{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.073 visninger | Oprettet:

"Din hest har ondt!" {{forumTopicSubject}}

Nu kommer der lige et surt opstød herfra, men altså...

Jeg synes gang på gang efterhånden herinde i forum, at så snart der er et problem af den ene eller anden slags, så kommer der meget hurtigt en kommentar om...
"Din hest har ondt!"
Det er som om, at den eneste grund der kan være til at hesten opfører sig på en bestemt måde, er fordi den har ondt.
Arhhh, mon dog..
Det er som om vi gør de kære dyr til skrøbelige porcelænsfigurer der kan gå i stykker af det mindste.

Vil ikke hænge nogen ud, for det er ikke meningen med indlægget, men tidligere var der en der havde problemer når hun trak hesten.. Den bed efter hende..
Straks kommer en kommentar...
"Din hest har ondt"..
Kan en hest i dagen Danmark år 2014, ikke var uopdragen? Kan de virkelig kun have ondt?
Hvis den står uroligt når den skal sadles op, kan det kun være fordi den har ondt?
Eller hvis den ikke vil stå stille når man skal op, kan det kun være fordi den har ondt?
Eller hvis den ikke vil løfte hove når de skal renses, kan det kun være fordi den har ondt?

Hvis min hund trækker i snoren når vi går, er det så fordi den har ondt? jeg vil kalde det uopdragen.
Hvis et barn skriger i brugsen når det får nej til slik, er det så fordi det har ondt? Jeg vil kalde det uopdragen..

Hvorfor er det så forskelligt når vi snakker hest? Kan en hest i 2014 ikke bare være uopdragen?
Vi er så smertefiksetet og alt skal gøres på hestens primisser, ellers er det dyrmishandling og vi elsker ikke vores hest nok..? What!?

Ang. Det der med hestens primisser... Jeg forstår det ikke? "Jeg rider til på hestens primisser" øh, så du lader være med at ride den, eller hvad er det du mener? Hvis det skulle være på hestens primisser, så levede de vel ikke i fangeskab...

Men okay, så handler jeg nok også på hestens primisser, hvis den bider efter mig, så får den et klask.. Det ville den have fået i flokken.. Men uh nej, at slå hesten er det værste man kan gøre, det er dyrmishandling.. Så træning på hestens primisser er altså dyrmishandling?
Jeg ved godt det bliver meget firkantet lige nu, men forstå budskabet i dette sarkastiske udlæg.

Det jeg egentlig vil frem til er... Er der nogen grund til at vi altid skal sættes i dårligt lys, hvis vores hest reagerer unormalt.. Enten stilles i tvivl om, at vores køb af sadel var godt nok, eller måske hovedtøjet strammer forkerte steder den dag vores hest træder 3 skridt til siden når vi skal op... Måske trænger den bare til at få at vide den skal stå stille...


Sov godt folkens...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  "Din hest har ondt!"
  • #1   13. jun 2014 er enig med dig

  • #2   13. jun 2014 Enig..

  • #3   13. jun 2014 Fuldstændig enig.
    Har sgu længe gerne ville skrive en lignende indlæg!


  • #4   13. jun 2014 Kan ikke være mere enig!

  • #5   13. jun 2014 Er tildels enig....
    Men nu er det jo bare sådan, at heste ofte reagerer anderledes på grund af smerte. Det kan der jo ikke laves om på - og er det egentlig ikke også fint nok? For hvis den ikke gjorde, så ville vi jo slet ikke opdage det.. Altså, det er jo et fact, at heste kan "reagere unormalt", hvis den oplever ubehag.

    At folk så påpeger det herinde i hvert evig eneste indlæg er så en anden ting. Det er jeg bestemt også utilfreds med. Jeg har ikke lyst til at oprette emner, der detaljeret beskriver problemer jeg har med min hest, for hvis jeg gjorde det, ville jeg bagefter være ked af det - så ville jeg jo også få at vide, at det intet har at gøre med, at min hest aldrig har lært at stå i spiltov, og at hun heller aldrig har lært at stå stille, når jeg kravler op på hende.

