{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

[Camilla Stormont] Gry Soleil - Udvikling

3.649 visninger | Oprettet:



D. 19 Juli 2013 var jeg sammen med Nyt Hesteliv på Vorbasse marked, planen var at vi skulle købe et par æsler med hjem og give et godt liv. Lige som en note så siger mange at vi jo støtter heste handlerne når vi handler med dem - Og det gør vi, MEN... Når en hest kommer fra en hestehandler og på NH så ligges billederne ud af den tilstand og der anmeldes hvis der er belæg for det, så selvom vi køber hestene, så gøres der også mere end blot at give hestehandleren et par tusinde.

Men nu tilbage til Gry. Den første dag på markedet stod hun og så noget så trist ud, helt død i øjnene, men dog så lille og fin. Jeg faldt med det samme helt for hende og dem jeg var med derude kunne godt mærke at det trak i mig at tage hende med hjem. Sådan en lille stakkel, der så helt livstrist ud og med ikke ret meget sul. Dagen efter var jeg så igen på Vorbasse, denne gang med min mor der måske ville have en hest med hjem, dog var planen en noget højere hest end Gry som hun engang kunne ride på.

Vi gik ned af rækkerne hvor hun dagen før stod, og da vi var kommet ned sagde jeg opgivende til min mor at hun ikke længere var der for jeg kunne kun se to shetlandsponyer. Men da vi var gået lidt længere fik jeg øje på hende, liggende i den stegende varme bag de to shetlandsponyer med en vejrtrækning så hurtig som havde hun løbet et marton og min mor kunne godt se hvorfor jeg var faldet for den lille hoppe. Jeg var næsten ved at græde da jeg så at hun stadig lå der og så helt udkørt ud.

Så vi forhandlede med hestehandleren og fik en aftale i hus hvor han kørte Gry hjem til os den følgende dag, det var næsten helt hårdt at forlade hende der på markedet, men heldigvis vidste jeg at hun næste dag ville komme i gode hænder.

D. 21 Juli 2013, kl. 10.30 kom transporteren så med lille Gry i, hun så stadig meget træt ud men var dog mere livlig end på markedet. Vi brugte lidt tid med hende på marken, hun virker utrolig venlig og kontakt søgende. Hendes hestepas siger at hun er næsten 2½ år gammel, men hun ligner en på 1 år. Tydeligt har hun ikke fået næring nok i sit liv, hun er ca. 130 høj og det er planen at jeg som med Dino bruger hende til hygge og show. Vi skyder på hun er noget araber blanding.

Gry har en hul tilstand på 5 (1 er normal og 10 er dødelig)

Så sig velkommen til Gry Soleil, som vi har valgt at kalde hende! :)

Kommentér på:
[Camilla Stormont] Gry Soleil - Udvikling
Annonce