{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
992 visninger | Oprettet:

Part (betale eller modtage?) debat :) {{forumTopicSubject}}

Hej smiley

Jeg har længe siddet og grublet over noget.
Burde man egentlig betale for at have part?

Man kommer jo og træner og giver en andens hest kærlighed, ofte fordi ejer ikke har tid selv. Man gør jo den anden en tjeneste. Ofte skal man også muge hestens boks og fodre. Burde man så egenligt ikke blive betalt?
Men selvfølgelig får man også ridning og en hest at være sammen med - som jo nok er det, som man betaler for.

Så giver det jo egentligt det trejde - gratis. Man får og giver. Behøver man så at betale noget?

Jeg så for et stykke tid siden, en skadet hest, som søgte en part der kun måtte nusse og hygge i skridt fra jorden. Man skulle muge boks. Hun ville have 300 kr om måneden for det.
Det synes jeg var mærkeligt! Jeg synes ikke, at man kan tage penge for at nusse om en andens hest... Også skal man endda muge.

Altså der er jo forskellige slags parter. Hvis det er en shetlænder man kan komme og nusse om, burde den nok være gratis.
Men hvis det er en dygtig dyr dressur hest, som man bare skulle komme og ride, burde man nok betale.

Men hvad med den her slags part? (Noget jeg finder på)
Man skal komme og ride parten 3 gange om ugen. Der er fine muligheder for tur og fin ridebane. Hesten kan sin grundridning og er sød og nem. Man skal muge boks og fodre (hø og krybbefoder). Man har hesten som sin egen.

Burde man så betale, blive betalt eller gratis? Hvad synes i om det jeg skriver? smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Part (betale eller modtage?) debat :)
  • #4   21. dec 2013 Anja: synes nemlig også den er svær....

    Anne: præcist! smiley


  • #6   21. dec 2013 Den hest jeg har part på lige nu, den skal jeg ikke give noget for, har ham ca. 2-3 gange om ugen, nogle gange mere..

    Udover det så lørdag og søndag skal jeg så muge ejerens 3 bokse, hvilket jeg faktisk får penge for. Her i jule ferien, skal jeg muge hendes bokse hverdag, da hun ikke selv gider og hendes staldpige er rejst til Fyn, her får jeg så ekstra penge :-))

    Jeg har selv to parter til min pony, da min søster ikke kan overskue lige for tiden at ride, så de er blevet sat op i dage, det eneste de skal er alt, muge, lave natmad og nathø/natwrap :-)) Vi tager 300 kr, fra hver part, de penge går udelukkede til opstaldning eller smed :-)) Hos os hjælper de til rent økonomisk, men udover det så må de faktisk alt med hende, bare ikke tæve hende :-))
    Jeg kunne ikke selv finde på at få mine parter til at betale fuldpris hvis pony ligepludselige stod skadet.

    Men udover det så syntes jeg nogle part priser er helt hen' i vejret, så på et tidspunkt en pige som søgte part til hendes hest, 2 gange om ugen. Den kunne gå en LC i dressur, kunne ikke springe og var ikke trafiksikker, dette ville hun tage mellem 1000 - 1200 kr,- for. Men ja, folk bestemmer vel selv om de vil tage penge for deres part eller om de ikke vil :-)) Men hvis som sagt det var en lille hest, eller hesten var så skadet at den 'aldrig' kunne rides så syntes jeg da at part skulle være gratis :-))


  • #7   21. dec 2013 Du skriver "man har hesten som sin egen" - så er det vel også "egne udgifter" hehe smiley

    Jeg synes faktisk at det er helt op til både partejere og partryttere om de vil have betaling/betale. Det handler om udbud og efterspørgsel - findes det du søger til den pris eller findes den person smiley


