{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
600 visninger | Oprettet:

Sygdom i familien:,( {{forumTopicSubject}}

Jeg må lige ha noget luft og ud med det her triste.... min kære lillebror har en skøn skøn lille dreng på 1 1/2 år med kræft i sin blære...:(han får kemo inde på riget og bliver så syg hver gang.... den lille gut hvorfor??????? Jeg synes bare min familie har været hårdt ramt af den lorte sygdom!!!! Først mig i 2007 så min mor i 2010 som så blev taget fra os 13 mdr efter lungekræft..... :,(og nu min brors lille dreng.....


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Sygdom i familien:,(
  • #1   6. dec 2016 Det er jeg da ked af at høre. Hvordan er hans prognose eller er det for svært at sige i nu. Ja det kræft er noget værre l....

  • #2   6. dec 2016 Lægerne siger han tager godt imod kemoen så det er fint de håber at de kan slå svulsten i blæren ned med kemoen...så vi går her med et kæmpe stort håb..... men han er så svækket/syg hver gang med over 39 i feber og de må indlægge ham hver gang han får den store omgang kemo.

  • #3   6. dec 2016 Puha en omgang. Vi må håbe det bedste. Forfærdeligt når det rammer en flere gange.

  • #4   6. dec 2016 Ja det er hårdt og især for min bror og hans familie også fordi vi synes vi har været ramt nok af den l.... sygdom!!! Men ja håb håb håb og tænk når man står med et meget sygt barn kan man ingen hjælp få.... han får sondemad som er dyrt han skal skiftes hver 2 time hele døgnet det koster i bleer alle de benzin penge de bruger frem til sygehuset så lukker kommunen bare døren!!!!!

  • #5   6. dec 2016 det ikke nemt når man skal slåsse med systemet. prøv at henvende dig til nogle af bleproducenterne og se om de vil sponsorer nogle bleer gratis. og ellers kan i andre jo evt aflaste den lidt undervejs i beskift;)

  • #6   6. dec 2016 Ja det kunne man godt prøve:) det gør vi også hjælper alt det vi kan.... familien er dog ikke så stor men lidt har også ret;)

  • #7   6. dec 2016 kender alt til det. har mistet min Kusine og farmor og moster og flere i famille til kæft smiley håber i klare den.

  • #8   6. dec 2016 Ååh det gør mig ondt det er hårdt at miste:( jeg håber også han klare den... det skal han!!!!

  • #9   6. dec 2016 Åh det er noget skidt og det gør mig så ondt. Børn bør aldrig nogensinde skulle blive ramt af den slags ting, men sådan er livet desværre smiley

    Min datter er heldigvis født med defekter som ikke er livstruende, men jeg har skullet aflevere hende til operation da hun var 4 måneder, 9 måneder, 1½ år, og der kommer langt flere. For mig hjælper det altid at tænke "det kunne have været værre", selvom at mange hader når folk siger sådan, så er det noget der har hjulpet mig at sige til mig selv.

    Drengen kan behandles for det han fejler, han reagerer godt på kemoen, Det har ikke bredt sig til hele kroppen osv. Tænk hvis det havde været omvendt smiley Det handler om hele tiden at kigge på det positive, selv i hårde tider, for ellers bliver det ubærligt.

    Råd evt din familie til at få fat i nogle vejledere hos kræftens bekæmpelse, som kan hjælpe med at skrive de breve der skal bruges for at kommunen forstår at tildele "tabt arbejdsfortjeneste" samt penge for "ekstra udgifter i forbindelse med alvorlig sygdom eller handikap", for det burde også dække over udgiften til transport.

    Luft ud al det du kan her, skriv breve, syng triste sange, alt hvad du har lyst til... det giver dig styrken til at være stærk for din bror, for han og drengens mor har helt sikkert brug for det smiley

    Lægerne er dygtige... Nu kender jeg ikke lige de læger som din nevø hører under, men jeg har kun gode erfaringer med lægerne på rigets børneafdeling, samt narkoselægerne, hvilket er dem jeg primært har haft kontakt med.