    Jeg vil sige, at jeg godt forstår, hvorfor der sjældent herinde er spørgsmål der rent faktisk har noget med træning af heste at gøre, for vi ved alle sammen, at man får én (måske endda mange...) over nallerne, hvis man nævner, at hesten reagerer unormalt....


  • #6   13. jun 2014 Jeg er enig, men der er også mange tilfælde hvor hesten faktisk har ondt ved de tibg du skriver. Men jeg siger jo selvfølgelig ikke at det er alle heste der behøver at have ondt, hvis de ikke gør som man vil have smiley

  • #7   13. jun 2014 Jeg siger to ord: tillært adfærd smiley

    Selvfølgelig kan hestene have ondt, og det er da positivt at vi er så opmærksomme på at vores firbenede venner skal have det så godt som muligt - men det kan også hurtigt have den modsatte effekt ...


  • #8   13. jun 2014 Selvfølgelig kan en hest have ondt.. smiley men i den grad og det omfang der ofte lægges op til herinde er vidst tvivlsomt.

    Og selvfølgelig skal vi bekymrer os om vores firbenede.. Men hvor er grænsen mellem bekymring og pylder? smiley

    Men ja, man kan nemt miste modet til selvtilliden hvis man søger råd.


  • #9   13. jun 2014 Jeg har sjældent set nogen herinde påstå, at den eneste grund til, at hesten reagerer som den gør, er pga. smerte. For det er jo en stor fed løgn, og det ved alle.

    Selvfølgelig kan hesten da være uopdragen, forstået på den måde, at den ikke har lært hvordan man opfører sig, eller har fået noget ud af, at opføre sig 'dårligt'.
    Hestens adfærd kan skyldes mange andre ting, end smerter.

    Men faktum er, at det tit skyldes smerter, og at visse typer af adfærd næsten altid skyldes smerte.

    Derudover er det normalt i de fleste hestekredse, at man som noget af det første tjekker hesten for smerter, hvis den udviser unormal eller pludselig ændret adfærd. Bare for at være sikker, så man ikke påfører hesten mere skade end nødvendigt. Derfor skriver folk herinde også tit, at det kan være pga. smerter, og at man skal få det tjekket.

    Dermed ikke sagt, at fordi hesten en enkelt dag opfører sig underligt, så skyldes det smerter. Men det er OFTE årsagen til ændret opførsel.


  • #10   14. jun 2014 Det er rigtigt det du skriver. Og hvis folk mener, at hestens pricipper er uden at fortælle den, hvad den ikke må, har de taget grueligt fejl af den betegnelse.
    Heste advarer som regel den anden hest, hvis den ikke vil ha, at den gør det den gør. Og ellers får hesten det sku at vide, af den anden hest. - dog hvis man skal gå efter dette princip, så må der ingen "straf" være, hvis den gør noget forkert, for heste straffer heller ikke hinanden. Så. Hestens principper er bare en betegnelse for, at man gør, hvad heste ville gøre ved hinanden i de forskellige situationer.

    Det med at hesten har ondt altid, den har jeg også hørt for mange gange, hvor man kan komme op med en alm. Logisk grund til problemet. Dog havde jeg en hest, som ikke viste tegn på smerter overhovedet, og så ville jeg forkæle hende med fysioterapi, hvor det viste sig, at den var helt galt.
    Så det er med, at prøve at tænke logisk i disse problem stillinger, i stedet for, at tænke negativt.


  • #11   14. jun 2014 Jeg har nu aldrig hørt nogen påstå, at fysiske smerter hos hesten er den eneste mulige årsag til diverse problemer - men det er da altid værd at undersøge, hvis man oplever en uforståelig ændring i hestens adfærd. Hellere tilkalde dyrlægen én gang for meget, end at komme til og ride videre på en hest, der har ondt.

