Sælge eller ej? {{forumTopicSubject}}

Giv dig selv 5 minutter til at læse mit dilemma igennem, og skriv meget gerne en løsning til mig..

Jeg er en pige på 15 år som skal i gymnasiet efter sommerferien. Jeg har redet siden jeg var 5 år gammel på rideskole, og det var først til min konfirmation at jeg købte min egen hest. Jeg brugte alle mine konfirmationspenge på købet af denne skønne DV-hoppe, og jeg var lykkelig. At få min egen hest har altid været mit allerhøjeste ønske i hele verden, og den drøm gik så i opfyldelse da jeg blev konfirmeret.
Mit problem er bare, at jeg i de sidste 2-3 måneder har mistet interessen for ridning og heste, og jeg har gået med de her tanker for mig selv, fordi jeg på en måde følte at det var en 'ulovlig' tanke eller hvad man skal sige. Mine forældre poster jo penge i den her hest hver eneste måned, og det gælder både forsikring, staldleje, smed, dyrlæge og foder = dvs. en hel masse penge.
Derfor har jeg ikke sagt noget til dem, fordi jeg følte at de ville blive sure hvis jeg fortalte dem hvordan jeg havde det, fordi de har brugt alle de her penge på det. På den anden side, har jeg også følt at jeg blev nød til at sige noget til dem, så vi ikke blev ved at betale, hvis jeg nu ikke havde interessen for det.
Jeg har længe følt dårlig samvittighed overfor min hest, pga. at jeg ikke rigtig gad tage ud til hende, og at når jeg så var der, så gad jeg ikke ride. Dvs. jeg har både dårlig samvittighed når jeg er der, og når jeg ikke er der. Det er noget jeg har tænkt over i lang tid, og som rummer meget i mit hoved hver eneste dag.
Jeg har også følt skyld overfor min hest, fordi jeg ikke føler at det er 'et liv' for hende, at komme på fold hver dag nogle timer, og så ind i sin boks igen, når hun kunne nå så langt med en rytter som virkelig brugte tid og kræfter på at træne med hende. Hun kan både springe og ride dressur, og har et sind af det pureste guld, og derfor har jeg jo den skyldfølelse og føler at de ting jeg tænker og føler er 'forkerte' fordi det jo burde være en glæde at komme ud og besøge hende hver dag. Det er det bare ikke mere.
Så nu ved jeg ikke om jeg skal sælge hende til en sød pige/dreng som ville elske hende ligeså højt som jeg gør, og give hende opmærksomhed hver dag som hun fortjener det - eller om jeg skal give det noget tid og vente og se. Jeg ved virkelig ikke hvad den rigtige beslutning ville være, for hvad nu hvis denne manglende interesse for heste kun er midlertidig? Så er det jo forsent, hvis jeg har solgt hende?
Men på den anden side skal jeg starte på gymnasiet efter sommerferien, og med både skole, arbejde og hest, bliver tiden knap, og jeg må derfor vælge.
Jeg føler mig så ussel, men de her ting kommer fra hjertet, og det er ting jeg føler - derfor må det jo være rigtigt. Jeg har altid sagt til mig selv, at jeg aldrig ville blive en af de piger som solgte deres hest når de kom i min alder, fordi de fik andre interesser, men det er jeg jo ved at blive nu? Er der okay?

Jeg ville virkelig sætte pris på jeres personlige meninger omkring mit problem, og så give mig svar.

Vh, Caroline