    Hvordan står det til med forældrene? har de haft noget "alene tid" overhovedet siden det blev konstateret? Hvis ikke, hvilket kan være svært for forældre når børnene er så syge, så prøv at se om der er noget familie der kan passe ham, bare et par timer hvor de kommer ud og bare er sig selv, ikke en hel dag, bare ned på en café til brunch, en gåtur, hvad som helst, for hårde ting som det de sidder med kan tære hårdt på et forhold, og et lille break kan give fornyet styrke til at være hinandens klippe.

    Jeg krydser fingre for at han kommer så skånsomt over det som muligt...


  • #10   7. dec 2016 Puha.. Hold da op sikke en omgang.. Jeg kender desværre alt for meget til den sygdom.. Min mormor døde (også alt for tidligt) af den sygdom. Hun var spist op indvendigt da de opdagede det og gav hende max 6 mnd tilbage at leve. Hun døde efter 3 mnd. smiley min far har haft prostata kræft men lever fint i dag..
    Min papbestemor døde af brystkræft.. Min farfar døde af kræft..
    Jeg blev i 2012 indlagt på sygehuset på neurologisk afdeling i 10 dage da jeg blev så svimmel og mistede balancen. Specialisterne troede først det var en virus på balance nerven. Men nej det var det ikke.. Så blev der taget rygmarvsprøve som ikke viste Borelia da det var en mulighed.. Så ville de scanne mig.. Jeg kom så i tanke om at jeg havde de samme symptomer som min mormor i starten før de fandt alle de svulster.. Imens jeg lå og ventede på at blive scannet var jeg for første gang i mit liv rædselsslagen, jeg var rædselsslagen for at jeg nu måtte fortælle mine børn at jeg havde fået kræft skulle dø... Heldigvis (7,9,13, bank bank) fandt de ikke noget.. Og langsomt gik svimmelheden over og jeg faldt ikke mere..
    Jeg har dette råd at komme med..
    Aldrig lad de være alene når der er vigtige/afgørende tests/operationer der skal tages.. Jeg var alene da jeg skulle scannes..og nøj hvor var jeg ensom, lille og rædselsslagen..
    Sender jer alle varme tanker.

    Mvh TT


  • #11   7. dec 2016 Hvor er i bare søde:) mange mange tak for jeres varme tanker og ord og ikke mindst gode råd for det er også svært at være pårørende.... man er bange for at presse for meget på med hjælp.... men de er trætte da han sover meget dårligt og som skrevet skal han skiftes hele døgnet hver 2 time..... det irritere mig vi bor så langt fra hinanden og de ikke er lige rundt om hjørnet.....

  • #12   7. dec 2016 Lægerne er rigtig dygtige. Min svigerinde fik kræft i hjernen, de kunne ikke fjerne knuden, hun fik kemo, stråler, og stamceller, var meget syg, hun kunne ikke snakke, ikke læse, lam i den ene side og i dag er hun erklæreret rask. - det er jeg SÅ imponeret over. så fat mod. lægerne er virkelig dygtige.

  • #13   7. dec 2016 Din familie er absolut ikke de eneste smiley

    Stort set alle dødsfald i min familie de sidste mange år har været pgå kræft smiley

    Min moster- kræft alle vegne, startede som brystkræft i 1982, døde i 2012.
    Min faster - samme, kræft der ikke kunne slåes ned, og spredte sig.
    Min niece- knoglekræft, først mente de hun blev helbredt, så vendte det hidsigt tilbage, hun blev kun 13 år smiley
    Min far - lungekræft.
    Min anden faster- kræft i hjernen
    Min søsters svigermor og far, også kræft begge 2, den ene døde i oktober den anden i december 2012.
    Og nu her i sidst i oktober, min anden moster, også kræft allevegne, men det skal dog siges at lægerne mente at det var startet med brystkræft som hos hendes søster, men at hun ikke ville søge læge, og gik med det så længe at det spredte sig til hele kroppen.

    Kræft er en forfærdelig sygdom, og man er sgu hunderæd for at få den indenbords smiley


Kommentér på:
Sygdom i familien:,(

Annonce