    Og nu er det jo også faktum, at rigtig mange heste faktisk har ondt! Alt for mange heste rides i uoverensstemmelse med deres anatomi, hvilket ofte resulterer i både spændinger, stivhed og i sidste ende smerter. Og der er desværre mange grimme eksempler på, at disse smerter opdages alt for sent smiley Det prøver folk så at undgå fremadrettet, ved at minde hinanden om, at der kan være andre årsager til konfliktadfærd end de psykiske - det har jeg svært ved at se problemet i smiley


  • #12   14. jun 2014 Enig

  • #13   14. jun 2014 Helt enig !

  • #14   14. jun 2014 Sikke et tamt og snæversynet indlæg.

    Ja, der er mange der elsker at råbe op at hesten har ondt. Men er du klar over at over 80% af adfærdsproblemer skyldes fysisk smerte? Jeg har nu aldrig set folk skriver hesten har ondt fordi den bider, men når det kommer til en hest der er åndsvag på den ene volte, ikke vil have sadlen på, har "gjordkrampe" (hvilket der ikke er noget der hedder, det hedder hævede/irriterede lymfer = smerte) eller en hest ser går i kogalop. Så skyldes det altså ikke at hesten er uopdragen.

    Kan se du ikke ved hvad træning på hestens præmisser vil sige, så her får du en forklaring. Vi har valgt at have hest, vi har valgt at ville ride og træne dem, så bør vi gøre det så godt som muligt for hesten. Dét er træning på hestens præmisser, at tage tingene i hestens tempo, ikke forcere noget og gøre det så smertefrit som overhovedet muligt.

    Og ja, hvis hesten bed en anden hest ville den få et smæk, men du er et menneske, ikke en hest, så du kan ikke sammenligne det. Godt nok kan heste tro postkassen er dødens pølse, men de er faktisk godt klar over at du ikke er en af dem.


  • #15   14. jun 2014 Jeg er delvist enig.. Nogle er for opsat på at det er "nød" til at være smerter, at alt andet er udelukket.. Synes det er fint nok at det nævnes, for i mange tilfælde er man nød til at udelukke smerter inden man gør andet, så man ikke risikere at gøre større skade på hesten.. En hest kan sagtens være uopdragen eller fejl trænet, desværre kaldes disse ting stadig ofte fræk, hvilket er en helt anden ting..
    Ang på hestens præmisser, så betyder det (som jeg har lært det) ikke at man gør tingene som en hest ville gøre det, men at man træner og handler ud fra hvordan en hest lære og fungere fysisk og psykisk ..
    Og et barn der skriger i supermarked behøver ikke være uopdragent (og har næsten sikkert ikke ondt) men børn har perioder hvor de søger grænser og gør oprør og der kan de opføre sig ganske forfærdeligt selv om de ellers er fint opdraget smiley


  • #16   14. jun 2014 Kunne ikke være mere enig, og nøj hvor har jeg mange, mange, mange gange haft lyst it at lave et lignende oplæg, som det du har lavet.
    Er træt af folks stædighed med at hvis den er blevet tjekket, har dyrlægen sikkert ikke været god nok, eller en anden søforklaring på, at trods tjek, har den stadig ondt...

    Det bliver virkelig trættende i længden.
    Ja, mange heste har ondt, og det er selvfølgelig vigtigt at undersøge dem når der opstår varige problemer, men derfra og så få en 12 årig til at føle sig som en dårlig hesteejer, fordi hendes pony bukker og fanden bliver malet på væggen, når hun søger hjælp, er ikke okay...


  • #17   14. jun 2014 Stinne - Måske fordi en af de største grunde til, at hesten bukker konstant, netop er pga. smerter.

  • #18   14. jun 2014 Det er meget muligt, men at der skal komme 30 svar med at den skal tjekkes igen og af ny dyrlæge, er meget for en ung rytter.
    Til trods for det, kan man ikke konkludere at fordi en hest bukker, har den ondt. Hvorfor skulle den ellers gøre det på fold, løs på banen osv. Der er det af glæde, ikke smerte, og det kan den lige så vel gøre under rytter.
    Synes folk er blevet alt for stride til at banke andre ned. Min dreng kan da også finde på at bukke, stejle, hvad små hingste nu gør, men den er lige blevet tjekket i torsdags af en eftertragtet svensk kiropraktor, som sagde den var perfekt?
    Jeg vil ikke give dig ret i at det oftest er pga smerter, men ja, de bukker gerne, for at fortælle de har ondt. Der skal man så lægge mærke til om det er nyligt opstået, forandringer i foder, sadel, tab, muskelopbygning osv.
    Man kan ikke bare stemple en hest der bukker til at have ondt, uden selv at have set den.


