{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.121 visninger | Oprettet:

Vægt på shetlænder? {{forumTopicSubject}}

Ja, vejede min shetlænder i dag, og vil lige høre jer ad, hvad I ville mene om dette:

I uge 16 kom Kurt til dyrlæge efter at have været halt i tre uger før det (ja, tre uger inden, vil ikke have det kommenteret, at han gik i tre uger, eftersom han efter to uger (uge 15) havde dyrlæge der halthedsundersøgte ham, og intet kunne finde, og derfor gerne ville have ham på klinikken til blokader og røntgen, og det blev i uge 16). I uge 16 bliver det kommenteret hvor fin Kurt ser ud (af begge dyrlæger der er tilstede. Det blev også kommenteret i uge 15), han er ikke en tyk shetlænder, og det var ikke så tit de så en shetlænder der så så godt ud mht. huld. Han havde dog tabt nogle muskler, men man træner jo ikke en skadet pony smiley
Han bliver undersøgt, de finder ud af han har en kraftig kodeledsforvridning, og han bliver beordret så meget ro som muligt i mindst 3 måneder.

Omkring d. 1. maj får jeg konstateret lus på den bette pony, og han bliver da behandlet med Tectonik.

Kurt får i uge 18 (d. 5/5) kolik, og dyrlæge tilkaldes. Hun behandler ham, kommenterer dog ikke hans vægt på nogen måde, giver et tip til at få lus væk, men kommenterer ikke hans vægt.

I uge 19 kommer der kiropraktor til hestene, og der har Kurt siden uge 16 tabt sig ca. 20-25 kg. Her kommenterer hun så, at han ser fin ud som han gør nu, trods jeg syntes hans hofteben stikker noget ud, og at man kan mærke ribbenene lidt for tydeligt efter min smag. Han er blevet indsunken ved flankerne, og ligner simpelthen noget der er løgn, dette er dog pga. lusene, han ligner noget der er løgn (det virker til, at han sætter vinterpels igen).

Det skal siges, at han har tabt sig YDERLIGERE siden uge 19, gætter på han har tabt sig ca. 30-40 kg i alt, måske mere.

I dag vejede jeg ham med et vægtbånd, og det viste 210 kg (ved godt det kun er vejledende). Og tænkte det ikke kan passe. Han skal IKKE veje så lidt, og det ved jeg, eftersom han plejer at veje 250-275 kg (derimellem ca.) når han er sund og rask, og ser ud som han skal, med alle hans muskler. Dette er noget jeg ved, så I skal ikke kommenterer at han da så er bællefed.

Det skal lige siges, at han er en shetlænder af kraftig bygning, og måler et sted omkring de 103 cm.

Han ligner som sagt noget der er løgn, eftersom han har været syg hele vinteren med meget slem kolik der tog ham 2-3 uger at komme sig helt over, og så haltheden, lusene der sikkert også var der i vinters, og endnu en kolik.

Han går på græs, får hø, får foder (pga. et tilskud pga. kodeledsforvridningen), og er lige blevet sat op i foder, da han fortsætter med at tabe sig. Han får også mineraler fra bl.a. Himalaya sliksten (der bruges flittigt), og Grazing Minerals fra Pavo på folden)

Hvad dælen ville I gøre? Skal ud til dyrlægen her i næste uge (kan ikke lige fange hende før), og vil lige tage et nyere billede af ham, så hun kan sige hvad vi kan gøre.

OBS: Han skal have ormekur snarest muligt, skal have foretaget en gødningsprøve.

Kurt som han ser ud nu (billedet er fra i lørdags, da det var godt vejr): http://i44.tinypic.com/5evoyd.jpg

- Dette billede er dog en "god dag", hvor han lige har fået fjernet noget mere pels. Hans pels er desværre stadig stort set fuld vinterpels, så uha hvor jeg jeg lyst til at klippe ham overalt, for om han får en pæn sommerpels er for mig ragende ligemeget, hvis det er den eneste ulempe ved at klippe ham nu, kunne jeg meget vel godt finde på det.

