{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.662 visninger | Oprettet:

Når hesten nægter at gå. {{forumTopicSubject}}

Hej alle sammen smiley

Jeg har part på en skøn islænder, men både ejer og jeg føler vi står med noget af et puslespil hvad angår hans adfærd.
Nu håber jeg at i kan hjælpe lidt, eller i hverfald komme med nogle ideer, erfaringer eller lign.

Jeg kan starte med at fortælle lidt om den islænderen jeg rider.

Han er fundet som plag som hitte hest hvor ingen ville kendes ved ham. Han har gået som elevhest på en efterskole hvor man red akademisk, bidløst og øvede horsmanship. Senere hen er han blevet solgt til en rideskole som havde ham 1½ måned før han blev sat til salg. Nuværende ejer købte ham som et medlidenheds køb med et ønske om at hendes søn med tiden ville kunne få en god tur pony. Da hun købte ham som rideskolehest, løb han med hovedet i vejret, stressede og var ekstrem overvægtigt. Han blev på rideskolen redet af en pige som synes det var sjovest at galopere på ham og stoppede ham ved at flå ham rundt i en lille cirkel. Nuværende ejer fik ham undersøgt og han var låst i hele ryggen. Han er blevet behandlet og der er nu intet at finde, han er ordnet med tænder også.

Han er en opmærksom, blid, klog pony, med sine helt egne meninger og meget vedholden. På mange punkter er han utrolig cool og bliver sjældent skræmt.

Vores problem er at når han rides ud på tur, havde han det med at vende om. Det fik vi med hjælp udefra ændret til at han nu stopper og bliver stående. Han nægter at gå frem, og de stop han laver kan komme MEGET pludseligt. Vi er nået til at kunne overtale ham til at tage enkelte skridt frem, men presser man ham for meget bakker han. Bliver man ved med at presse ham bliver han gal og står og bukker på stedet, eller truer med at stejle. Han har endnu ikke stejlet men, plejer at rejse sig 20-30 cm fra jorden og dreje om på bagbenene. Han havde en vane med at kigge meget på tur, og derefter "opfinde" (der findes sikkert et bedre ord for det, jeg kan bare ikke lige komme på det) noget farligt. Her snakker vi om ting som kan stå mere end 100 meter væk, som han måske før er gået pænt forbi. Vi fik at vide at vi som rytter skulle stoppe ham i at kigge, ved tag i tøjlen eller at stille ham til modsat side end han kigger til. Dette kan han også blive "gal" over og det kan frem provokerer et stop. Han stopper som regel kun den 1 kilometer på turen og går herefter eksemplarisk. På den 1 kilometer af turen ligger der 2 gårde, den ene har en pony gående og løs hund, en masse brændestabler (han er ikke bange for dem) og den anden gård har både får, køer, til tider løs hund, og denne gård kan ingen af hestene fra stalden lide at gå forbi. Men der sker mange ting på det første stykke og det er her min part protestere mest og stopper op. Når vi forbi den sidste gård er der sjældent mere.

Vi har gået mange ture frem og tilbage og trænet foran den gård han ikke bryder sig om, men der er aldrig noget når man trækker. Han følger lydigt med.

Jeg har redet ham i ca 2 måneder, og ca 1½ måned på bane, hvor han indtil fornylig ikke havde prøvet på at stoppe op. Han løb meget i starten da jeg begyndte at ride, han kendte ikke til halv parader og tog ikke imod de hjælpere man gav ham. Han lærte utrolig hurtig og virkede til at nyde at arbejde for mig. Jeg har hele gjort meget ud af at rose ham når han gjorde noget rigtig. Jeg har kunne presse ham under ridning og udfordre ham. Vi har kun arbejdet i skridt og trav da han slet ikke har været i form til at galopere.
Her den anden dag stoppede han så pludselig op, en meget brat opbremsning fra trav, og nægtede at gå videre. Det var efter jeg havde travet en 10 runder uden skridte pause. Han har som sagt meget dårlig kondi så jeg kunne godt mærke at dette var hårdt for ham. Jeg fik redet ham ud at stoppet ved at dreje ham lidt så han var nød til at tage et skridt. (dette virker ikke på tur da han enten bare vender om, eller bakker) han stoppede 3 gange i alt men jeg fik ham frem alle gange, og stoppede med en god øvelse hvor han var lydhør.