  • #19   14. jun 2014 Mange ting kan altså også skyldes tillært adfærd ... Min hest har fundet ud af, at hvis hun stejler voldsomt nok - og nok gange - så bliver jeg utryg og presser hende ikke ligeså meget. Her kunne man godt sige at ja, det kunne være smerter - men på en anden bane 30 meter væk kunne jeg kræve endnu mere af hende og hun havde aldrig været mere samarbejdsvillig og ridelig. Det har da intet med smerter at gøre, selvom en stejlende hest ofte ville være pga. smerter. Det er bare fordi hun pludselig har fået en idé om at er resten af flokken ikke helt op ad banen, så skal man blive hoppehysterisk (på trods af at hesten i det år jeg har haft den, har kunnet tages fra flokken, rides på tur eller alene på banen uden så meget som de mindste problemer...)

    De er ikke dumme de der heste, og hvis de finder ud af at de kan slippe af sted med en sådan adfærd, så gør de det altså.
    Så ja, det kan godt være smerte, men hvis den er tjekket og godkendt, hvorfor så overhovedet tænke videre i de baner? Den bliver jo nok ikke skadet af at man får den tjekket den for 117. gang smiley

    Og jeg siger bare held og lykke til dem, der er så hellige at de aldrig irettesætter deres heste. Jeg har oplevet sådanne dyr før, og de var sgu livsfarlige.
    Jeg vil hellere at min hest får én på bringen når den f.eks. bider eller sparker, end at den tænker, hey, det må jeg godt det her - og der så er en der ender med at komme til skade.

    Når det så er sagt, så har jeg også oplevet at stå med en hest der tydeligvis var utilpas med at skulle rides/springe, og der fik jeg at vide at den bare tog røven på mig. Heldigvis lyttede jeg mere til mig selv end dem smiley

    Vil nu mene at man bør kunne mærke forskel på dårlig opdragelse og smerter smiley


  • #20   14. jun 2014 Så vil jeg da også lige være med i legen her smiley
    Og for det første vil jeg slå én ting fast. En hest kan ikke være uopdragen, men uopdraget. Ordet uopdragen betyder jo at hesten i princippet godt ved hvad vi vil have den til, men gør noget andet fordi den er 'fræk' eller hvad folk nu kalder det, hvorimod uopdraget betyder at den faktisk ikke ved hvad vi vil have den til.

    Hestens præmisser ... Det er to ord som mange bruger, og som de bruger på forskellige måder, men lad os tage udgangspunkt i denne fantastiske sætning fra Pirates og the Carribean:
    There are only two rules: what a man can do and what a man can't do - Dette er sagt af karakteren Jack Sparrow.
    Nu omformulerer jeg den en smule, og skifter 'man' ud med 'horse', så vi får sætningen: there are only two rules: what a horse can do and what a horse can't do.

    Altså, træning på hestens præmisser er for mig en utrolig grundlæggende ting. Ud over træning efter hestens biomekanik (og her menes den enkelte hest - En varmblod og en Jyde er ikke ens!) og fokus på rytterens sæde (centreret ridning og RiB er virkelig gode eksempler) så se da for pokker på hvad en hest kan og ikke kan!
    Hestens hjerne er på størrelse med en stor grapefrugt, og meget af den plads bruges altså på at få de 600 kilo til at flytte fire ben i 3 (måske en da 5) forskellige gangarter. Hestens præfrontale cortex (pandelappen) er i stor grad underudviklet i forhold til mennesket!
    Hesten kan ikke være fræk - det er fysisk umuligt for det. Men hesten kan godt være uvidende. Det er vores job som mennesker (og med hjernen ;-)) at træne hesten så den ved hvad vi beder om. Derved kan den udføre opgaven med et minimum af pres, og derved også et minimum af stress.
    En hest kan godt have ondt og derved 'nægte' at gøre hvad vi beder den om, fordi dette påfører den smerter. Men den kan stadig ikke være fræk.