Undskyld at det måske er lidt rodet at finde rundt i, men ellers må I jo spørge, hvis der er noget I ikke lige forstår smiley Og undskylder også lige at det blev så langt smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Vægt på shetlænder?
  • #1   22. maj 2013 skygger!!! ih!
    sys ikke han ser alarmerende tynd ud.. sys faktisk at han er ret flot.. og efter en tur på sommergræs, så skal du se.. smiley


  • #2   22. maj 2013 Noget af en omgang i har været i gennem, ønsker jer alt held og lykke fremover!

    Dog ved jeg ikke om det bare er billedet der snyder, men jeg synes faktisk ikke at han ser direkte undervægtig ud. Muskelfattig på bagparten - ja, men undervægtigt, ikke rigtig.


  • #3   22. maj 2013 Missen: Han taber sig bare stadigvæk, selvom han går på græs, og får alt det der er skrevet.

  • #4   22. maj 2013 Smut: Desværre snyder billedet, men har ikke lige nyere smiley

    Og jo tak, det er noget af en omgang - over 10 000 kr. brugt på shetlænder i dyrlægeregninger siden d. 28. december 2012.


  • #5   22. maj 2013 Min shetter på 100 cm vejer 172kg.
    Nu er han blevet for tyk og vejer ca 200kg

    http://www.hestegalleri.dk/galleri/232429-anden_saerlig_race_incredible_dark_design

    Synes din på billedet har en stor vom smiley


  • #6   22. maj 2013 DD: Stor vom? Godtnok skråner han her, da underlaget skråner (det giver jo god mening, at ponyen så skråner med ;))

    Men hvis man ser ham 'live', ville du absolut ikke kalde den stor. Når man ligefrem kan ane de bagerste ribben på afstand, er det ikke lige en stor vom.


  • #7   22. maj 2013 Når jeg sammnligner ham med mine 4 synes jeg den ser stor ud. 2 af mine er 'slanke' hele vejen, den ene er ifol og har samme vom, og så den sidste har også samme vom som din, men er dog tynd alle andre steder. Det var så pga orm smiley

    Og når din så enda vejer så meget mere end min og de er på samme højde synes jeg personligt det virkede meget troværdigt.
    Men som du selv siger kan det jo være billedet, jeg har jo ikke set ham live.


  • #8   22. maj 2013 bare fordi han er en pony, behøver den ikke være fed!!!
    man må gerne kunne se lidt ribben (ifølge mig) på en shetter og andre pony racer..!
    hvad fodre du med??

    vi har ikke kunne holde sul på vores heste med hippolyt.. lige pludselig tabte de sig helt vildt.. så skiftede vi tilbage til Icelandic power.. og det holdte sul på dem..
    og ellers køb noget solsikke olie og giv ham en halv dl hver dag.. evt sammen med hans sommer vitaminer, hvis I giver det.. så smid det i en spand og bland det sammen..


  • #9   22. maj 2013 Jeg synes bestemt ikke han er for tynd, men ganske pæn. Du skal huske på at nogen heste kan tabe sig pga smerter, uanset hvor meget foder de får smiley håber han snart bliver helt frisk igen smiley

  • #10   22. maj 2013 Mener det er Equsana vi fodrer med, mener det er Active den hedder. Det er kun siden uge 16 han er begyndt at tabe sig på det foder. Han fungerede aldeles godt på det sidste år og hele vinteren igennem.

    Udover det, får han en halv ske Cortaflex, en halv skovl majs (ikke en stor skovl). Han har fået jerntilskud pga. eventuelt jernmangel (pga. lusene), han får loppefrøskaller (pga. den første omgang kolik, der var en meget slem sandkolik). Mener det er det han får af tilskud.


  • #11   22. maj 2013 - Måske det lige skal siges, at jeg godt ved hvordan en shetlænder skal se ud, da jeg bruger ham til bl.a. mønstring, og der dukker man dælme ikke op med en pony der er for tyk smiley så der er jo en grund til, at jeg ikke forstår dette, da han altid har set fin ud.

  • #12   22. maj 2013 De 2 bagerste ribben må gerne kunne mærkes/skimtes på en hest der er i god form, uden den nødvendigvis er undervægtig.

    Tror bare at folk i dag (ikke henvist specifikt til TS) er så vant til at se for fede ponyer og heste, at man er blevet blind for hvad der er egentligt er normalvægt - og ikke undervægt.