Jeg har prøvet at longerer ham 2 gange hvor han første gang var flink, det forgik i skridt og trav. Anden gang stak han af da jeg ville prøve i galop. Han prøvede 2 gange mere at stikke af, dog i trav, da jeg denne gang var forberedt lykkedes det ham ikke.

Vi havde for ca en måned en anden rytter på ham som lærte ham ikke at vende om og som fandt ud af at hvis han stoppede på tur hjalp det at lade ham stå i situationen, drive frem og gik han ikke fik han lov til at stå i længere tid. Når han så endelig gik frem bliver han overøst med ros. Hun vurderede at han havde lav selvtillid og en form for separations angst. Hun anbefalede at han gik til bidet når vi red tur og at vi ikke lod ham kigge på alt muligt. Det er det vi har arbejdet udfra siden. Vi har oplevet fremskridt men nu er han jo så også begyndt at gøre det på banen.

Jeg har fundet ham på 2 profiler her på HG hvor jeg kan læse mig til at hans stopperi, bakken og at han skulle bukke i galop altid har været et problem.

Det her er så hele vores problem i grove træk. Vi er selv lidt på bar bund, hvorfor han gør som han gør. Om han virkelig er usikker og lider af separations angst, eller om han bare ikke gider og derfor stiller sig på tværs. Eller om der er en helt tredje grund.

Ejer snakker om at stille ham som foldbums hvilket vi begge synes ville være EKSTREMT ærgerlig da han er den skønneste pony at håndtere på stalden, på gåtur, på marken. Der er han er meget godmodig og venlig og ikke mindst tålmodig.

Så jeg håber nogen har læst hele denne lange smøre og har lyst til at komme med nogle råd eller teorier vi kan arbejde videre fra.

På forhånd tak, jeg er spændt på at hører fra jer.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Når hesten nægter at gå.
  • #1   29. sep 2014 jeg er ikke tilhænger af at han ikke må kigge, for hvordan skal han ellers blive tryg ved ting omkring ham.
    jeg ville ride ud, og når han kigger vil jeg lade ham kigge, og ikke forlange andet end at han har næsen i den retning jeg vil, når han ikke længere kigger, eller kigger efter noget andet, vil jeg bede ham gå frem, kigger han så på første sted igen, vil jeg lade ham kigge, til han har mistet interessen for det, og så bede ham gå frem (kan tage en helvedes tid).

    hvis det er selvtillid den mangler så vil en masse træning med underlige ting styrke ham


  • #2   29. sep 2014 En ting er i hvert fald sikkert, den hest skal have lov til at "kigge" på tur og undersøge de "farlige" ting. Ellers lærer han jo aldrig, at de ikke er farlige. Han stopper højest sandsynligt, fordi han ikke har fundet ud af, at de "farlige" ting ikke er farlige og I har bekræftet hans mistanke om, at tingene er farlige ved at få ham til at kigge væk fra det.

    Desuden har han fundet ud af at går han på bagben, så stopper I med at bede ham om at gå frem. Så selvom han småstejler, så skal han have afvide, at fremaf det skal han.

    Mvh Hippie smiley


  • #3   29. sep 2014 Jeg har lige et par enkelte spørgsmål, som jeg gerne vil have besvaret, før jeg kommenterer yderligere:

    1) Opfører han sig på samme måde (dvs. stopper han), uanset om der er andre heste og ryttere med, eller om I rider ud alene?

    2) Har I prøvet at stå af og trække ham forbi det punkt, hvor han stopper op og nægter at gå videre?


  • #4   29. sep 2014 for at følge op på Louises spørgsmål

    har i redet ham ud med en der går ved siden af, der kan trække ham forbi farlige steder


  • #5   29. sep 2014 Bliver han redet ud med andre er det intet... Står man af ham og trække forbi nægter han som regel at gå frem, har kun 2 gange haft succes med at hoppe af og trække ham forbi.