    Helt på basis niveau lærer hesten og mennesket ens. De lærer ved belønning og ved straf. der er 4 forksellige måder at lære ting på og disse kan kombineres.
    1) Positiv forstærkning: Hesten gør noget vi gerne vil have den til, og vi belønner den ved at tilføre noget den gerne vil have. Dette kan være godbidder, klø på halsen, komme tilbage til artsfæller etc.
    2) Negativ forstærkning: Hesten gør noget vi gerne vil have den til og derfor fjerner vi noget den ikke bryder sig om. Dette kan være pres fra shenklerne når hesten går frem, pres på bagparten der forsvinder når hesten viger til side etc.
    3) Positiv Straf: Hesten gør noget vi ikke vil have den til, og vi tilfører derfor noget ubehageligt. Dette kan eksempelvis være et slag over mulen hvis hesten bider.
    Positiv straf bør aldrig bruges uden at bliver efterfulgt af en negativ forstærkning! Hvis hesten bider efter dig, og du giver den et dask over mulen med pisken, så bliv ved med at tappe blidt til hestens mule til den endnu en gang har hovedet lige frem/hvor du vil have det. På denne måde har du fortalt hesten hvad du ikke vil have, og hvad den i stedet skal gøre.
    4) Negativ straf: Hesten gør noget vi ikke vil have den til og derfor fjerner vi noget den gerne vil have. Hesten sparker på bokslågen ved fodring, og pigen med maden fjerner sig. Hesten tigger godbidder så den får ikke nogen.
    På samme måde som positiv straf der bør efterfølges af en negativ forstærkning, bør negativ straf efterfølges af positiv forstærkning (self. alt efter situationen). Når hesten holder op med at sparke på bokslågen kommer pigen tættere på igen. Og når hesten holder op med at tigge godbidder får den nogen.

    Mange tror fejlagtigt at hesten er i stand til at lære ved at e en anden hest udføre noget, men dette er forkert. Hesten mangler stadig en stor den af pandelappen i forhold til mennesket, og den har altså ikke denne evne. De eneste ting den kan lære, er BAsic ting, som græsning da dette ligger dybt i dens instinker - resten må altså læres gennem positiv/negativ forstærkning og straf.
    Når man har forstået dette (hvad en hest kan og ikke kan), og samtidig sørger for at træne efter hesten fysik, i hestens tempo, med fokus på rytterens indvirkning, og især med fokus på om heste har ondt (og gør noget ved det hvis den har!) så mener jeg at man har forstået 'hestens præmisser'.

    ... Undskyld længden xD


  • #21   14. jun 2014 En hest har ikke altid nødvendigvis ondt når den udøver uønsket adfærd, men sammen med flere forskellige måder at reagere på vil jeg se det mønster og konkludere at den har ondt, få hesten tjekket og hvis det ikke er der det går galt, så først tænke videre.

  • #22   14. jun 2014 skide godt indlæg TS.. har tit tænkte samme tanke her inde, jeg ser også tit, i indlæg hvor en har et problem, så er det straks, den har ondt

  • #23   14. jun 2014 Fuldtræffer smiley

  • #24   14. jun 2014 Den samme fik jeg da jeg oprettede et indlæg om min unghest.. Hun stejler en gang imellem når jeg rider hende, det skal lige siges hun kun hat lært at skridte og trave med rytter på og har nu pause.. Hun stejler 6 ud af 10 gange når vi kommer forbi det hjørne hvor hun kan se stalden.. Hun har ikke ondt og er tjekket i hovede og røv, hun har bare fundet ud af at sådan kan man gøre hvis man ikk liiige gider frem, så min hjælper i midten bliver nødt til at drive på hende.. Jeg var så dum de første gange at tro hun havde ondt og hoppede af og tjekkede det og nu skal hun bare vænnes af med den tillærte adfærd smiley