  • #8   21. dec 2013 jeg har redet lidt af det hele, gratis, betalt og fået penge for at tilride 2 heste. ¨
    Nu bor jeg her på lars tyndskidsmark, her er mange hestedamer, som har mange heste, men ikke tid til at ride. De sidste to har haft sko på for min skyld, ergo har jeg betalt skoene. Alle de heste jeg har redet, har jeg haft som min egen, i form af, det kun har været mig der har redet. Men jeg betaler skoene, ellers betaler jeg ikke noget, jo undervisning, men det er jo mit eget valg. Jeg skal intet stald arbejde lave, til gengæld er jeg altis sød til så, at passe det hele, hvis ejeren skal noget, ligeledes laver jeg også staldarbejde af og til bare for, at gøre ejer glad smiley

    til dit eksempel, ved jeg det ikke, eller det ville jeg nok, hvis ikke jeg havde andre muligheder. Jeg har bare altid redet gratis, dog selv betalt sko hvis dette var nødvendigt. ligeledes har jeg haft hestene for mig selv og sådan set måtte gøre hvad jeg ville med dem.


  • #9   21. dec 2013 Som ponyejer - så ville jeg altså ikke til at betale parten for at være part - så skulle det være en dygtig rytter, som videreuddannede hesten og så er det ikke længere part. En typisk part vil jeg skulle undervise og bruge en del tid på faktisk bla. og det vil jeg altså ikke betale for :o)

    Jeg har part til Hokota og hun betaler 100kr i sommerperioden og 50kr i vinterperioden - simpelthen af princip, men også fordi så er der en lille opsparing hvis hun pludselig finder noget de bare "må" have.

    Til Taura koster det så 500kr - men der er så også det at Taura kan mere, der er undervisning med, gode faciliteter og man kan faktisk få det ret fleksibelt og få lov til en masse. Jo - parten gør mig da en tjeneste, men jeg gør også parten en stor tjeneste at låne min pony ud.
    Tænker jeg på prisen ved at have Taura - så ville parten ikke betale "sin del af dagene", hvis man kan sige det sådan - og parten slipper for at betale dyrlægeregninger og diverse.


  • #10   21. dec 2013 Spænende indlæg og meninger smiley

  • #12   21. dec 2013 Nu har jeg ikke læst alle indlæggende, men er ærligt talt ved at blive godt træt af at læse fuldstændigt urealistiske annoncer igennem.

    Har bl.a. læst:

    1) Søger part til en unghest, der endnu ikke kan rides, og ikke kommer til det, før langt ind i det nye år (og dette var for en måned eller to siden). Ejeren forventer at man muger boks, at man vasker hesten (hvorfor ved jeg dog ikke) strigler og nusser, evt. går ture, kommer mindst et par gange om ugen - OG at man BETALER 500kr for det. WTF???? smiley

    2) Søger en part til en hest, hvor der står at hesten går LA. For det første, går hesten ikke LA, og har ikke været redet i over et år. For det andet, søges der en rytter der vil starte stævner. Rytteren skal betale 650kr pr part dag pr uge, selv betale stævnestart - OG, så er hesten oven i købet til salg!! Så man skal betale, for at øge salgsværdien, på en hest der har stået stille i et år! smiley

    3) Der står at der søges dressurpart, GRATIS, men mod "lidt" hjælp. "Lidt" hjælp som indebærer mugning af 2-4 bokse, opsadling af andre heste, longering, skridtture, samt hjælp når ejeren skal starte stævner. I gennemsnit 3-6 timer pr dag, helst HVER dag, men så får man til gengæld lov til at ride "gratis" 4 gange om ugen. Nårh ja, bortset fra at man skal betale ridehuskort, og undervisning, og finde sig i at blive rettet på konstant, og man skal forresten også lige have bil og trailerkørekort, så man kan køre i ridehus. Altså, HVAD FANDEN smiley

    Sorry min negativitet, men hold da op hvor er nogle mennesker da fuldstændig.... Ja, jeg ved ikke engang hvad jeg skal kalde det ... urealistiske, for at sige det pænt.


  • #13   21. dec 2013 Nårh ja, og for at svare på TS's spørgsmål, om der skal betales eller ej, kommer an på mange ting. Jeg betaler for at have part, men jeg forventer også en velredet hest, adgang til ridehus, og mulighed for at starte stævner. Og intet staldarbejde. Når jeg forventer alt det, og jeg bliver dygtigere i min ridning af at ride en veluddanet hest, så synes jeg kun det er fair at jeg betaler.