    Han får lov til at kigge i det omfang at hans næse er fremad rettet, de gange hvor han har kigget har ham som regel drejet hele hovedet.

    Ting som presenninger og poser osv siger han intet til at man vifter over ham. Men det kan være vi skal udsætte ham for flere sjove ting smiley


  • #6   29. sep 2014 Nogle heste er meget afhængige af andre heste. Hvis de er alene, kan de gå helt i selvsving, nægte at går, stejle, bukke, og meget andet.
    Min har gjort det samme, den gør det stadig en gang imellem, men vi har stille og roligt afvænnet hende med det, ved at:
    Ride med andre heste. Min nægtede også at gå forrest? Og lod den gå forrest, når den selv trak til det. Sørg for ikke at ride ud alene i et stykke tid, før du prøver igen.
    Nogle heste kan, som sagt være meget afhængige af flokken. Eller have dårligt selvværd/selvtillid.
    Det værste du kan gøre er at blive sur, slå den, afstraffe den, o.l.

    Så et forslag kunne være:
    - rid ikke ud alene et godt stykke tid
    - lad din hest gå forrest, når den har lyst (det opbygger selvtilliden, at den "styrer" flokken.
    - brug meget tid på at nusse om den, så den lærer at stole 110% på dig.
    -sørg for at der er nogle på banen når du ride (hvis muligt) er det ned mod den ene ende at den ikke vil gå? For kan det være, at den er bange for noget dernede?


  • #7   29. sep 2014 Nikoline, for det første tak for dine råd smiley Ejer og jeg har også undersøgt et kursus i at afvende separations angst.

    De gange hvor vi har redet ud med andre har han ikke virket til at have noget imod at gå forrest.Vi har aldrig slået ham når han har stoppet op. Ejer og jeg er begge enige om at det ikke føre til noget godt. Vi har hævet stemmen når han har truet med at rejse sig eller små bukket. Til gengæld over øser vi ham med ros og nus når han tager et skridt eller går noget ønsket.

    Hippie skrev at vi skulle drive på selvom han små stejler, men det har indtil videre ikke medført noget godt. Han hidser sig selv fuldstændig op og pruster og ryster og er helt uden for rækkevide. Hvor imod hvis han stopper op, og nægter og gå, hvis vi så driver forsigtigt men bestemt på, og lade ham stå og forholde sig til situationen så tager han måske 3 skridt frem og stopper så op igen. Men det er så tydeligt at "han tænker så det knager" når vi gør det på den måde, han ser så forvirret ud i øjnene.

    På banen stoppede han 3 forskellige steder... så jeg tror ikke han var bange for noget. Vi har redet på banen på dage hvor det har stormet og ting har blæst rund og larmet og der sagde han ikke noget til at ride rundt.
    Vi har snakket lidt om at det måske kunne være fordi han er blevet lidt bane træt da vi de sidste 1½ måned har trænet 3-4 gange i ugen på banen og så har vi de sidste 2 weekender været på tur. Fordi hvad jeg kan læse mig til på de andres profiler som har ham opretter er han ikke helt vildt glad for sandkasse ridning. Rideskolen solgte ham jo også med den kommentar om at han aldrig blev en pony man kunne ride på bane... Men han er bare gjort det så godt og været så samarbejdsvillig den sidste 1½ måneds tid hvor vi har genoptrænet.


  • #8   29. sep 2014 Min erfaring med islændere (jeg er opvokset med dem) er, at de typisk stopper op og nægter at gå fremad, hvis de bliver utrygge eller forvirrede. I jeres situation er jeg næsten villig til at vædde min højre arm på, at hesten lider af separationsangst og ikke bryder sig om at blive redet ud alene og dermed væk fra de andre heste.

    Så jeg tror, det er det, I skal starte med at arbejde med, samtidig med at I evt. laver nogle øvelser, som aktivt styrker hans selvtillid. Han har brug for at lære, at det er okay at komme ud på tur alene, og at han nok skal komme tilbage til de andre heste igen.