  • #13   22. maj 2013 Smut: Som nævnt ovenfor, ved jeg godt hvordan en shetlænder skal se ud, når den skal se ud som den skal, og jeg vil da gerne indrømme, at han var blevet lidt småfed inden han blev syg, og jeg er helt enig i, at de fleste folk nu om dage er forblændet af alle de tykke ponyer der render rundt, og derfor fejlagtigt tror det er sådan en pony skal se ud, men på det der billede kan man ikke se "helheden" i det. Han er tyndere end billedet viser (kunne sikkert have noget med vinklen at gøre, og lyset, idk), men når en pony trods græs og foder bliver ved med at tabe sig, er der dælme noget galt! Og som sagt ovenfor (ikke til dig, men generelt), er ormekur noget der bliver gjort så snart jeg får fat i dyrlægen.

  • #14   22. maj 2013 TS: og som nævnt ovenfor, så var min kommentar ikke henvist specifikt til dig smiley
    Det var mere generelt, fordi der er rigtig mange der har svært ved at vurdere hvornår en pony er normalvægtig, overvægtig eller undervægtig. Rigtig mange ponyer - ja især ponyer - er overvægtige, uden at ejer egentlig er opmærksom på det.

    Men godt at der bliver gjort noget ved det, og som sagt: Held og lykke ! smiley


  • #15   23. maj 2013 Hvis din pony har vejet 275 kg har den været overvægtig!!
    Gennemsnitsvægten for en shetlænder er 165 kg. Min nu afdøde pony vejede 195 kg og var FED.
    Synes faktisk også at din pony ser godt ud på billedet


  • #16   23. maj 2013 Han ser ganske fin ud på billedet - lidt for lidt muskelmasse bagtil, men intet alarmerende.

    Hvis han taber sig, så er det muligvis nok pga orm, men det er du jo obs på.

    Vil også sige, at 275 kg er alt alt for meget for en shetlænder på 103 cm i stg - omkring de 175-185 kg for en str som ham af din vil være nogenlunde passende alt efter bygning/knoglestruktur.

    Jeg er ikke meget for målebånd - en brovægt giver dig et langt mere reelt billede af en egentlig vægt.

    Dejligt og se og høre om en der ofre det der skal til for en shetlænder - de små har lige så stor krav på en ordentlig behandling som de større rideponyer/heste. Så tommelfingeren op til dig smiley


  • #17   23. maj 2013 mine på 95 cm, har en idealvægt på 150kg. siger dyrlægen smiley

  • #18   23. maj 2013 har haft et føl, der lige som din stod og tabte sig og fik en stor mave og ellers tabte sig. han havde orm og sandorm. så tror han har orm din søde shetter.

  • #19   23. maj 2013 WHAT? jeg har en minishet på 85 cm. Hans vejledende vægt er pt 165 kg. Og han har fedtlagringer før skulderen, bag skulderen, han er flad over ryggen. Han har tabt sig MARKANT fra 195 kg..... Jeg kan SLET ikke forstå at en 1 meter pony skal have så høj en vægt. JEg ville ELSKE hvis min havde samme form som din (med lidt flere muskler, men det er der jo en meget naturlig grund til den mangler). Selv til kåringer bliver "fede" ponyer belønnet med gode karaktere, hvilket jeg synes er synd. Der er ne almen ide med, at små ponyer jo skal være lidt mere runde, og det er noget forbandet fis. Man skal vurdere huld på en shetter, som man vurdere en oldenborg. Jeg har en forventning om, a min skal tabe sig yderligere 15-20 kg for at have en idealvægt/huld. Men jeg tror så ikke det er realistisk, med mindre jeg outter ham på jordfold (som jeg ikke har noget af, endnu). Shetterre er ikke skabt til at gå på græs, og derfor ser vi så mange tykke, forfangne og EMS ramte ponyer i DK. Vores græs er for GODT...... På Caspers side, ligger der en film "how to fatscore a horse", samt er der et stykke nede en plakat over hvordan man vurdere dem på skalaen.... http://www.facebook.com/pages/Mr-Casper/154654438032877
    MEN, god ide med ormekur. det er jo ikke normalt at de taber sig, selv om de får al den græs... Så selv om jeg nærmest misunder din ponys hul, så kan jeg godt se det ikek er en positiv baggrund for vægttabet. Mon ikke ormekuren vil hjælpe?


Kommentér på:
Vægt på shetlænder?

Annonce