  • #14   21. dec 2013 Hest er en dyr hobby,
    Der er selvfølgelig alt efter omstændighederne og hvordan man ser på det.
    Man kan se det som at "dele" hesten og derfor også deler udgifterne og så er betaler ejer jo mest netop pga ejerskab og at ejer bestemmer i sidste ende.

    Ellers ser man det som en tjeneste (fx passer hesten fordi ejer ikke har tid) og så er det jo en mærkelig tanke at skulle betale for at hjælpe smiley

    Jeg syntes det bestemmes alt efter hvilke part der er tale om.


  • #15   21. dec 2013 Hvis man har parten som sin egen, mener jeg også man må være ansvarlig for at hjælpe med de mange udgifter der er for at holde hest.

    Jeg er bestemt klar over at man selv har valgt at købe en hest, men jeg mener stadig det er ejer af hesten der gør parten en tjeneste og ikke omvendt.

    Så at tage penge for en part mener jeg er iorden, hvis hesten er rigelig.


  • #16   21. dec 2013 Ingen for lov at ride noget her, som jeg selv betaler.
    Vil man ride mine heste på halv tid, må man betale det halve af opstaldningen.

    Har heldigvis kun haft part en eneste gang og der foregik det således, og ALDRIG om nogen skulle tro de kunne ride mine gratis.


  • #17   21. dec 2013 Jeg har betalende part til min pony.
    Sød og nem pony, der virkelig kan sin grundridning og lidt til. Den eneste begrænsning for parten er at der max må springes 2 gange om ugen. Hun kan ride dressur, springe, tur, køre med vogn eller bare nusse. På hendes dage skal der ordnes boks, gives hø og hældes foder op.
    Parten er en rigtig sød pige, som dog hidtil kun har gået på rideskole og ikke lært ret meget andet end at følge med hesten. Nu har jeg skaffet hende god undervisning, så på 6 mdr er hun gået fra ikke at kunne huske LD1 til at vinde klassen.

    Dét vil jeg aldrig gå med til skal være gratis og da slet ikke betale hende for. På hendes dage er jeg jo selv forhindret i at ride uanset hvor meget tid jeg har. Faktisk nøjes jeg endda med bare at klappe min hest, hvis jeg kommer i stalden når hun er der. Også selv om det er aftalt.

    Min anden hest, som jeg så ikke har mere, er en helt anden ting.
    Igen en super sød hest, som bare ønskede at gøre sin rytter tilpas. Men det gjorde hende så også svær at ride, fordi signalerne skulle være så præcise.
    Der ville jeg så godt tilbyde gratis helpart til en dygtig rytter, som faktisk kunne ride min hest. Ridningen ville så være helt op til parten og de dage h*n ikke kom ville jeg selvfølgelig bare selv passe hende. Igen ville stævner være tilladt, hvor jeg tog med som hjælper.

    Jeg overvejer i øjeblikket at finde en dygtig rytter som kan ride min pony 1-2 gange om måneden. Dét vil så naturligvis være mod betaling, hvor jeg også står klar med opsadlet pony, så det bare er at hoppe op og ride.


  • #19   21. dec 2013 Kan lige tilføje
    Min pony er nøjagtig den samme at ride om hun bliver redet hver dag eller holder fri et par mdr. Kun formen varierer.
    Så de dage jeg evt ikke kan nå at ride lader jeg bare være.


  • #20   21. dec 2013 Min part betaler for at ride, men hun skal heller ikke andet end ride hesten og syntes enlig kun det er fair at man betaler.
    Hesten er en yderst velredet hest som er uddannet til M-klasser i dressur, min part har redet i lidt over 2 år, et på rideskole og et hos en privat. Så hun kan ikke lære min hest noget, men hesten kan lærer hende en masse smiley


  • #21   21. dec 2013 Tashas eksempler er jo helt sindsyge. Håber virkelig ikke de finder nogle, der vil have part på de vilkår

  • #24   21. dec 2013 Well. Og ved mig vidste man godt man skulle være på LA - M niveau, samt at hesten havde stået stille. Alligevel var prisen 1100kr og der stod kø for at få parten.


  • #25   21. dec 2013 jeg har betalende parter på mine heste. vil man ikke betale og vil man ikke deltage i det arbejde der er i at have hest så kommer man ikke til at ride hos mig.