  • #25   14. jun 2014 Maria: jeg forstår godt, at din første tanke var at hun havde ondt, og med egne erfaringer, så kan jeg fortælle, at ungheste er meget forskellige, og du gør det helt rigtige nu. Bare frem frem frem:) man kan ikke rigtig gøre andet. Den skal nok finde ud af, at den ikke kan slippe for træningen ved at stejle. Held og lykke med din unghest:)

  • #27   14. jun 2014 Præcis. Som tidligere skrevet, så havde min hest meget ondt, og det eneste tegn hun gav, var at hun ikke ville galopere i højre galop. Og hun var låst i kæben, hendes knogle i halsen var rykket, og hun var spændt overalt. Det skal så lige siges, at hun er tidl, mishandlet, og normalt ville jeg lave det tjek på sådan en hest, men hun viste aldrig, at hun havde ondt. Og hun havde haft ondt i i hvert fald 2 år. Og der var hun kun 3 år, da hun var tjekket:(

  • #28   14. jun 2014 Louise H: det er ikke helt rigtigt hvad du siger med at heste ikke kan lære fra andre heste. Selvfølgelig kan den ikke lære øvelser ved at se en anden lave dem, men ofte når du har føl der skraber i gulvet/jorden, er det fordi deres hestemor har gjort det. De suger alt til sig hvad mor gør, og efterligner hende.
    Det samme med plage, de følger også flokkens vaner og manere.
    En hidsig hest bliver mere afslappet ved at gå med en rolig, og mere hidsig ved at gå med en lige så hidsig..
    Så det er ikke helt rigtigt hvad du skriver smiley


  • #29   14. jun 2014 Har ikke læst alle kommentarerne grundigt igennem, men er enig i noget af det Aless skriver. Jeg er så uendeligt træt af, at folk stædigt påstår, at hesten ikke kan være "fræk" - nej, men min definition af en "fræk" hest er at den løber om hjørner, og du kan tro at en hest ved, når den kan løbe om hjørner med én! Mht. smerte-indlæggene, så er jeg sådan lidt.. mjahh.. jeg kan tit være træt af, at det eneste nyttige folk kan komme med af kommentarer er "din hest har ondt." Og intet andet. Det er som om, at det nogle gange er blevet et standardsvar at komme med. Men som nogle af de andre siger, så er det jo klogt at tjekke for smerter først, for så har man da i hvert fald dét udelukket og kan ikke uvidende påføre smerte. Jeg synes det er helt i orden at skrive, at "din hest har ondt," men så skal man altså også begrunde, hvorfor man tror det. Jeg ser flere piger, som blot skriver "din hest har ondt," og jeg mistænker lidt af det måske er fordi, at det for nogle er kommet på mode at skrive det smiley

  • #30   14. jun 2014 Jeg er enig med TS .

    Jeg har svaret en del herinde, og gør det altid med tanke på at hesten ikke fejler noget . Den med at den fejler noget skal nu nok komme fra en anden og tit flere .

    Men selvfølgelig, ingen kan jo udelukke smerte eller om noget genere .


  • #31   14. jun 2014 Stinne: Heste kan kun lære ting der ligger klar i deres udvikling i forvejen, altså ting der er en naturlig del af deres udvikling.. de kan ikke lære øvelser, unoder, tricks eller andet.. men flere heste kan få samme uvane fordi de befinder sig i samme miljø, men det er ikke fordi de lære det af hinanden..

    Fünke: Og jeg er uendeligt træt af at folk ikke kan indse at heste ikke kan være frække og nej de "løber ikke om hjørner".. at løbe om hjørner indikere at hesten ved den ikke må og gør det for at drille/provokere/være på tværs.. disse evner besidder en hest simpelthen ikke.. heste handler på indlæring og instinkter, dvs når man føler den løber om hjørner med en gør den blot det der enten for den giver mest mening ifølge dens indstinkter eller det den (fra os af) har lært den opnår mest med.. men uanset hvad gør den det ikke i frækhed/drilleri/løben om hjørner eller lignende.. den forstår ikke at den i dine øjne handler forkert..


