er et fint indlæg og det er rigtig god viden, at man kan gå til sin rideudstyrsbutik og låne et bid inden køb - det vil jeg da gøre, for et Sprenger bid er dyrt, så det skal være det rigtige.


  • #7   1. jun 2013
    Forældet viden er det, det er fysisk umuligt for biddet at gå op i ganen på hesten med mindre det er for langt :o).


  • #8   10. dec 2013 Jeg vil anbefale folk at få målt hestens mund, og tjekket tungen, laderne, og ganen, disse har også en stor indvirkning på bidet.

  • #9   7. jun 2016 Er det bare mig eller er dette indlæg næsten identisk/kopieret fra artiklen på heste-nettet tilføjet d. 22-11-2009 kl. 20:08 af Ridemagasinet Equipage?

Kommentér på:
Sådan vælger du det rigtige bid

Annonce