  • #26   21. dec 2013 Helt ærligt så ja selvfølgelig skal en part betale. Det er dyrt og have hest og hvis man vil ride så koster det.
    Det koster da mig at kunne ride, hvorfor skal man så kunne ride gratis bare fordi man har en part.

    Det er måske noget andet hvis parten gør mig en tjeneste og uddanner min hest så den bliver mere værd men ved ikke helt.

    Men jeg vil aldrig kunne finde ud af at have part på mine heste.


  • #27   21. dec 2013
    Aldrig betalt for part, kommer aldrig til det ( håber ikke jeg bliver part rytter igen dog ).
    Men jeg har så heller ikke nogen krav andet end en ridebane på stedet og off. transport i ok afstand. Så har ikke redet nogen fancy stævneheste og fred være med det ;o).

    Mig der har anskaffet mig selv en hest, det skal en part ikke gå ind og betale da det er min fejl og ris til egen røv hvis jeg mangler penge og tid.


  • #28   21. dec 2013 Puha, den var svær.
    Jeg synes godt at ejer kan kræve penge for det - det er jo dyrt at have hest og man har jo lov til at ride hesten. Men derimod, passer man hesten ville jeg nok ikke betale for det. Nu rider jeg både en hest som jeg betaler for at have part på og en gratis. Den jeg rider gratis er det mig som genoptræner, altså hjælper jeg ejer og hun synes ikke jeg skal betale smiley


  • #29   21. dec 2013 Jeg har intet problem med at tage penge for at få en til at ride min hest. For det første: Den der søger en part, skal betale flere penge for at gå på rideskole for det samme. Og kan sikkert kun ride 1 gang pr uge. Hos mig kan de ride hver dag, hvis de vil.
    For det andet: Jeg betaler altså en hel del hver mrd for at fodre på hesten. Så hvis nogen vil ride på min hest, så må de hjælpe med at betale det, det reelt koster.


  • #30   21. dec 2013 Ja sådanne eksempler kan virkelig også pisse mig af (til de af jer der har kommenteret på mit indlæg).

    Det værste er, at det andet af eksemplerne, der står intet om at hesten er til salg, og det bliver heller ikke oplyst via. tlf. kontakt at hesten ikke har været redet i et år. Jeg ved det kun fordi jeg selv var ude og prøve en anden hest på stedet, for et par måneder siden. Og kan så se at de endnu ikke har fundet en part, hmm, hvorfor mon.
    Tjo, nok fordi man intet får ud af at tilbageholde oplysninger fra evt. part, vedkommende kommer jo ud og prøver hesten og ser sandheden - og så er det jo bare spild af alles tid. Desuden synes jeg virkeligt ikke man kan forlange betaling for at ride en hest der står til salg.
    Og ja, det var jo endda det "mindst slemme" af eksemplerne.

    Og ja Eleni, så godt din kommentar, jeg havde selv kommenteret på mit eksempel nr. 1, hvor jeg spurgte om det VIRKELIGT kunne være rigtigt?? Hvorefter annoncen blev slettet.

    Men ja, jeg er som udgangspunkt helt med på at betale for at have part, betaler selv en pæn sjat penge for at ride "fine stævneheste" som nogen ville kalde dem, jeg vil nok bare sige veluddannede heste jeg kan lære noget af, og det synes jeg bestemt er fuldt ud fair.

    Men sådanne annoncer som jeg har beskrevet, samt annoncer hvor man søger part til tilridning eller genoptræning, OG kræver fuld betaling... Det synes jeg simpelthen er noget svineri. Også overfor hesten egentligt, for hvilken "normal" ok rytter, vil betale for at tilride en andens hest? Min tanke er at kun urutinerede rytter der søger erfaring ville betale for det, hvis nogen overhovedet, og så kan man jo spørge sig selv om det virkeligt er det bedste for ens hest.


  • #31   21. dec 2013 Jeg har den "grundregel", at hvis hesten er dygtigere end rytteren, koster det penge. Hvis rytteren er dygtigere end hesten, er det enten gratis eller rytteren skal have penge for at ride hesten.....