  • #32   14. jun 2014 Signe: Nej, der er forskel på om børn løber om hjørner eller om heste løber om hjørner. Når jeg snakker om, at heste løber om hjørner, så snakker jeg om tillært adfærd = den ved, at hvis den bliver ved med at bide, så kan den slippe for at få løftet hoven. Derfor bruger jeg udtrykket "løbe om hjørner," fordi den udmærket er klar over, at den slipper for presset hvis den bliver ved med den adfærd, den nu har tillært sig. Nej, selvfølgelig er jeg ikke så dum at tro, at den gør det fordi den vil være dum, haha.
    At løbe om hjørner med én betyder jo ikke nødvendigvis, at den ved at den gør noget forkert. Jeg håber da alle der har med heste er klar over, at hesten ikke tænker "haha nu skal jeg sgu lige drille hende lidt" - som du siger handler den på instinkter: "det den (fra os af) har lært den opnår mest med." Dvs. hvis den har lært at den opnår mest ved slet ikke at løfte sit ben, så gør den det. Og derfor løber den om hjørner med én fordi den altså udmærket godt er klar over, at den kan få sin vilje (og altså det, den opnår mest med) ved at gøre det, den over tiden har lært slipper den for at løfte benet. Så derfor siger jeg at ja, hesten kan godt løbe om hjørner med én (og i mangel på bedre ord ville andre sige at hesten var "fræk"), fordi den har lært, at dét får den mest ud af. Det er altså bare et andet udtryk for tillært adfærd.


  • #33   14. jun 2014 Hvis hesten bider ud efter ejeren, når den fx. skal have løftet benet, fordi den på den måde slipper for at få renset hove, så kan det jo være tillært adfærd, hvor den har fundet ud af, at hvis den bider ud, så skal den pludselig ikke have løftet benet. Så må du give mig ret i, at hesten efter flere gange udmærket godt er klar over hvad den gør, og altså at bid = ikke løfte ben. Den er ikke i stand til at tænke "nu vil jeg være dum," men jeg kan love dig for at den er i stand til at forbinde handling med "belønning." Derfor siger jeg at den løber om hjørner, fordi den selvfølgelig godt ved hvor gærdet er lavest.

  • #34   14. jun 2014
    Jeg starte som regel med at sige " få tjekket dyret " - da det er hvad jeg selv ville gøre. Da smerte netop ofte er grunden til en sur hest under rytter, en hest der ikke vil frem, en der bukker osv. - så starter man med og eliminere muligheden for smerter, istedet for at ride rundt på en hest og forsøge at ride sig ud af det imens den har ondt.

    Og jeg vil sådanset hellere at folk promte siger " din hest har ondt " end de skriver " din hest er bare fræk og skal sættes på plads! ".
    Jeg vil meget hellere den tankegang der følger med sætningen " den har ondt " - der følger med, at man er klar over at hesten ikke er dum, bare for at være dum og irritere men pga. en årsag.

    Så ja, jeg synes det er ganske fint at der stilles spørgsmålstegn ved ens sadel eller andet hvis hesten reagere unormalt - for i mange tilfælde, når man så spørger, så er dyret ikke tjekket af en fys nogensinde ( selvom den fx. har været skvattet ), sadelen har aldrig set en sadelmager osv. og dermed er spørgsmålet berettiget.


  • #35   14. jun 2014 Jeg er helt enig med krikken. Jeg vil meget hellere betale for fys/kio 5 gange for meget end 1 gang for lidt.