    Selv har jeg gode erfaringer med at arbejde separationsangst væk gradvist. I jeres situation ville jeg ride ud, og så ved I garanteret, hvor han sådan cirka plejer at stoppe op. Det vil sige, at FØR han stopper og ikke vil gå længere - altså mens han stadig går villigt fremad - roser I ham, vender om og tager ham med tilbage til de andre heste igen. Meningen er i begyndelsen, at han bare skal slappe af og lære, at selv om I tager ham ud, så kommer han hurtigt tilbage igen. Når han så er vænnet til det, kan I gradvist prøve at øge afstanden, men det gælder stadig om at vende om, mens I stadig kan få ham til at gå nogenlunde villigt fremad. Hvis han når at stoppe, ville jeg personligt vælge at stå af og lokke ham til at gå nogle få skridt fremad, rose ham og tage ham med tilbage til de andre. Det er en meget langsommelig proces, men til gengæld synes jeg også, den er god til at lære hesten på en god måde, at det er okay og ikke farligt at blive adskilt fra flokken... for man kommer jo hjem igen. smiley


  • #9   29. sep 2014 Jeg har fundet ud af at min hoppe reagerer rigtig positivt på at blive nusset på mankestykket, hvis hun er bange for noget.

    Hun bliver ofte bange for at være bange, og kigger forvirret rundt på omgivelserne for hun ved ganske enkelt ikke hvad hun skal frygte nogen gange.. Det giver også en smule usikkerhed hos mig, for jeg ved jo så af gode grunde aldrig hvor jeg skal give hende støtte smiley

    Hun kan også finde på det her med at stoppe brat op, og så skal hun i hvert fald ikke gå videre, og har fundet ud af, hvis jeg lader hende kigge på tingene, nusser hende på mankestykket og ellers bare sørger for at hun ikke får lov til at gå væk (altså bagud osv) så efter kort tid tager hun modet til sig og går så videre når jeg driver på hende.. Det virker til også at give hende kæmpe selvtillid, fordi hun jo faktisk lidt selv valgte at gå videre smiley

    Her har det virket at rose, selv det mindste skridt fremad, og specielt det her med at stoppe mens legen er god, så når I har haft problemet en gang, og han endelig gik forbi det, så en masse ros og så skal det måske bare være det, og så hjem igen. og så efter noget tid, når han hurtigt bliver enig om at gå videre når i beder om det, så kan I ride lidt længere, og længere, så han langsomt får opbygget at komme længere og længere væk, uden at der skal slås med ham...


  • #10   30. sep 2014 Hej Louise smiley tak for dit svar! Jeg kan sagtens se pointen i at ride ud og vende om inden han stopper.. det er helt sikkert værd at afprøve.
    Hvad der undre mig lidt er at han selv går villigt frem i et rask tempo og så lige pludselig stopper ham. Når vi rider ud er han på ingen måde modvillig i at ride væk, lige indtil at han står der. Det er kun fra ryggen han nægter at gå, hopper man af og gør tegn til at gå følger han med uden tøven.

    Har du nogle råd til nogle øvelser som man kan bruge til at styrke hans selvtillid? smiley


  • #11   30. sep 2014 Rosenskjold, også tak til dig for dit svar smiley Det er også på mankestykket vi nusser ham når vi prøver at berolige ham eller bekraftige ham i at han godt kan.

    Det kunne godt lyde som om at min part gør det samme som din på det første stykke hvor han bare ikke ved hvad det er der gør ham utryk. Det som gør mig usikker er først når han får hidset sig selv op og begynder at små stejle, det er jeg meget bange for. Det kan han jo nok selvfølgelig også mærke, hvilket nok også er grunden til at han ikke skal presses særligt meget før han tyder til den løsning.

