{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.138 visninger | Oprettet:

mit mareridt - at blive hjemsøgt {{forumTopicSubject}}

hej smiley det er efterhånden længe siden jeg har været herinde, men fik sådan en lyst til at fortælle hvad jeg har gået og lavet det sidste halve års tid - for jeg er nemlig blevet hjemsøgt! det bliver nok lidt langt..

det hele starter i sommerferien, jeg søger hestejobs og vil droppe ud af min uddanelse fordi jeg har "fået nok". hver d 27 i måneden hele sommerferien ved en 9:00 tiden oplevede jeg noget skræmmende - men fordi der var så lang tid imellem gik det mig ikke rigtig SÅ meget på; der blev banket på min rude -højt og tydelig, og næsten til at stille uret efter. jeg har præsteret at åbne vinduet, hoppe ud af det og løbe febrilsk rundt i jagten på hvad det kunne være! ingen fugle der sad og havde ondt i hovedet, ingen unger med de der softguns, ingenting! kun to korte bank og en følelse af at blive GLOET på! min far troede jeg var blevet sindsyg..

d 27 december (ja, datoen for bankelydene) fik jeg at vide at jeg havde fået et job i viborg og jeg var self glad smiley jeg flyttede derop, og i starten var der ikke noget det kom efter et par uger og i takt med at jeg blev mere og mere ked af at være der pga nogle uheldige ting der skete for mig - mig og min hest var forfulgt af uheld, og jeg var også forfulgt af "noget" følte jeg.. jeg boede på et værelse under cafeteriet - hele bygningen var meget lydt, så kunen høre stortset ALT der foregik. hveranden weekend var jeg selv - fuldstændig selv. det var der det var værst, fodtrin ned af trappen og hen til min dør hvor de stoppede, natlige "anfald" hvor jeg vågnede fordi jeg følte "noget rørte ved mig" og en enkelt gang et fodtrin LIGE bag mig!

jeg var SÅ bange at jeg slet ikke kan forstå jeg turde blive der, men kunne jo heller ikke overlade dyrene til sig selv - indtil jeg blev nød til at sige stop!

jeg snakkede med en claivoyant dame da jeg var hjemme på weekend, hun kendte mig ikke, havde ingen grund til at tro at jeg arbejdede med heste, og vidste faktisk kun at jeg hed anna.. hun sagde "det er din morfar.. tror jeg, jeg forstår ikke hvad han siger hele tiden, er han polak?" ja, min mors side af familien er fra polen! ... "han vil have du skal sige op! (det havde jeg faktisk allerede gjort) han vil ikke have du skal arbejde på den rideskole" hvorefter hun spørger om ikke jeg arbejder på en rideskole... det gjorde jeg! jeg begynder så at græde og fortæller hende at jeg er bange, jeg bryder faktisk fuldstændig sammen, fordi jeg ikke ved hvordan jeg skal tackle at han er der.. hun siger at han altid er der, at han har banket på min rude (! hvordan vidste hun det??) og at han passer på mig, at jeg ikke skal være bange.. jeg skal bare sætte mig ned og tale med ham.

da jeg kommer op på arbejdet igen ligger jeg vågen hele natten og lytter, kalder på ham.. jeg hører så fodtrinene, og bliver overvældet af en trang til at åbne døren "invitere ham ind" - og det gør jeg! jeg kan ikke se ham, men min gud hvor kan jeg mærke ham! smiley han står ovre ved mit skab, jeg sætter mig på sengen og siger på polsk "kære bedstefar, vil du ikke nok lade være med at skræmme mig? du må gerne være her, men du bliver nød til at være stille og passiv.. jeg elsker dig, og jeg har sagt op" imens jeg græder.. hvilket jeg også gør lige nu, det er lidt svært at skrive det her, især fordi der ikke er nogen udover min mor der kender den sande historie - overfor mine venner har jeg bare "joket" med det.. for at prøve at få det på afstand..

det er faktisk noget af det bedste der er sket for mig, for nu ved jeg han er der! jeg ved jeg har en familie, selvom der ikke er særlig mange levende tilbage, så har jeg i det mindste de dødes tilsteværelse hvis jeg ønsker det smiley og hvis ikke jeg ønsker det lytter de tilsyneladende til mine ønsker om fred, for der var ikke noget sidenhen, selvom jeg godt sommetider kan mærke han lige "tjekker" smiley men det er okay, nu ved jeg hvem det er!

jeg blev ret nysgerrig omkring hvad det er for en slags "åbenhed" jeg åbenbart besidder, men har endnu ikke haft modet til at undersøge det. jeg har valgt at "lukke af" indtil jeg er klar til det.. smiley

tak for at læse det hvis du er komemt så langt, havde vist lige noget jeg skulle ud med :i


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  mit mareridt - at blive hjemsøgt
Kommentér på:
mit mareridt - at blive hjemsøgt

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce