Historien om Lisa... Nyt :) {{forumTopicSubject}}

Her er forhistorien (link fjernet)

Og det nye:

Efter at have knoklet hele dagen lang, var Lisa endelig færdig med at ordne stalden. Hun kunne mærke hvor øm hun var i hele kroppen. Det havde været en hård start på en hel ny tilværelse, og nu sad hun ved ridebanen og beundrede Louise, der red den lille palominofarvede hoppe. Lisa var meget imponeret, og det selv om hun endnu ikke kendte til halvdelen af de øvelser ekvipagen udførte. “De klarer sig godt, synes du ikke det?” Lisa nikkede og så et kort øjeblik op på Maria, men hurtigt fangede den lille rytter på den smukke pony igen Lisas opmærksomhed. Hun kunne se at Creamy et øjeblik drillede Louise, for hun så meget irriteret ud. Maria nævnte noget med at hun skulle samle pony op, og så prøve igen. Men det ville åbenbart ikke lykkes, så de forsøgte sig med øvelsen et par gange til. Lisa havde i starten været skræmt over hvor meget konkurrencemennesker de var her i familien, men efter lidt tid var det gået op for Lisa at det betød lige så meget at have en hyggelig dag med hesten, som at vinde en rød rosette på konkurrencebanerne. Da Lisa den første da hun var der, var inde og få en tår saftevand i køkkenet, så hun det store præmieskab der bugnede med rosetter, pokaler og medaljer. Maria havde dengang fortalt hende, at selv om der var så mange, så kunne hun hver lille historie om dem. Der var for eksempel en lille lilla rosette, som Frida havde vundet til sit første stævne. Ved siden af skabet hang en lang række billeder, og det viste sig senere at der var et billede af samtlige heste familien havde haft. Der hang rigtig mange billeder, og Lisa havde endnu ikke haft mulighed for at kigge dem grundigt igennem. “For resten Lisa, jeg har noget ekstra arbejde til dig. En del af vores gamle udstyr skal ordnes. Jeg har sagt til Jakob han skal hjælpe dig med det. Så sidder han i det mindste ikke derinde og surmuler.” Lisa sukkede indvendigt. Hun havde ikke lyst til at tilbringe længere tid end højst nødvendigt med Jakob. “Jeg smutter op i stalden nu” smilet var der på læben, men det blev nærmest tvunget frem. “Ja, Jakob er der oppe nu, jeg kommer ud med noget i kan drikke senere, så i ikke dør af tørst.” Maria klappede Lisa på skulderen, inden hun igen begyndte at forklare Maria hvordan hun fik Creamy til at changere galoppen ind over midten på ridebanen. Trist gik Lisa op til stalden, hun frygtede virkelig at skulle sidde deroppe. Jakob havde ikke været særlig flink ved hende i morges, og det var først omkring klokken 10, at han havde forladt stalden. Inden da havde han gået og nærmest tjekket op på om hun nu gjorde alting rigtigt, det var som om hun blev konstant overvåget, og den fornemmelse brød hun sig bestemt ikke om. Da hun kom ind i stalden lød der en lystig fløjten, og Jakob sad allerede og var i fuld gang med pudse arbejdet. Han så kort på Lisa, men sagde intet til hende, men dette holdt ikke længe. “Du, Lisa” Hun så forskrækket på ham, men hun kunne ikke få øjenkontakt med Jakob, da han sad og stirrede stift på læderet, som hans hænder arbejdede omhyggeligt med, “Hvis Don slår med hovedet når du rider på ham, skal du give efter i tøjlen.” Lisa så mistænksomt på Jakob, der for et kort øjeblik havde lagt det kindstykke han havde siddet med fra sig. “Dem der havde ham før han kom hertil, var meget hårde ved hans mund, så han bliver lidt nervøs hvis man har for meget fat i tøjlerne. Jeg synes bare du skulle vide det.” Lisa fik lidt dårlig samvittighed, for det havde været et problem de sidste par dage og Lisa havde ikke haft den fjerneste anelse om at det var det der var galt. Hun snøftede engang, og det lagde Jakob mærke til: “Nu skal du ikke sidde og flæbe. Du vidste det jo ikke. Du kan ikke gøre for at der ikke var nogen der havde sagt det til dig.” For første gang så Jakob direkte på hende. For første gang lagde Lisa mærke til de klare blå øjne. De flakkede nervøst rundt, og det virkede som om Jakob var lidt urolig for hvad der skulle ske nu. “Jeg ved det godt, men jeg har bare dårlig samvittighed. Don kan jo ikke vide at det var derfor.” Jakob smilte en smule: “Jeg er ret sikker på at Don nok skal tilgive dig. Det har han gjort med alle os andre.” Lisa skulle til at sige noget, men Jakob var igen dybt koncentreret, og Lisa valgte derfor at lade være. Hun greb den havanna-farvede trense der lå lige foran hende og begyndte så at pudse...

God læselyst... Kommentarer modtages gerne .D