    Jeg tror at jeg vil fortsætte med at blive siddende som du forslår, og gøre som vi i forvejen gør, rose, rose, rose. Men du skriver at man måske bare skulle stoppe når han endelig er gået forbi, men vil det næsten ikke give ham grund til at forvente at hvis han går frem kan han bare vende om og gå hjem...? Det er jo sådan han i starten gjorde, bare vendte om...

    Roser du også med lys/stemme? eller kun med nus og klap? vi havde også snakket om at starte med at introducere en klikker for ham, så vi kan klikke når han er dygtig..? smiley


  • #12   1. okt 2014 Har du nogle råd til nogle øvelser som man kan bruge til at styrke hans selvtillid?

    Jeg ved ikke, om jeg lige i skrivende stund kan nævne specifikke øvelser, som styrker hestens selvtillid, men helt generelt styrker det jo selvtilliden, når hesten har succesoplevelser. Så en hest med lav selvtilid vil jeg altid først og fremmest træne, så hesten hele tiden har 100% succes og ikke stresser op.

    En anden god øvelse er f.eks. gåture, hvor du viser hesten, at den trygt kan følge dig, for så længe du er med, sker der den ikke noget. Det kan jo også overføres til ryggen senere hen.


  • #13   1. okt 2014 Min hest har jo som sagt gjordt det samme. Og det med at vende om, før den stopper, eller lige når den er gået forbi stedet, kan godt ende med at gøre det værre.
    Prøv at stå af og trække, og så når du føler han er villig til at gå igen, så sæt dig op. Lige pludselig kan du ride forbi det stykke. Evt. hoppe af 10 skridt før han stopper, så han ikke når at stoppe?


  • #14   1. okt 2014 jeg roser både verbalt og med hånden, men det er også fordi det hurtigt fjerner mine evt. spændinger..

    det jeg mener med at stoppe, er for at sikre han får gode oplevelser når I rider ud.. I skal netop ikke vende om lige så snart han har taget et skridt.. men forbi det der er farligt og skridte lidt og så skal rytteren vende om, ikke hesten. Samtidig er det netop vigtigt at det er rytteren der også på hjemturen styrer tempo så han ikke bare før lov at skynde sig hjem, for jo så kan han sagtens tillære sig den adfærd..

    Jeg brugte denne metode til min hoppe, og det gjorde at hun til sidst nu stoler på at der hvor jeg siger vi går hen er ok, for vi skal nok komme sikkert hjem igen.. vi havde problemet med hende både som rytter og når vi trak hende - og man flytter ikke lige på en oldenborger så det var et ret stort problem smiley

    Men mit aller bedste råd er nok: Husk ikke en hest er ens - man skal finde hestens grænse, og så lige træde over den med en tåspids og ikke længere - det er sådan man får rykket deres grænser smiley


  • #15   4. okt 2014 Hej alle undskyld jeg først svare nu, min mobil app har ikke vist at der var kommet svar, men det opdagede jeg lige da jeg loggede på fra computeren. Jeg sætter stor pris på jeres svar smiley

    Louise: Tak for dine råd, gåture gør vi i forvejen så det vil vi helt sikkert fortsætte med smiley

    Nikoline, Jeg tror ikke det fungere at hoppe af og trække forbi, det er nemlig prøvet. Han stiller sig bare og nægter at gå når du stiger op igen. Han følger villigt med ligeså snart du trækker frem og virker hverken bekymret eller påvirket.

    Rosenskjold: vi prøvede at vende om inden han begyndte på noget i forgårs, i går ville vi træne igen og der stoppede han allerede i indkørslen af gården. Men det lykkedes os at få ham frem og han skridtede villigt frem hvor vi så vendte ham om og red hjem da vi nåede hen til samme sted som vi vendte rundt i forgårs. Det har begge gage været MIG der har vendt ham om og vi har bestemt tempoet hjem og lavet flere parader.

    Vi prøver helt sikkert også at finde en metode der passer til ham, og så tager vi det ud han reagerer positivt på. Det er derfor det er dejligt med så mange forskellige råd og metoder.. Så kan vi bedre skrædder sy noget som virker til ham smiley


Kommentér på:
Når hesten nægter at gå.

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce