{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.165 visninger | Oprettet:

FORFANGENHED - Forebyggelse {{forumTopicSubject}}


FORFANGENHED


Forfangenhed koster hvert år flere hesteliv og store smerter - især på denne
årstid skal man tænke sig om.

Det viser blandt andet episoden med de 3 svenske
heste på Gotland som blev akut forfangne. Den ene hest måtte aflives i går.

De 3 halvblodsheste blev hver især svært forfangne efter blot at have gået på græs en enkelt nat.

Symptomerne var ifølge den svenske dyrlæge Karen Behrens noget atypiske da hestene først udviklede forfangenhed på bagbenene og derefter på forbenene, som normalt rammes først.

Hestene udviklede derimod svær forfangenhed på alle 4 ben - hvilket er højst usædvanligt.

Desuden var de helt almindelige heste og hverken specielt trivelige eller ponyer som angiveligt skulle være disponerende faktorer for den smertefulde lidelse.

Ifølge dyrlægens udsagn skulle ejerne af halvblodshestene også have været forsigtige med indgræsningen af hestene, hvilket gør episoden endnu mere tragisk.

Ejerne havde græsset dem ind over en periode på 2 uger med gradvis optrapning, for til sidst at lade dem gå på græs en hel nat.

Og det er netop dette forhold den svenske dyrlæge nu gerne vil advare hesteejere mod:

"Netop nattegræsning kan være farligere eftersom kolde nætter højner sukker- og proteinindholdet i græsset. Så uanset om hestene er vænnet til mange timers græsning dagligt, er det altså ingen garanti", advarer hun.

Også Hestens Værn herhjemme tænder advarselslamperne i højsæsonen for udvikling af forfangenhed:

"Forfangenhed er en kompleks lidelse med mange årsager, der sammen eller hver for sig kan føre til sygdommens udbrud, siger dyrlæge Mogens Christophersen.

"Man har tidligere sagt, at forfangenhed var en sygdom, der ramte tykke ponyer på græs, men så simpelt er det ikke", udtaler Mogens Christophersen.

Han forklarer, at heste og ponyer, som f.eks. foræder sig i græs eller andet foder kan udvikle forfangenhed.

Men lidelsen kan også skyldes forkert fodring, pludselige foderskift, infektion, stofskiftelidelse og meget andet. Forfangenhed findes i en akut og en kronisk form.

Når hesten bliver forfangen, beskadiges vævet i hoven, hovbenet løsner sig fra vævet i hovkapslen og begynder at dreje sig med retning mod hovens sål.

Han fortsætter: "Lidelsen er meget smertefuld, og hesten bevæger sig kun nødigt.

Hvis hesten en dag ikke vil løfte ben eller bevæger sig tøvende med små skridt, kan det være tegn på begyndende forfangenhed.

Hesten er hverken dum eller stædig, men har ondt, og man skal ringe efter dyrlægen med det samme.

Andre sygdomstegn er kraftig, dunkende puls i hovene, varme hove, ømhed i kronranden og pusten.

Hestens fremtidsudsigter afhænger af tilfældets sværhedsgrad og om årsagen til lidelsen kan kontrolleres", siger dyrlæge Mogens Christophersen.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  FORFANGENHED - Forebyggelse
  • #1   26. maj 2010 syntes det er godt du lige advare os om det, at den skal indgræsses osv. for det er en rigtig træls sygdom...

  • #2   26. maj 2010 Godt skrevet ! -..

  • #3   26. maj 2010 Ja, min pony fik det efter hun havde fået føl smiley Det var ret træls, for hun var slap og kunne ikke rigtig noget smiley

  • #4   26. maj 2010 Har du et link til det, eller er det noget du selv har skrevet? smiley

  • #5   26. maj 2010 det er taget herfra

    (link fjernet)


  • #7   26. maj 2010 Forfangenhed kommer oftest efter nattens mulm og mørke. Planterne og græsset ånder om natten, da der jo ikke er sollys på denne tid af døgnet. Planterne og græsset fungere ved hjælp af fotosyntese. Fotosyntesen kan kun forgå ved hjælp af sollys. Er det nat, så kan fotosyntesen ikke forgå, der for respirerer planten/græsset, på samme måde, som os mennesker.