    Fünke: At "Hvis hesten bider ud efter ejeren, når den fx. skal have løftet benet, fordi den på den måde slipper for at få renset hove" er ikke helt korrekt. Hesten finder ikke ud af at 'den slipper for at få renset hove', men det har på et tidspunkt forbundet det at få løftet hove med noget ubehageligt i større eller mindre grad (og dette kan være alt fra en forskrækkelse mens hoven var løftet, smerter eller måske for hurtig/stressende træning). Da hesten lagde ører i den givne situation, har mennesket højst sandsynligt stoppet sit forsøg på at løfte hoven. Nu har hesten lært at når mennesket trykker den på benet (eller hvad man nu gør) så skal den blive sur/bide/ligge ører, for det giver jo en belønning i form af at hesten undgår den ubehagelige situation.
    Det samme hvis hesten stejler. Hvis der sidder en lille rideskole tøs og vil galopere så hiver hun måske i tøjlen fordi hun har dårlig balance, og samtidig sparker hun hesten i siden fordi den skal gå hurtigere. Hesten får altså to modstridende signaler, og jeg ved af erfaring at de får flere heste til at gå på bagbenene. Idet hesten stejler holder den lille pige op med at hive og sparke, for hun får alt for travlt med at klamre sig til sadlen. Altså har hesten lært, at for at slippe for ubehaget ved spark og hiv, så skal den stejle - på samme måde som den skal gå frem for shenkelen.

    Håber det gav mening smiley


  • #36   14. jun 2014 Louise: Jamen, det er også det jeg mener smiley Hvis en hest ikke kan lide at få renset hove, så har den jo forbundet det med noget ubehageligt. Det med at den "slipper for at få renset hove" synes jeg lidt jeg havde uddybet videre - at den har lært, at når trykket så kommer, så lægger den måske ører/bider, og så forsvinder presset. Det er netop en belønning idet den slipper for presset, og derfor forbinder den bid/lægge ører = slippe for pres. Det er også præcis det jeg mener smiley

  • #37   15. jun 2014 Stinne - Selvfølgelig kan hesten bukke af glæde og grundet al for meget energi osv. Det er der da aldrig nogensinde nogen, der har modsagt.

    Men i LANGT de fleste tilfælde, hvor en hest bukker under ridning, så skyldes det smerter/ubehag. Ikke i alle tilfælde, men i RIGITG mange tilfælde. Derfor er det også hjernedødt idiotisk ikke at tjekke det som det første, hvis hesten udviser sådan en adfærd. Og derfor er det også vigtigt, at folk gør opmærksom på det. Alt for mange går og tror, at hesten bare er fræk når den bukker - og dét er forfærdeligt.

    Adfærd som stejlen er derimod ofte et tegn på signalforvirring eller tillært adfærd.

    Heste gør kun det, der kan betale sig for dem. De gør kun det, de får noget ud af. Hvis det kan betale sig at bukke sin rytter af, så gør den det. Kan det betale sig at bide, så gør den det. Kan det betale sig at stejle, så gør den det.

    Ja sorry, men jeg kan ikke se hvorfor det er så forfærdeligt, at gøre opmærksom på at tjekke dyrene for smerter. Måske er 30 gange lige rigeligt (og overdrevet, det sker så sjældent), men det er stadig hamrende vigtigt at gøre opmærksom på. Ja, det kan da være overvældende for en ung pige at få at vide, men hvad skal man så sige til hende? Skal man ikke netop gøre hvad man kan, for at hjælpe hende? IMO er det vigtigt at lære i en tidlig alder, at meget adfærd skyldes smerter/ubehag, og at det er super vigtigt at være opmærksom på.

    Man kan IKKE være for opmærksom på smerter.


  • #38   15. jun 2014 Fünke: Desværre er der stadig folk der tror at hesten reelt kan være fræk, drillesyg og lignende, og derfor kan det være problematisk at bruge ord og udtryk som antyder at hesten kan disse ting, også selv om man har tjek på hvad man egentlig mener.. i selvskab med nogle mennesker kunne jeg godt bruge udtrykket fræk fx, enten fordi både dem og jeg ved hvad jeg mener eller fordi de intet aner om heste og ikke ville forstå en længere forklaring omkring hestens adfærd..

  • #39   15. jun 2014 Signe: hmm ja, det kan jeg godt forstå, det er lidt tricky, det er bare tit lettere at sige "den er fræk," hvis begge parter som du siger vel og mærke er indforstået med, hvad det betyder smiley

Kommentér på:
"Din hest har ondt!"

Annonce