    Jeg har aldrig betalt for at ride andres heste. Enten har jeg gjort det for min egen fornøjelses skyld (og så ordner jeg gerne boksen osv.) eller også har jeg fået betaling for at ride hesten.


  • #32   22. dec 2013 God grundregel Stine smiley Lyder ganske fornuftigt i mine ører smiley

  • #33   22. dec 2013 Jeg betaler for at have part på Jack. De penge jeg kommer med dækker ca foder til en uge. Og jeg gør det gladeligt for hans skyld.

    Han står opstaldet privat og der er ingen ridehus, bane eller spring.
    Men tilgengæld er ejer altid med ude og hjælpe, støtte og fjolle smiley
    Han er en rigtig god spring hest, men bestemt ikke et dressur emne, og jeg er bestemt ikke spring rytter.

    Jeg rider tur med ham. Lidt dressur på folden og en lille spring lavet af havestole engang i mellem...
    Jeg ordner boks hver gang jeg er derude, nogle gange begge bokse. Og hvis der mangler foder vejer jeg selvfølgelig af til begge heste.

    Både Jack og ejer giver mig en masse, så jeg vil til en hver tid betale for at være sammen med dem.

    Udviklingen har så været sådan at jeg nu har lov til at tage Jack hver dag, min psyke gør bare stadig at jeg ikke kan.

    Jeg synes det er helt ok at kræve penge for at en anden får lov at bruge hesten, så længe den kan bruges til det formål parten har, så må det være op til parten selv at vurdere om hun får noget ud af den pågældende hest.


  • #34   22. dec 2013 Ja jeg er af den holdning at jeg ikke kunne finde på at tage betalt for at nogen kom og gjorde mig den tjeneste at holde min hest i form, muge ud osv. Jeg har aldrig betalt for nogle af de halvparter jeg har haft. Betalte for min ene helpart da jeg jo havde hende som min egen.
    Jeg ville dog betale eller tage betalt hvis der var snak om videreuddannelse af hesten. Men bare for at ride den 2-3 gange pr uge.. Nope! Aldrig i livet om jeg kunne finde på at udnytte andre på den måde. smiley


  • #35   22. dec 2013 Jeg har aldrig betalt andre for at ride mine heste. Jeg synes bare det er super dejligt, når jeg ikke selv har tiden, at andre vil lægge kræfter og tid i at hygge om mine, og at når jeg så selv vil ride dem, er de ikke stive og tunge :o)

    Jeg har også redet en venindes heste, som er nogle rigtig gode, kårede hopper. Hun havde samme holdning.

    Jeg har aldrig forsået, at folk vil have penge for at andre skal ride deres heste, for jeg går ud fra at det er fordi de ikke selv kan nå det. ISÆR hvis den, der betaler, også muger ud osv. hos den. Aldrig om jeg ville betale for det smiley
    Undrer mig over hvad de ville gøre, hvis aldrig der var en, der ville betale dem pengene? Synes det er udnyttelse af folk..


  • #36   22. dec 2013 Er meget splittet hvad angår den sag - på den ene side er det frygteligt dyrt at have hest (især i KBH området), så hvorfor skal en part bare få tingene serveret på et sølvfad? På den anden side kan jeg få noget ud af det, i og med at nogen får rørt min hest, når jeg ikke kan nå det.
    Jeg står i det dilemma, hvor jeg ikke kan finde ud af, om jeg kan tillade mig at tage penge for, at nogen rider min hest cirka 2 gange om ugen. Jeg har bare krævet en rytter, der kan være bestemt over for ham, fordi han trods alt er en unghest. Udover det er han jordens sødeste af slagsen - der er ingen begrænsninger med ham som sådan, vi har egen bane med lys og rig mulighed for turridning samt offentlig transport lige til døren. Trods hans alder kan han en helt masse og vil sagtens kunne komme til at starte lette klasser næste år, gør alt for sin rytter og er nem at have med at gøre. De fleste siger, at jeg ikke kan tillade mig at tage penge for det, men alligevel føler jeg, at det er ret billigt sluppet, hvis nogen får det halve af min hest uden at skulle give noget for det.


Kommentér på:
Part (betale eller modtage?) debat :)

Annonce