    Når respirationen foregår, danner planten/græsset betydeligt større mængder fruktan, som er langt den største sønder, når vi taler om forfangenhed.

    Er det køligt dannes der endnu mere fruktan, derfor er hesten i større risiko for forfangenhed, hvis man lukker den på græs en kold morgen, hvor duggen ligger over græsset.


  • #8   27. maj 2010 Ved godt det måske lyder ret provokerende men i de 30 år jeg har haft med heste at gøre og selv haft heste har jeg endnu ikke haft én med forfangenhed.. Det handler om at læse sig til hvad der sker i græsset og hvad ens hest kan tåle/ikke tåle. og så bruge sin sunde fornuft.. Man kan få græs der er med lav indhold af frugtan.. Jeg siger ikke at jer der har haft forfangen heste er "dumme", syntes blot at med den viden man har omkring forfangen heste ditto ifo man kan hente stort set alle steder så BØR det faktisk slet ikke kunne lade sig gøre at hesten blir det!..

    Ordenlig foder - ordenlige græs forhold og masser af stråfoder gør heste IKKE blir forfangen...

    JJ


  • #9   27. maj 2010 J J

    Min blev forfangen lige efter hun havde fået føl, og der sagde dyrelægen at det var fordi hun havde fået føl ;p


  • #10   27. maj 2010 Ingen kan forberede sig nok på en forfangenhed smiley

    Det kan ramme alle!


  • #11   27. maj 2010 Ja det kan ramme alle, men igen jeg har min mening om forfangenhed er det jeg skriver... man kan forebygge den slags ikke heldbrede det.. og det er bestemt ikke for at være provo.

    JJ


  • #12   27. maj 2010 Man kan godt heldbrede forfangenhed ;p Min pony lever et normalt liv og hun har ingen tegn efter det ;p

  • #13   27. maj 2010 Jeg syntes nu også, at jeg gjorde alt for at forebygge, og alligevel skete det sidste sommer for min vallak. Det blev udløst ved, at han oplevede en ekstrem stresset situation/skade....

    Mine er aldrig på døgnfold, foldene er med græs med lavt fruktan.
    De fodres med hø året rundt, og får ikke lov at foræde sig i græs. Jeg lukker dem hellere ud 2 korte gange på 1 dag end 1 lang.

    Så ja, jeg mener bestemt også, at det kan ramme alle...


  • #15   28. maj 2010 Nu er forfangenhed en så kompliceret sygdom, så man kan forebygge ja, men ALDRIG 100 %.

    Det er ikke kun græs der kan udløse forfangenhed. Jeg mistede min hoppe i vinters pga forfangenhed og da går hestene jo ikke på græs. Flere heste har været forfangne denne vinter uden at stå på græs og dyrlægerne står magtesløse, da denne sygdom, som før nævnt, er så uforudsigelig, så den kan fremprovokeres af mange andre årsager og mange årsager vides ikke!. Så at forebygge mod noget man ikke ved hvordan opstår er umuligt!

    Man kan forebygge mod de "kendte" årsager såsom græs, foderskift osv, men som hesteejer kan du desværre aldrig vide dig sikker, da du ikke ved om netop din hest pludselig står forfangen af mystisk grund. Nogle heste/ponyer er mere tilbøjelige til sygdommen end andre.

    Hvor mange af os hesteejere ved fx om vores hest står med en skjult stofskiftesygdom? Hvor mange af os ved, om vores hest rent faktisk nedbryder sukker som den skal?

    At skære alle over én kam og sige at man "bare" skal forebygge, det kan desværre ikke lade sig gøre 100 % ved denne sygdom. Og jeg taler af bitter erfaring da jeg, trods forebyggelse af det kendte, alligevel endte med at måtte aflive min hoppe.


  • #16   28. maj 2010 Min pony fik det engang, det kostede 1200,- i dyrelæge og at han ikke måtte komme på græs et stykke tid.. Efter der var der ikke noget, så vi var glade for at vi slap let for det. smiley

Kommentér på:
FORFANGENHED - Forebyggelse

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce